Redaktionen

Per Ingdal

CEO & Editor in Chief

Per er godt udlært til at stå i spidsen for Luxury Media. Oprindeligt er han uddannet cand. merc. fra CBS, men efter aflevering af hovedopgaven blev han ansat i Aller koncernen, hvor han har arbejdet med magasiner i 22 år - i de sidste 12 år som udgiverdirektør. Per elsker magasiner, og er fascineret af de digitale og sociale mediers muligheder. Centralt for ham står at give læserne en fuldendt oplevelse i et lækkert univers fyldt med overraskelser. Både på print og digitalt. Nu sidder han ved roret på Luxury Aficionados som chefredaktør med fokus på biler, mode, boliger, rejser og økonomi.

Tina Dines Appelt

Editor, Interior Design

Vores boligredaktør har mange års erfaring fra boligbranchen, og har blandt andet arbejdet på både Bo Bedre og Mad & Bolig. Sidstnævnte var hun med til at starte op. Tina brænder for indretning og elsker alt, som kan forskønne et rum. Dette kan man også se i hendes københavnerlejlighed og sommerhus. Ved siden af sin passion for design, arkitektur og indretning har Tina nyheds- og livsstilsmediet Mydailyspace.dk. Her præsenteres nyheder fra ind- og udland i en cocktail med livstilsindhold til en yngre målgruppe. At klæde unge mennesker på ift. livet er en af Tinas andre passioner og karrierespor, hvor hun tidligere bla. har været chefredaktør for Vi Unge universet.

Kristian Haagen

Editor, Watches & Lifestyle

Kristian Haagen har altid elsket armbåndsure, har nørdet med det siden sin ungdom, og har gjort sin store fascination til sin karrierevej. Han har været urredaktør for Luxury Aficionados siden starten, og har derudover udgivet flere succesfulde bøger om ure. Ingen i Skandinavien har et netværk indenfor urbranchen som Kristian, som bydes velkommen indenfor hos ejere, direktører, designere, teknikkere, ingeniører og samlere af luksusure i hele verden. Ved siden af jobbet på Luxury Aficionados driver han sine egne kanaler på sociale medier, hvor hans passion for den tikkende verden også trives. Kristian Haagen vurderer desuden armbåndsure hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner og fungerer som konsulent i flere andre sammenhænge.

Nina Hald

Editor, Jewellwery & Gems

Nina Hald er uddannet cand. mag. i Medievidenskab fra Københavns Universitet, og arbejder idag som bl.a. smykkeredaktør for flere medier i fem forskellige lande. Nina er også klassisk pianist, men i Luxury Aficionados har hun, i rollen som smykkeredaktør, smykkerne som hendes domæne. Hendes viden om ædelstene, slibninger, guldsmedehåndværket og historierne bag de største, internationale smykkebrands er legendarisk. Nina er forfatter til flere bøger om historiske smykker, herunder Kongehusets smykkesamling og kronjuvelerne. I Luxury Aficionados formidler hun sin viden med en kompentece, der ikke er til at tage fejl af, og man bliver altid underholdt og klogere af at læse en af Ninas artikler.

Nils Finderup

Senior Sub-Editor

Uddannet journalist med erfaring fra både dagblade, ugeaviser og ikke mindst magasiner. Han var således en af hovedkræfterne i Forlaget Benjamins succes som redaktionschef og bladudvikler. Har i en årrække været pressechef for Le Manslegenden Tom Kristensen, som han også har skrevet flere bøger om. Har desuden opnået bestsellerstatus med bøger om Jan Magnussen, Jesper Grønkjær, Kevin Magnussen og Richard Møller Nielsen. Ud over at redigere bidrager Nils til Luxury Aficionados med artikler inden for primært gastronomi, kultur og rejsestof.

Sine Karlshøj

Editor, Beauty & Lifestyle

Vores skønheds– og livsstilsredaktør har et brændende hjerte for alt, hvad der rører sig i mode- og skønhedsbranchen, og kan efter eget udsagn bruge timer på at fordybe sig i tidens trends, hudplejeprodukter, cremer og hvilke musthaves din makeup-pung skal indeholde. Sine har et skarpt øje for tendenser indenfor modens verden, og elsker følelsen af luksus og forkælelse, når et nyt skønhedsprodukt skal pakkes ud og testes. I Luxury Aficionados præsenterer Sine sine observationer på vores aktuelle shoppingsider, og hun deler ud af sine bedste skønhedstips i magasinet. Vil du gøre Sine opmærksom på et produkt eller en skønhedsbehandling, kan du i øvrigt kontakte hende på sk@luxuryaficionados.com.

Christian Friis Johansen

Founder

Christian Friis Johansen er oprindeligt bankuddannet, og HD(A) fra CBS, men har i mange år beskæftiget sig med at udgive magasiner. Han har oprindeligt etableret firmaet bag Luxury Aficionados. Christian er entreprenøren, der tidligere har stiftet magasinerne Bolig Eksklusiv (senere BE), bilmagasinet Auto Bild Danmark (senere BILEN), Golf Eksklusiv og Streetfire Magazine. Christian har rykket scenen videre til andre arenaer, men vil altid være en del af Luxury Aficionados og universet omkring magasinet. En gang imellem dukker Christian op i magasinets spalter, når han føler, at der er en historie, der skal formidles.

Henrik Dreboldt

Editor Cars & Lifestyle

Henrik Dreboldt elsker biler. Og motorcykler. Han har skrevet professionelt om biler gennem mange år for Berlingske Tidende, B.T. - og når det kommer til topmodellerne for os her på Luxury Aficionados. Henrik skriver medrivende og er en engageret bilnørd, der lader begejstringen for de nye biler skinne igennem. Ved siden af sit job på Luxury Aficionados har Henrik universet Kuffert & Kørehandsker, der udkommer på alle platforme. Herunder på YouTube.com, hvor Henrik gerne tager dig med på en tur i en af bilerne.

Kim Iversen

Editor, Fine Dining

Kim Iversen har været i magasinbranchen i en menneskealder, og har været med på resten med Luxury Aficionados helt tilbage fra starten. Kim bestrider i det daglige stillingen som salgschef, men har også ansvaret for at skrive om gastronomi på højt plan. Hans viden om vine er legendarisk og han elsker et godt måltid tilberedt med kærlighed. Ofte står han selv i køkkenet og tryller. Kim er frankofil, og derfor er hans indtagelse og senere skriverier om den gode mad og drikke oftest præget af dette.

Maria Angelova

Editor, Fashion

Maria Angelova startede sin karriere i modebranchen for mange år siden hos et af Københavns førende PR-bureauer. Siden har hun både arbejdet som stylist, tøjproducent og kreativ direktør, samt produceret modeshows for blandt andet Copenhagen Fashion Week. Maria elsker processen fra idé til færdigt projekt, og fortsætter gang på gang med at genopfinde god stil og stopper aldrig, før det perfekte skud er i kassen. Hun har ansvaret for alle modeserier i Luxury Aficionados, og samarbejder med en række af branchens skarpeste fotografer og makeup artister. Maria har sit eget firma, FashionAddict, hvor hun styler og blandt meget andet har produceret modeserier for magasiner som Harpers Bazaar, ELLE og italiensk Vouge.

Rasmus Palsgaard

Editor, Gastronomy & lifestyle

Når det kommer til gode vine og mad på højt niveau, så er Rasmus Palsgård vores ultimative ekspert. Rasmus er uddannet journalist, og er anerkendt for sit høje niveau og sin skarpe analytiske sans i forhold til smagspaletter, noter og evnen til at matche mad og vine. Han rejser rundt i hele verden til de bedste restaurantoplevelser, og er helt sikkert den på redaktionen, der har spist på flest Michelin-restauranter. Ved siden af jobbet på Luxury Aficionados driver Rasmus universet feinschmeckeren, som har været i luften siden 2011.

Thomas Rex Frederiksen

Editor, Personal Development & Outdoor Activities

Thomas Rex Frederiksen er vores redaktør med ansvar for stof om sociale færdigheder, mental styrke, fysisk velvære og andre discipliner inden for personlig udvikling. Thomas har arbejdet med personlig udvikling i mange år og har bl.a. været medstifter af det succesfulde Camp True North, der har til formål at give børn og unge det bedst mulige fundament og en masse værktøjer med i bagagen, så de kan træffe gode valg livet igennem. I dag bruger Thomas det meste af sin tid på foredrags- og kursusvirksomheden Speakers Club, hvis mission er at gøre personlig kompetenceudvikling til en livsstil og til et naturligt valg på lige fod med faglig dygtiggørelse.