Chanels efterårskollektion rammer hylderne i Danmark den 15. august, og der er fokus på alle former for rød – både til ansigt, øjne, læber og kinder.

Den nye makeupkollektion med den smukke Kirsten Steward i front er baseret på alle nuancer af farven rød, men ikke den klassiske røde farve – nuancerne spænder nemlig lige fra rubin til bordeaux, valmue og tomat.

Efterårskollektionen består både af neglelak, læbestift, lipliner, creme-øjenskygge, blush og den klassiske Chanel-øjenskygge med fire forskellige farver. Den mest vovede og udfordrende del af kollektionen er uden tvivl de røde øjenskygger – den røde farve kan dog blandes med lidt af den brune øjenskygge, for et mere raffineret look.

Læbestifterne i kollektionen er meget forskellige i farven, lige fra dristigste valmuerød, til en dyb og næsten sort kirsebærfarve.

Den limited edition-mascara er overraskende blød og let at arbejde med, mens konsistensen på de to nye creme-øjenskygger, en fyrig højrød og en dyb bordeaux, tillader, at de kan blendes så meget, at de passer til alle hudfarver.

Klik igennem galleriet for at se nærmere på den nye kollektion.