Den mørke tid er over os, og derfor præsenterer vi 6 dufte der kan hjælpe med at pifte det mørke efterår op.

De to anerkendte parfumeurs Daphné Bugey og Nathalie Lorson har skabt den nye duft K by Dolce&Gabbana, som er en frisk, energisk og maskulin blanding af både citrus, cedertræ, geranium og lavendel. Dvælende, intens og forførende. Perfekt til de mørke tider.
K by Dolce&Gabbana, 50 ml. til 510 kr.

Med Eternity har Calvin Klein lanceret sin første eau de parfum til mænd, og her er tale om en gennemført maskulin duft med noter af bl.a. salvie, muskat og ruskind.
Calvin Klein Eternity, 200 ml. til 860 kr.

En orientalsk, nærmest træagtig duft med varme noter af ingefær og den eksotiske (og efter sigende stærkt forførende) maninkafrugt fra Sydamerika giver den nye The Scent Private Accord fra Hugo Boss en meget maskulin og elegant tone.
Hugo Boss The Scent Private Accord, 100 ml. til 765 kr.

En (herre)lækker duft af aromatiske noter fra træ og citrusfrugter, der kombinerer livlige farver af italienske citrusfrugter, essens af bitterappelsin samt gran og cedertræ. Gennemført og kraftfuld.
Bottega Veneta Illusione, 50 ml. til 570 kr.

Spirit of the Brave er udviklet i samarbejde med den brasilianske fodboldstjerne Neymar Jr., og duften kan bedst beskrives som energilivende frisk. Cypres og balsamgran giver et strejf af brasiliansk varme, mens toner af tonkabønne og laudanum giver karisma. Knytnæven symboliserer styrke, selvtillid og tapperhed.
Diesel Spirit Of The Brave, 75 ml. til 550 kr.

Den nye duft fra Ralph Lauren er udviklet til at give energi med et øjeblikkeligt skud friskhed, der drives af mandarin og grapefrugt – boostet med opkvikkende frisk pebermynte. Duften afsluttes med en vanedannende bølge af rød kaffe, der er finjusteret med cedertræ.
Polo Ralph Lauren Red Rush, 75 ml. til 460 kr.
Læs hvad vi ellers skriver om skønhed her.
.