For langt de fleste er sommer ensbetydende med fritid, ferie og lange, varme aftener på terrassen, på havnen eller et andet sted, hvor man nyder livet og slapper af. Sommeren er det tidspunkt på året, hvor man tager sig ekstra tid til at dyrke sine interesser og læse bøger, aviser eller magasiner ekstra grundigt.
Her på Luxury Aficionados er det passionen for luksus, høj produktkvalitet og suveræne high-end-brands, der sammen med luksusoplevelser er vores redaktionelle omdrejningspunkt. Alle vores redaktører er vilde med lige præcis deres stofområde, hvilket man tydeligt fornemmer, når man læser magasinet. For redaktørerne er de ultimative håndværksmæssige produktkvaliteter og de stærkeste brandhistorier inden for deres område det, der fascinerer og får hjertet til at slå en ekstra gang. Bagsiden af medaljen er selvfølgelig, at luksusprodukter ofte er så dyre, at man må prioritere sine økonomiske midler, hvis man vil erhverve sig det smukkeste, håndlavede smykke eller ur, købe en lækker luksusbil, et designermøbel, en arkitekttegnet bolig – eller hvis man vil tage på en eksotisk rejse.
- How would you like your Bentley, sir? Der er noget unikt over Bentleys store, luksuriøse SUV Bentayga, der netop er blevet lanceret i en V8-dieselvariant med 435 hk. Så da jeg fik muligheden for at køre i Bentleyen i nogle dage, sagde jeg straks ja tak og nød hver en kilometer i den überlækre kabine.
- Whiskyerne fra skotske Talisker er noget særligt. Destilleriet ligger på den forblæste og meget smukke ø Skye på landets vestkyst. Talisker har sammen med en række skandinaviske eventyrere lavet rejseguiden Scandinavian Detours med udflugter i den rå natur. Jeg blev inviteret på en whiskysmagning på øen Grönskär i den stockholmske skærgård og smagte Taliskers whiskyer fra 300 kr. og opefter pr. flaske. Ahh.
- Chefredaktør Per Ingdal
- Jeg blev inviteret til Tirsbæk Gods, hvor Land Rover har deres danske Experience Center. Ud over at køre i en superskøn bil blev den indre drengerøv pirret af ture gennem vandhuller, ad mudrede spor, op og ned ad smattede skrænter og andre sjove udfordringer, som bilen klarede med bravur. Efter sådan en tur ønsker jeg mig en Land Rover.
Alligevel er det netop det, vi ikke kan lade være med. At forbruge luksusprodukter. Vi elsker den følelse, det giver at pakke et lækkert produkt ud af emballagen for at tage det i brug, vi elsker at se på det gennemførte design, og vi elsker, at vi ved, at kvaliteten er ultimativ, og der ikke er gået på kompromis med noget som helst.
Netop passionen for at skabe det ultimative havde de to tyske ingeniører Hans Werner Aufrecht og Erhard Melcher, da de i 1967 etablerede deres virksomhed, AMG. En virksomhed med speciale i at forbedre og skræddersy løsninger til tidens nyeste modeller fra Mercedes-Benz. Vores bilredaktør fortæller i dette nummer den fascinerende historie om AMG, der i år fejrer sit 50-årsjubilæum og fortsat laver potente, sporty drømmeudgaver af bilerne fra Stuttgart.
I det hele taget har vi på redaktionen lagt os i selen for at lave et stort sommernummer, der er værd at bruge tid på og læse ekstra grundigt. Jeg håber, at din sommer bliver fyldt med alt det, du har lyst til at lave, og at du får masser af tid til at nyde livet. I hverdagen er tid en knap ressource, og derfor er fri tid en luksus, vi skal huske at nyde i fulde drag, når den endelig er der. Den er ovenikøbet gratis. Jeg ønsker dig en rigtig god og luksuriøs sommer.