Den er på størrelse med en tennisbold, og den 29. juni kan du få fingrene i den næststørste diamant, verden har set – hvis du har råd…

Minearbejderne i hos det canadiske Lucara Diamond må have lagt værktøjet for en stund, da de sidste år stødte på det, der viste sig at være en sand kæmpediamant. Diamanten, som har fået navnet Lesedi La Rona – eller Vores Lys på sydafrikansk Tswana-sprog – er på intet mindre end 1.109 karat og anslås at være mere end tre milliarder år gammel. Samtidig tilhører den med sin hvide og meget transparente kulør en sjælden kategori af ædelstene, hvilket bidrager til den vurderede handelspris på mere end 70 millioner dollars.

Lesedi La Rona er den næststørste diamant, verden har set. Den største er stadig den 3.106,75 karat store Cullinan-diamant, som blev fundet i Sydafrika i 1905 og blandt andet blev brugt til de engelske kronjuveler. Hvad der skal ske med Lesedi La Roma vides ikke, men sikkert er det, at diamanten udbydes under en særlig enkelstående auktion, afholdt af Sotheby’s London den 29. juni.