Det danske luksusmærke Ole Lynggaard har netop lanceret en ny kollektion af udsøgte smykker, designet af den stilsikre guldsmed Charlotte Lynggaard.

Den nye og feminine kollektion Magic Circus er designet af Charlotte Lynggaard og består af en lang, slank halskæde, en legende ørenring, som kan bæres alene eller som par, og fine armbånd.

Alle smykkerne er håndlavet i 18 karat guld og dekoreret med et miks af muntre perler og vintage-farvede ædelsten: Rød og rosa koral, rutilkvarts, rav, serpentin, turkis og grå månesten samt funklende “shooting stars” med brillanter.

Inspirationen til kollektionen har designeren fundet i den glædesfyldte cirkusånd, og den er samtidig en moderne hyldest til tredivernes og fyrrernes omrejsende cirkus.

Klik igennem galleriet for inspiration.