Luksus til hud, læber og øjne – her er vores skønhedsredaktørs favoritter lige nu.

Ekstremt lækker olie udviklet til følsom og sart hud. Konsistensen er let og beriget med kamelia- og abrikoskerneolie. Designet til at berolige og nære huden.Clarins Calm-Essentiel Oil, 30 ml, 500 kr.

Denne læbestift er en perfekt kombination af makeup og hudpleje og kombinerer læbefarve, lipgloss samt fugtgivende balm – genialt! Glossier Ultralip, 130 kr. pr. stk.

Denne hypede dagcreme er en af de bedst sælgende lige nu. Cremen er elsket af celebrities som Victoria Beckham, Meg Ryan og danske Mathilde Gøhler – og med god grund. Cremens ekstraordinære konsistens smelter ved kontakt med huden, og dag efter dag ser din teint friskere, glattere og mere ensartet ud. Augustinus Bader The Rich Cream, 50 ml, 1.699 kr.

Den her foundation er i en liga for sig selv. Den er let at blende ind i huden og giver en behagelig, vægtløs fornemmelse. Efter min mening den perfekte foundation, hvis du vil have medium dækning og
en mere strålende teint og samtidig ønsker et naturligt udseende.
Gucci Fluide de Beauté Fini Naturel, 425 kr.

Blødgørende bodylotion pakket med antioxidanter, E-vitamin og naturlige ekstrakter, som fugter og beskytter huden. Den lette lotion er nænsom, naturlig og helt uden duft. SoKind Silky Essential,
200 ml, 385 kr.

Virkelig god øjenskygge med en perfekt cremet tekstur. Giver et langtidsholdbart look og bliver lige der, hvor du har lagt den på. Laura Mercier Caviar Stick-øjenskygge, 255 kr.