Efter sommeren kommer det kølige efterår, og så har huden brug for ekstra pleje. Få den sunde, friske glød med nye cremer fra de bedste mærker.

En lækker, luksuriøs lotion spækket med mikrokulsyrebobler, som giver silkeblød hud og en sund udstråling. Den unikke cocktail arbejder derudover på at mindske ældning, reducere rynker og give en blødere, glattere og mere ensartet hud.
Sensai Absolute Silk Micro Mousse, 90 ml. til 1.265 kr. 

Jeg elsker glimmer, altså på den der diskrete måde, når lyset strejfer mine skuldre, kindben eller øjenlåg, så det giver et let og sexet glimtende skær. Den nye gel med diskret sølvfarvet glimmer gør netop dét, samtidig med at gelen giver et lækkert ’dewy’ look.
Chanel Le Gel Pailleté til 365 kr.

Clarins har styr på cremer, og den nye Rose Radiance Cream er ingen undtagelse. Den er udviklet til kvinder, der gerne vil genskabe hudens ungdommelige glød og samtidig tilføre huden masser af næring og fugt. Cremen har den fineste lyserøde farve, der øjeblikkeligt giver en sund og smuk glød og hjælper med at udviske mørke misfarvninger, så huden får en fin og ensartet tone.
Clarins Rose Radiance Cream, 50 ml. til 820 kr.

Nogle farver går aldrig af mode, og YSL dikterer endnu en sæson med nude neglelak – jeg er stor fan af det rene og velplejede look!
YSL La Laque Couture, til 195 kr. pr. stk.

En mørkere og mere mystisk version af The Scent-serien, som med noter af pære, ristede kaffebønner og vanilje samt et tvist af den maskulint duftende græssort vetiver giver en forførende duft – perfekt til aftenbrug. 
Boss The Scent Absolute, 100 ml. til 995 kr.

Som navnet antyder, er dette en ansigtsmaske, der udretter mirakler – og har din hud brug for lidt ekstra pleje efter at have nydt solens stråler i løbet af sommeren, er denne effektivt peelende ansigtsmaske et must. Masken indeholder ekstrakt fra hvid hibiscus, som modvirker nedbrydning af celler og forebygger rynker. Masken har en både udglattende og opstrammende virkning på huden, ligesom den både formindsker pigmentforandringer og forfiner ar samt solskader på huden. 
Amazing Space Miracle Mask – Deep Micropeel Effect, 50 ml. til 550 kr.

En herlig blanding af appelsinblomster, blid viol og en træagtig note af sandeltræ. Den nye duft fra Calvin Klein er frisk og livlig, men gemmer også på en dyb sensualitet, der udvikler sig og bliver mere intens, når du frigør den fra flakonen.
Calvin Klein Intense, 50 ml. til 630 kr.

Så kom den endelig, den længe ventede duft fra det italienske modehus – og samtidig den første fra den nye kreative direktør, Daniel Lee. En frisk blanding af bergamotte, solbær og appelsinblomster får kant og varme af oliventræ og tonkabønne. Duften er, akkurat som Lees design, både sofistikeret og moderne.
Bottega Veneta Illusione, 75 ml, 920 kr.

Er du til naturlig hud og creme med masser af plejende effekter som shea butter og abrikoskerneolie, er denne en nyhed lige noget for dig. Dagcremen indeholder bittesmå roseperler, som smelter og giver en diskret og naturlig farve, når den påføres i ansigtet. Resultatet er en sund glød, og samtidig tilfører cremen fugt og har en genopbyggende effekt.
Biotherm Blue Therapy Amber Algae Revitalize Day Cream, 50 ml, 520 kr.

Frisk og let citrusduft krydret med bergamotte, sort peber og cedertræ skaber en fortryllende duft, som får dig til at tænke på evig sommer, frodige orangerier og Venedig.   

Armani Prive Orangerie Venise, 100 ml, 995 kr.

Læs mere om skønhed her.

Læs om vores bud på 6 dufte til ham her.