Om Luxury Aficionados

Luxury Aficionados er et univers for tilhængere af luksus i bred forstand. Det handler om materialisme på højt plan, som repræsenteres i form af biler, både, ure, smykker, boliger, fly med mere, men også om at have det godt. At leve livet bedst muligt, og helst på første klasse hvor det kan lade sig gøre.

Vi leverer den nødvendige information til alle der interesserer sig i større eller mindre grad for tilværelsens finesser, og som har evnen til at drømme og fantasere, deres mind-set, deres livssyn til fælles. Informationerne får man via vores hjemmeside, i magasinet der udkommer seks gange årligt, eller ved de events vi afholder fra tid til anden med vores samarbejdspartnere.

Magasinet lægger med godt gammeldags glittet papir op til fordybelse og forsyner læserne med fascinerende og inspirerende artikler om den ypperste luksus fra hele verden, præsenteret i et sublimt visuelt univers. Og hvis magasinet er hjertet med den rolige puls, er hjemmesiden hjernen, hvor beatet er helt anderledes hurtigt.

Brugerne får her korte daglige nyheder, der udnytter internettets mulighed for multimedia og interaktion med brugerne. Magasinet og hjemmesiden fungerer tæt forbundet i den perfekte symbiose, hvor magasinet blandt andet er trafikskaber til hjemmesiden, som til gengæld leverer informationer om brugernes præferencer for det redaktionelle indhold i magasinet.

 


 

FOUNDER

Screen Shot 2015-12-23 at 22.19.28
Stifter af L. A. Media, Christian Friis Johansen er oprindeligt bankuddannet, og HD(A) fra CBS, men har de sidste ti år beskæftiget sig med at udgive magasiner. Christian har stiftet luksus magasinet Bolig Eksklusiv (senere BE), bilmagasinet Auto Bild Danmark (senere BILEN), Golf Eksklusiv og Streetfire Magazine. Nu hedder scenen Luxury Aficionados hvor han er bestyrelsesformand med speciale i biler, både, fly og business.