1957 var et vigtigt år i Omegas imponerende produktionshistorie. Det var nemlig det år, da tre af mærkets mest toneangivende modeller blev lanceret, nemlig Sea-, Rail- og ikke mindst Speedmaster.

I 2017 relanceres alle tre modeller i både et stærkt limiteret sæt (der tilbydes kun 557) og individuelt, hvor hver model er begrænset til en produktion på 3.557 ure. Alle jubilæumsmodellerne tilbydes desuden i en æske, der ligner originalen fra 1957. Desuden tilbydes hvert ur med en læder- og en NATO-rem (ud over standardlænken) samt et værktøj til at skifte rem.

Omega 60th Anniversary Trilogy

Speedmaster 60th Anniversary

Den måske mest berømte model af de tre, Speedmaster, lanceres med de ikoniske Broad Arrow-visere og lægger sig så tro op ad originalen fra 1957, at selve viserne og timemarkørerne har fået en let sandfarvet tone, så det ser ud, som om det har 60 år bag sig. Speedmaster 60th Anniversary tilbyder en diameter på 38,6 mm, hvilket svarer til den størrelse, som det allerførste Speedmaster havde. Uret benytter det manuelt optrukne kaliber 1861, som vi kender fra det normale Speedmaster Moon.

Seamaster 60th Anniversary

Seamaster 300 hyldes også i denne trilogi, der ligesom originalen tilbyder kransindlæg af sort aluminium. Nøjagtigt som Speedmaster-versionen tilbyder Seamaster 60th Anniversary sandfarvet Super-LumiNova i viserne og på timemarkørerne, hvilket giver uret et meget tiltalende retroudseende.

Seamaster 60th Anniversary har en diameter på 39 mm og benytter det automatiske inhouseværk Master Chronometer kaliber 8806, der både er chronometer-certificeret og kan modstå over 15.000 gauss.