Siden Kristian Haagen var seks år, har han følt kraften i ure og er i dag forfatter, foredragsholder, vurderingssagkyndig hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner samt skribent i en række internationale magasiner med ure som speciale. Her fortæller han historierne bag sine mest værdifulde tidsmålere.

Kristian Haagen er 46 år og udgiver sit eget magasin om ure, Timegeeks. Han har skrevet seks bøger om emnet, hvoraf den seneste, Hashtags & Watches, er solgt til over 60 lande. En syvende bog udkommer i 2017, og et kinesisk forlag forhandler om rettighederne til at oversætte og trykke en kvart million af den til hjemmemarkedet.
Haagen er desuden co-founder af app’en ’8past10’, og hans Instagram-profil har i skrivende stund cirka 85.000 følgere. Den private samling indeholder 60 ure, der alle opbevares i en bankboks. Samlingen indeholder mesterværker fra blandt andre A. Lange & Söhne, Patek Philippe, Audemars Piguet, Rolex, Omega, IWC, Breitling, Zenith, Tudor, Oris, Hanhart, Seiko, Casio, Citizen og Orolgi Calamai.

Rolex GMT-Master ref. 1675 ’Jan Stage’ fra 1968.

Dette Rolex GMT-Master fra 1968 er mit mest værdifulde ur på grund af dets emotionelle værdi. Uret tilhørte oprindeligt Jan Stage, der var en berømt krigskorrespondent og forfatter. Hans enke havde i en TV-udsendelse om mig og mine ure noteret sig, at jeg ikke havde et Rolex GMT-Master, så hun ringede og spurgte, om jeg var interesseret i at købe det.
Det var ret surrealistisk, for faktisk havde jeg set Stage bære netop det ur i lufthavnen flere gange, og hver gang havde jeg tænkt på de historier, uret kunne fortælle. Stage købte det i 1968, før han rejste til Cuba. Han beundrede nemlig både Che Guevara og Fidel Castro, og da begge gik med et Rolex GMT-Master, måtte Stage også eje ét.

Patek Philippe Nautilus Chronograph ref. 5980

Dette ur købte jeg midt i finanskrisen 2009. Jeg sad i Monaco under Yacht Show og drak kølig hvidvin mellem kæmpestore yachts, ingen havde råd til. Herren, jeg delte flasken med, var lidt af en pralrøv og stor fan af Patek Philippe. For at lukke munden på ham ringede jeg spontant til en af mine venner og købte på stedet hans helt nye Nautilus Chronograph.
I flyet hjem næste morgen kom tømmermændene, for et Nautilus koster mange flasker hvidvin. Rigtig mange. Men i dag er det netop dette ur, jeg bærer allermest. Jeg kan faktisk sælge det og tjene 80.000 kr. – men det gør jeg ikke!

Patek Philippe Nautilus Annual Calender ref. 5726

Patek Philippes ure kan være svære at få fat på, så da jeg i 2012 ville belønne mig selv for at have arbejdet i døgndrift i tre måneder, besøgte jeg Hvelplund for at købe et spritnyt Aquanaut Travel Time. Efter at have prøvet uret bad jeg om et kvarters betænkningstid og gik en tur. Da jeg kom tilbage, var uret solgt! I spontan panik købte jeg i stedet et Nautilus Annual Calendar, som netop var stillet i udstillingsvinduet. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg købte denne model i stedet. Ridserne på uret viser da også, at det bæres meget ofte.

A. Lange & Söhne Datograph Perpetual af hvidguld

Tyske A. Lange & Söhne er det urfirma, jeg respekterer allermest. Hver eneste værkdel er forarbejdet og dekoreret i hånden som et sandt kunstværk. Selv uindviede bliver stumme, når jeg vender uret om og viser det eventyrlige værk, der både tilbyder evighedskalender og flyback-kronograf. Det er desuden meget tilfredsstillende at bære dette ur, fordi det er så underspillet. Det er fordelen ved ’white metal’-ure, der ikke flasher rigdom, men i højere grad viden.

Audemars Piguet Royal Oak ref. 15300 fra 2012.

Jeg anser Royal Oak for at være et af de mest perfekte designs i urverdenen. Da uret blev lanceret i 1972, var det banebrydende på grund af sin integrerede lænke. Desuden var uret af stål, men havde en pris, som var der tale om et guldur. I 2012 kom der en avanceret jubilæumsmodel på 41 mm, hvilket jeg rent proportionelt syntes var helt forkert. Gudskelov kom der også en opdateret version af det oprindelige ur på 39 mm, og jeg var så heldig at finde et af de absolut sidst producerede med blå skive hos en svensk forhandler. Det er et ur jeg bærer med stor glæde, idet det repræsenterer en god designhistorie og samtidig er en god dress/sporty-blanding.

Lange & Söhne Zeitwerk af hvidguld

Dette er mit drømmeur. Zeitwerk er med sin digitale tidsvisning, men mekaniske værk i en liga helt for sig selv. Der produceres kun ganske få Zeitwerk-modeller om året, og jeg har endnu ikke været i selskab med andre, der ejer dette fantastiske ur. Jeg kan godt lide, at Zeitwerk ’goes under the radar’. De, der ikke kender til ure, tror, jeg bærer et digital ur af stål, men de, der ved, hvad jeg bærer, giver det lange blikke og kommer ofte for at ’se med fingrene’. Uret har haft en særdeles positiv indvirkning på min privatøkonomi – for siden jeg købte det, har der ikke rigtigt været andet, der fristede.