Sølvsmedenes konge

For at fejre 150-året for Georg Jensens fødsel samt 111-året for hans sølvsmedje har Museet på Koldinghus slået dørene op for en stor udstilling over den danske sølvkonges eventyrlige liv og kunnen. Udstillingen ’Georg Jensen – et eventyr i dansk sølv’ kan opleves frem til den 28. februar 2016.

I dag findes der næppe nogen dansker, som ikke på en eller anden måde har et forhold til Georg Jensens stil, historie eller produkter. I langt de fleste hjem findes et eller andet fra firmaet, og i det hele taget er Georg Jensen en så fastforankret del af vores designtradition, at æstetikken har haft indflydelse på den danske stil, før denne overhovedet blev et cementeret begreb.

Så mange begavede guld- og sølvsmede, formgivere og designere har arbejdet for Georg Jensen i løbet af det 20. århundrede, at firmaet nærmest ikke kunne have opdigtet et mere imponerende udbud af navne. Johan Rohde, Sigvard Bernadotte, Arne Jacobsen og Verner Panton, Nanna Ditzel, Edvard Kindt-Larsen, Jean Nouvel og mange flere – alle har de fået lov til at give deres æstetiske besyv med, men historien begynder lang tid før da …

Den danske guldsmed

Georg Jensen (1866-1935) er historien om manden, der skabte sig et verdensnavn i begyndelsen af det 20. århundrede. Hans vej til sølvet var imidlertid ikke den lige. Født som søn af en fattig knivsliber i Rådvad udviste lille Georg tidligt kunstneriske evner. Han kom derfor i lære hos en guldsmed, og 18 år gammel var han udlært. Gennem teenageårene havde han imidlertid også haft en stor drøm om at blive billedhugger, så i 1887 blev den unge Jensen optaget på Kunstakademiet i København.

Efter endt uddannelse i 1892 arbejdede Jensen en tid med keramik, men hverken som keramiker eller billedhugger opnåede han den kommercielle succes, der kunne brødføde hans familie. Kunstnerisk lagde han til gengæld grunden til sit senere ry, og de smykker, han også begyndte at formgive, blev revet væk. Først i en alder af 38 år bestemte Georg Jensen sig endeligt for sølvet og oprettede eget værksted i 1904.

Smykkerne

Georg Jensen begyndte med at fremstille smykker, som af oplagte økonomiske grunde solgte langt hurtigere end det dyrere korpusarbejde; til at begynde med var der heller ikke råd til at købe sølv i de mængder, som korpusfremstilling kræver. Kunstkritikerne kunne lide, hvad de så, og hattenåle, spænder, brocher, ringe, halskæder og armbånd blev solgt, lige så snart de var produceret.

Smykkerne var som regel udført i sølv med rav og polerede, blødt afrundede smykkesten som koral, agat, karneol, opal og månesten, der gav sølvet varme og blødhed. Georg Jensen havde takket være et rejselegat til Paris i 1900-1901 været så heldig at opleve værker af René Lalique (1860-1945) og den franske art nouveau på nærmeste hold, hvilket påvirkede guldsmeden i hans fortolkning af stilperiodens træk. Med farver virkeliggjorde Georg Jensen sit naturinspirerede formsprog i smykker, der virkede gennem deres form og udførelse, ikke ved kostbarhed – for ønsket var at holde smykkerne bredt tilgængelige.

Inspirationen til smykkemotiverne hentede Georg Jensen ifølge eget udsagn i Rådvads natur – en fantasi over blomsterknopper, blade og frø, af og til kombineret med stiliserede fugle og insekter, små snoninger og drueklaser.

Et godt hammerslag

I løbet af blot et års tid med massiv smykkesucces fik Georg Jensen mulighed for at prøve kræfter med det tidskrævende og kostbare korpusarbejde. Selv var Georg Jensen imod en blank, poleret sølvoverflade. Han ønskede et helt andet, mere mat og varmt skær over sølvet. Ved brug af oxidering fik sølvet flere nuancer og skyggevirkninger, og ved at lade hammerslagene stå i sine arbejder kunne Georg Jensen opnå lysbrydning i mange forskellige vinkler i sølvets overflade.

Det blanke, lidt hårde skær blev afløst af en mere mat og varm tone. Skønvirkeperioden hyldede håndværket som en væsentlig kvalitet ved det gode produkt, og der faldt Georg Jensens hammerslag i god jord, for de var jo garanten for håndværket – skønvirkes sølvsprog.

Hammerslagene gav kunstnerisk indhold og identitet, og Georg Jensen havde derved også mulighed for at henvise til sin uddannelse som billedhugger – med al den prestige, der lå i det. ”Han opfattede sig selv som kunstner og klædte sig også gerne som sådan. Oxidering brugte Georg Jensen netop også for den tredimensionelle effekts skyld – og som en reference til sit billedhuggerarbejde,” fortæller Museet på Koldinghus’ direktør, Thomas Thulstrup.

Arven

Af temperament blev Georg Jensen beskrevet som ilter og energisk. Hans tegninger var langtfra gennemarbejdede, fordi det gik så hurtigt med at få idéer. Tegningerne var snarere kunstneriske udkast, og de sølvsmede, han efterhånden havde fået tilknyttet, fik udstrakt indflydelse på et designs endelige udformning.

Jensen vidste, at han kunne stole på dem, for han havde oplært dem og kendte til den enkeltes talenter og styrker. Tilknytning af dygtige og højt kvalificerede håndværkere og designere til smedjen blev et væsentligt element i firmaets succes.

Georg Jensen var den intuitive, impulsive kunstner, der kradsede tegninger ned på hvad som helst. Da han døde 69 år gammel i 1935, var han anerkendt som kunstner og håndværker verden rundt, og en af hans helt store bedrifter var evnen til at tiltrække talent og lade andre designere udfolde sig. Den tradition har holdt smedjen talentmæssigt blandt verdenseliten i mere end 100 år, og dermed er firmaets historie også blevet historien om det 20. århundredes designstrømninger fortolket i en dansk optik.

Om Georg Jensen:

Georg Jensen i det 21. århundrede
Traditionen for at arbejde sammen med eksterne designere opretholdes stadig; senest er der blevet indgået samarbejde med f.eks. smykkedesigneren Jordan Askill og designeren Marc Newson. Georg Jensen har inden for de seneste år introduceret nogle af de ikoniske design i nye versioner, som f.eks. Toruns bøjleur, der i 2015 er blevet lanceret i guld.

I 2012 blev Georg Jensen købt af det Bahrain-baserede investeringsselskab Investcorp, og i 2015 har Georg Jensen indgået samarbejde med minefirmaet Gemfields, som bl.a. er kendt for produktionen af rubiner, smaragder og ametyster. Den historie udgør imidlertid næste kapitel i sagaen, som slet ikke er skrevet færdig endnu.