Den Hemmelighedsfulde Monark

Alle kender Rolex, men de færreste ved, hvad der foregår bag de hermetisk lukkede døre i Schweiz. Luxury Aficionados blev heldigvis inviteret indenfor og kan her berette direkte fra de hemmelige gemakker.

ROLEX. Et urfirma med et kort navn, der kendes af alle, store som små. Urene er populære, alle er designet og produceret af Rolex selv, og de fleste nikker anerkendende, når man nævner modeller som Datejust, Submariner og Daytona. Meget mere ved vi imidlertid ikke rigtig om det schweiziske urfirma, der er ejet af en fond og derfor ikke har pligt til at udtale sig om hverken produktionsantal, omsætning eller formue.

Trods sin status som verdens bedst kendte urmærke er Rolex ikke kendt for at være særlig åbenmundet. Kun de allerfærreste ved, hvad der foregår bag de signaturfarvede grønne facader i Schweiz. Det er nemlig kun ganske få, der har været i audiens. De autoriserede forhandlere har naturligvis besøgt deres bedst sælgende urmærke, men journalister må nøjes med pressemeddelelser og – hvis man er én af de udvalgte – at komme i audiens under den årlige Baselworld-urmesse og kigge på nyhederne dér.

En usædvanlig invitation

Det var derfor lidt af en overraskelse, da et bud bragte mig en invitation til at komme helt tæt på Rolex’ produktion og det ligefrem over tre dage. Siden en invitation af denne kaliber er lige så sjælden som en sort svane, og eftersom jeg selv har været stor fan af det kronede urmærke siden begyndelsen af 1970’erne, blev der pakket kuffert med store forventninger og med Moleskine-notesbogen fuld af de spørgsmål, der har hobet sig op i mine mange år som passioneret ursamler.

Før jeg tog afsted, kontaktede jeg Ragnar i Odense – en af Danmarks førende forhandlere af Rolex – for at høre, hvordan de har det med at sælge nogle af verdens mest eftertragtede ure.

”Det er en stor fornøjelse at være forhandler af Rolex,” fortæller Kristina Rosing, der er tredje generation af familien bag Ragnar. ”Vores kunder ved, hvad de får for deres penge: god kvalitet og design, der aldrig går af mode. Desuden tilbyder Rolex ure, der kan tåle at blive brugt, og det er en fornøjelse at se så mange ældre Rolex-ure, der stadig bruges, selvom de er 50-60 år gamle.” Ragnar har været forhandler af Rolex siden 1972, men man bliver ikke bare forhandler uden videre. ”Min farfar, Allan Ragnar, afleverede sit visitkort hos Rolex under hver eneste urmesse. Han gav aldrig op, og hans stædighed gav til sidst pote,” fortæller Kristina Rosing, der ikke overraskende fortæller, at det er en god forretning at være autoriseret Rolex-forhandler: ”Vi kunne godt nøjes med at forhandle Rolex, men jeg ville savne de andre urmærker, vi også sælger fra vores forretning.”

De udvalgte

Med forhandlerens lovprisende ord forlod jeg dronningeriget Danmark for at besøge det schweiziske urmærke, der også pryder sin top med en krone. I bussen fra hotellet i Genève til Rolex’ hovedkvarter i Acacias sad vi så, en lille gruppe bestående af fire journalister fra Holland, Schweiz, England og Danmark. Ingen af os havde besøgt Rolex før. Vi var tilsyneladende udvalgt med omhu, for vi blev fortalt, at Rolex havde fulgt vores arbejde i mange år og derfor mente, at vi ville være de rette til at dele vores oplevelser. Det synes måske lidt sært at begrænse journalisters besøg, hvis man gerne vil fortælle omverdenen om sin succes, men Rolex er ikke ’som de andre’, når det kommer til at dele ud af sin kunnen.

I løbet af den tre dage lange tur mellem de fire produktionsfaciliteter blev min opfattelse af Rolex’ produktion gjort til skamme. Jeg havde forestillet mig meterlange samlebåndsmaskiner, monotone robotter og en CNC-maskinpark større end Fælledparken, der spyttede færdige ure ud i den anden enden. En velsmurt masseproduktion, hvor der var flere maskinmestre end urmagere. Jeg havde hørt om et fåtal af menneskehænder og accepterede disse rygter, idet Rolex netop tilbyder industrialiseret masseproduktion, som nogle mener ligger på omkring en million ure om året.

Flere hænder end maskiner

Maskiner var der såmænd masser af hos Rolex. Ikke mindst de maskiner, der er specielt lavet til fabrikken. Maskiner, der bl.a. tjekker for vandtæthed ned til 11.000 meters dybde. Robotter, der efterligner et menneskes bevægelser og dermed tjekker urets hårdførhed, samt ovne, der er med til at producere de keramiske Cerachrom-kranse og -kransindlæg, som bruges til visse Daytona-modeller, Submariner, GMT-Master og Yacht-Master II. Vi blev imidlertid også præsenteret for kemiske værksteder, hvor nye materialer udvikles, ovnen, hvor Parachrombalancefjederens materialer fusioneres, og de nærmest Matrix-lignende underjordiske lagre, der sørger for, at logistikken fungerer.

Vi så mærkets eget smelteri, hvor ædelmetaller produceres, før de bliver til urkasser og lænker – her er der utallige hænder involveret. Vi kom forbi afdelinger, hvor række efter række af ansatte satte timemarkører og timevisere på fine skiver, samlede lænker, pudsede urkasser op og gennemtestede hver eneste del, hvert eneste ur og sågar røntgenfotograferede hver enkelt ædelsten for at sikre sig mod uægte safirer, rubiner og diamanter.

The Rolex way

Vi besøgte gemmologer, der satte de fineste fejlfri diamanter på ure og urskiver, hilste på ansatte, der samler Parachrom-balancefjedre (kvinder udgør 90 procent af den arbejdsstyrke, der står for færdiggørelse), og så lange rækker af urmagere, der samler de præcise værker, alt imens ledelsen smilende svarede på vores spørgsmål med et hemmelighedsfuldt ”It’s the Rolex way”. Dermed undgik de behændigt at afsløre opskriften på urfirmaets globale og konsistente succes.

Vi erfarede også, at Rolex præcisionstester værkerne. Alle gennemgår en 15-dages test, der betyder, at skiverne er prydet med de to vigtige ord ’Chronometer Certified’. På trods af at en COSC-test betyder, at det testede værk tilbyder en præcision, der kun afviger med -4/+6 sekunder dagligt, tester Rolex værkerne igen, når de kommer tilbage. Rolex samler dog urene først, så det ikke blot er værket, der undergår den sidste inhousetest. Tager man eksempelvis det nye Day-Date 40, der blev introduceret under Baselworld 2015, så tilbyder dette nye værk – kaliber 3255 – en daglig præcision, der kun afviger med -2/+2 sekunder. Det er helt exceptionelt for et mekanisk værk.

Ikke som de andre

På trods af at jeg har besøgt utallige urfirmaer i de femten år, jeg har skrevet om ure, så var besøget hos Rolex noget helt specielt. Der er ganske vist tale om produktion af ure, som så mange andre firmaer tilbyder i Schweiz. Men det foregår på en helt anden måde, og dette ikke bare, fordi produktionen foregår inhouse og altså ikke er afhængig af dele fra eksterne producenter (ud over viserne). Rolex er anderledes, fordi mærket tilbyder en lang række interne kvalitetskontroller af både værker og materialer i en sådan grad, som jeg ikke har oplevet tidligere. De udvikler deres egne værkdele, lænker og urkasser og smelter sågar deres eget guld.

Rolex er dog primært anderledes, fordi de ikke kommenterer meget af det, vi så på vores visit. Det er svært, ja ligefrem umuligt at få svar på de fleste spørgsmål, og det var bestemt heller ikke alle døre, der blev åbnet under vores tre dage lange besøg.

Dette kom til udtryk, da jeg prøvende spurgte ind til eventuelle svagheder under en afslappet frokost med ledelsen af Rolex. Efter nogle interne smil over bordet svarede herren på min højre side, at ”vores eneste svaghed må være den måde, vi tilbereder tomater på”. Her bør det påpeges, at retten med tomater var aldeles glimrende …

OM ROLEX

Rolex blev grundlagt i London af tyskeren Hans Wilsdorf og hans engelske svoger Alfred Davies i 1905, men firmanavnet blev først registreret i 1908. Navnet Rolex skyldtes, at Wilsdorf ville have et navn, der var kort, nemt at udtale på alle sprog, nemt at huske samt så pænt og enkelt ud, når det blev gengivet på en urskive.

Den schweiziske afdeling og produktion, Montres Rolex S.A., blev grundlagt i 1920. Rolex blev verdenskendt, da de lancerede det vandtætte ur, Oyster, i 1926. Unge Mercedes Gleitze bidrog til succesen, da hun svømmede over den engelske kanal i 1927 med et Rolex Oyster om armen. Det virkede upåklageligt efter den rekordlange svømmetur.

I 1931 lancerer Rolex det første automatiske urværk. I dag mener man, at Rolex producerer op imod en million ure om året fordelt over Oyster- og Cellini-kollektionerne. Rolex ejer endvidere urfirmaet Tudor. Den nidobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen og tennisspilleren Caroline Wozniacki har været nogle af de meget få udvalgte ambassadører for Rolex siden 2010.