Illum åbner storslået ur- og diamantafdeling med verdens førende brands. Derefter følger det italienske modehus Prada med treetagers flagshipstore på hjørnet af det københavnske stormagasin.
Til oktober slår Illum dørene op til en ny og eksklusiv Bucherer–afdeling på hele 700 kvadratmeter, som kommer til at forhandle ure og smykker fra eksklusive mærker som, Rolex, Cartier, Chopard, Gucci, Georg Jensen, Baume & Mercier og Tag Heuer.
Bucherer blev grundlagt i 1888, og er blandt verdens førende inden for fremstilling af ure og smykker på traditionel vis. I dag er Bucherer en af Europas vigtigste ur- og smykkeforhandlere, med det største udvalg af Rolex og andre ure i den absolutte luksusklasse. Bucherer’s egen smykkelinje produceres på virksomhedens værksted i Schweiz, hvor der ligeledes laves unika smykker af yderst sjældne diamanter, udsøgte ædelstene og eftertragtede perler.
Åbningen af Bucherer følges til november op med endnu en eksklusiv forretning i Illum. Efter flere år med lukkede døre genåbner det københavnske stormagasin endelig sit hjørne ud mod Amager Torv, og de tre imponerende etager fyldes med varer fra det italienske modehus Prada. Det er første gang, mærket åbner egen butik i Danmark.
Den opsigtsvækkende facade, som fremover skal skabe rammen for Prada både til mænd og kvinder, er skabt i samarbejde med arkitekthuset Vilhelm Lauritzen.
- Den imponerende Prada-butik på hjørnet af Illum.
- Den nye 700 kvadratmeter store afdeling i Illum.
- Minimalistisk og indbydende indgang til den nye Bucherer-butik.
- Her kan man snart shoppe ure og smykker fra Rolex, Cartier, Chopard, Gucci, Georg Jensen, Baume & Mercier, TAG Heuer.