Dette nyeste Rolex-ur, som blev præsenteret på Watches & Wonders 2025, kombinerer klassisk design med banebrydende teknologi – og bringer en hyldest til præcision i både form og funktion.
Det er ikke navnet, der gør uret. Og godt for det. For Rolex Land-Dweller kunne næppe have fået en mere klodset betegnelse. Alligevel formåede modellen at tiltrække stor opmærksomhed, da den blev præsenteret på Watches & Wonders 2025 i Genève, hvor Rolex viste, hvordan man forener teknisk præcision og diskret luksus i én og samme model.
Et design med tydelige referencer
Designet trækker tydelige tråde til den legendariske Explorer med den karakteristiske 3-6-9-urskive, men Land-Dweller har en mere raffineret silhuet. Det er et ur, der balancerer det robuste og elegante – og som med sit diskrete format og højteknologiske indre føles både nyt og klassisk.
Mekanisk præcision i særklasse
Bag skiven tikker det nye caliber 7135 med Dynapulse escapement, der opererer ved hele 5 Hz. Med 36.000 svingninger i timen tilbyder Rolex Land-Dweller præcision på en tiendedel af et sekund – og er dermed blandt de mest præcise mekaniske ure i sin klasse.
Modellen vækker samtidig minder om det batteridrevne Oysterquartz, som Rolex lancerede i 1977 – dengang som svar på præcisionskravets tidsånd. I dag får vi samme ambition indkapslet i et mekanisk urværk, hvilket gør Land-Dweller til en nyfortolkning af Rolex’ klassiske tilgang til innovation.
To størrelser og eksklusive materialer
Rolex Land-Dweller lanceres i både 36 mm og 40 mm, hvilket gør modellen tilgængelig for forskellige håndled og stilpræferencer. Begge versioner fås i Rolesor (stål og hvidguld), platin og det varme, sofistikerede Everose-rødguld – alle med Oyster-lænke og Easylink-lukning for ekstra komfort.


Med sit rene udtryk og tekniske finesse er det et ur, der føjer sig til den eftertragtede række af moderne Rolex-modeller med klassisk DNA.
Pris og tilgængelighed
Rolex Land-Dweller fås fra 111.800 kr. for 36 mm i Rolesor, mens 40 mm-versionen starter ved 119.200 kr. Uret er allerede tilgængeligt hos udvalgte forhandlere, men som altid med Rolex-modeller må man forvente ventelister.
Navnet er måske klodset. Men bag det gemmer sig et elegant statement-piece med avanceret urværk og tidløst design. Rolex Land-Dweller er en ny æstetisk og teknologisk markør i luksusurenes verden.
Læs mere om Rolex Land-Dweller her eller besøg Rolex-forhandleren Ragnar Ure & Juveler her.
Læs også:
Rolex lillesøsteren Tudor står mere og mere på egne ben, hvilket ikke mindst skyldes succes-modellen Pelargos. Nu lancerer Tudor Pelargos Ultra og dykkeruret i ultramodellen imponerer ved at være vandtæt ned til 1.000 meter. Læs mere om Tudor Pelargos Ultra her.
De skøre skotter på whiskydestilleriet Highland Park har lanceret en unik 56-års lagring. En whisky der har ligget på fade siden 1968. Der er ikke mange flasker wordwide, 170 stk, men 4 af dem er kommet til Danmark og koster 375.000 kr. pr. flaske. Læs mere om de sjældne dråber her.
Bang & Olufsen har succes med ikonet Beosound 2. Nu har de i samarbejde med mode- og materialeforskningsfirmaet Vollebak skabt en limited edition af højtaleren, der ser ud som om, den har været en tur i rummet som en raketdel. Læs mere om den spændende Beosound 2 her.



