Frem til den 7. februar udstiller den franske juvelér Cartier et unikt udvalg af high-end jewelry i flagship butikken på Østergade i København. Det er en unik mulighed for at opleve, når kunst og håndværk går op i en højere enhed.

Det er yderst sjældent, at en samling af smykker så eksklusive, som det udvalg af smykker, der i disse dage bliver udstillet i Cartier butikken, kommer til København. Det markerer, at Cartier anser København som en strategisk vigtig destination for franskmændenes brand at være placeret, men også at der i Danmark, og især omkring, København er en voksende målgruppe af velhavere, der sætter pris på det unikke. Og gerne betaler hvad det koster.

Uanset om man har budget til at shoppe de unikke smykker, er det en oplevelse at besøge Cartier butikken og se de fantastiske kreationer og nyde det smukke håndværk. Alene størrelsen på smykkerne kan tage pusten fra en, og når der samtidig er enkelte perler og stene, der bryder grænserne for, hvad der har været i byen tidligere, så er det næsten en skam, hvis man ikke under sig et besøg.

Udstillingen sætter fokus på det ædle håndværk bag smykkerne og Cartiers tilgang til brugen af ædelsten. Og blandt udvalget af smykker er der stykker fra kollektionerne Cactus de Cartier og Les Galaxies de Cartier.

Cartier udstiller de unikke smykker frem til d. 7. februar, og skulle man blive fristet til at købe nogle af smykkerne, så er de rent faktisk til salg.