Et af de mindre kendte områder i Kenya er nationalparken Tsavo. Her finder du Finch Hatton’s Lodge, som giver afslappet luksus i selskab med løver, vulkaner, storslået natur og forplejning i særklasse.

”Det er sporet af en flodhest,” siger masaikrigeren og peger med enden af sit spyd mod et fodaftryk i den fugtige jord. ”Men det er kun om natten, de kommer op af vandet for at spise græs. Deres skind kan nemlig ikke døje solen,” forklarer han, mens vi bliver vist vej til vores telt. 

“Telt” er nok ikke den helt rigtige beskrivelse, for en mere luksuriøs bolig kunne vi ikke have drømt om på disse kanter. Teltet, som består af kanvas og solide vægge, er strategisk placeret på en solid platform af træ. Den overdækkede veranda hænger ud over søbredden, så man let kan følge med i alt, hvad der foregår. Vores badeafdeling er udstyret med et kar stort nok til to, toilet, brusebad og tilmed et udendørs brusebad med to hoveder. Som Tarzan og Jane i junglen kan man så stå iført absolut ingenting og se på stjernerne, mens man bader.

Den bløde kingsizeseng står, så man kan skimte søen gennem myggenettet i skydedørene og høre lydene af brølende løver og leende hyæner i nattens løb. Dette er safarilivet, når det er bedst!

Du er midt på savannen

Efter en fortrinlig treretters frokost i restauranten bliver der serveret kaffe på den tilstødende terrasse. En stor krokodille ligger på søbredden og rævesover med åbent gab, mens den venter på et bytte. Væverfugle og en masse andre arter, jeg ikke kender, har travlt med redebygning og vedligeholdelse i træerne omkring os. På den modsatte side af søen får jeg øje på et par antiloper, der er kommet ned for at drikke vand. Hverken fuglene, krokodillen eller antiloperne virker til at tage notits af vores tilstedeværelse. Det er ren afrikansk idyl. 

På sofabordet ligger en bog om Tsavos historie. Det er åbenbart ingen tilfældighed, at lodgen har fået navnet Finch Hatton’s. Det var nemlig her, Karen Blixens elsker i 1931 styrtede ned med sit fly, da han fløj over området for at se efter store elefanter.

Det er imidlertid ikke kun storvildtjægeren Denys Finch Hatton, der har måttet lade livet i Tsavo. 135 jernbanearbejdere blev dræbt af to menneskeædende løver i 1898 under byggeriet af broen over Tsavofloden. Dramaet, der i 1996 blev filmatiseret med Val Kilmer og Michael Douglas i hovedrollerne under navnet The Ghost and the Darkness, er en af årsagerne til, at jeg altid har haft lyst til at besøge området. De sagnomspundne løver i Tsavo er selv den dag i dag kendt for at være ekstremt farlige.

Tsavo og lavalandskab

Tsavo er også kendt for sine aktive vulkaner og et fantastisk lavalandskab, hvor klippegrævlinger og andre dyrearter har deres færden. Vi har besluttet at tilbringe eftermiddagen ved Shetani Lava Flow. Shetani er swahili for ’djævel’, og stedet har fået tilnavnet af lokale stammer, der påstår, at det er her, Djævlen kommer op fra undergrunden. 

Lavaen stammer fra et vulkanudbrud, der fandt sted blot 200 år tilbage, og ud fra størrelsen at dømme er der ingen tvivl om, at det må have været lidt af et syn. Lavaen strækker sig mere end 50 kilometer ud over savannen. 

De mørke skygger og kantede strukturer virker til at være tilholdssted for adskillige af savannens småarter. Klippegrævlingen, der hævdes at være relateret til elefanten – hvilket absolut ikke giver nogen mening for dette lille dyr – farer op og ned mellem de store sten.

Det atypiske landskab er smukt og spændende – og der er masser at se på. Pludselig får vi øje på en halestump, der kommer til syne 150 meter fra os. Halen, der bugter sig som en slange i luften, viser sig at tilhøre en leopard, der sniger sig afsted mellem stenene. Efter et par sekunder kommer den store kat til syne bag en klippe. Den er tydeligvis på jagt og ser ud til at have fået øje på den fede hyrax, der sidder 50 meter fra vores skjul. 

Smidigt og fokuseret bevæger leoparden sig frem i skjul af lavastenene. Bugen er trykket mod jorden, og hovedet sænket. Med ét er den væk og kommer pludselig springende op mod sit bytte i overrumplende fart. Den hurtige kat springer op på stenen og knækker nakken på hyraxen, der aldrig når at opdage, hvad der er på færde. Med den døde hyrax i munden lusker leoparden fredeligt ned i skyggen, hvor den giver sig til at æde. Hvilket prægtig og elegant dyr. Alt dette finder sted lige for øjnene af os – og så på en helt almindelig mandag!

Som et eventyr

Kort før solnedgang kører vi op på toppen af en lille bakke, hvor vores chauffør tryller en køletaske med gin og tonic frem fra bagagerummet. Her står vi og nyder synet af elefanter og en nysgerrig giraf, mens solen forsvinder bag bjergene. 

Jeg vågner ved lyden af en gren, der knækker et sted ude i mørket. Det er bælgmørkt, og bortset fra cikaderne er alt stille. Lyden kommer nærmere. Jeg sætter mig op i sengen og kan nu høre fodtrin i gruset. ”Det er en løve!” tænker jeg og ser mig om efter min ikkeeksisterende riffel. 

”Good morning, Sir… I am bringing you coffee,” lyder en blid og høflig stemme. Jeg ånder lettet op og ser på mit ur. Klokken er knap nok fire! Ah, jeg har helt glemt, at vi har planlagt en tur op i Chyulu-bjergene for at se solopgangen. Efter sigende skulle det være besværet værd. 

Pakket godt ind i tæpper begiver vi os afsted gennem mørket i den åbne Land Cruiser. Nattens dyr er stadig på rov, og efter få minutter støder vi på tre hyæner, der lusker rundt og leder efter føde. De er sky og forsvinder hurtigt i det tætte buskads. 

Vi kører forbi lavastykket og videre op mod bjergene. Det er tydeligt, at der ikke ofte kommer besøgende på disse kanter. Vejen er tilgroet, og to gange sidder vi fast i mudderet. Ved fælles hjælp lykkes det os heldigvis at slippe fri.

Kort før solopgang når vi toppen af bjerget, som er pakket ind i et tæt skydække. Det er ved at blive lyst, men tågen er så tæt, at vi knap nok kan se. Lidt en skuffelse nu, hvor vi har ofret vores hårdt tiltrængte nattesøvn for at være her til tiden.

Vi fortsætter til fods op ad bjerget for at finde et hul i skyerne. Og pludselig sker det. Solen bryder gennem tågen og åbner for den mest fortryllende udsigt, vi nogensinde har set: bjerge med vulkaner, skov og savanne, så langt øjet rækker. 

Vi sætter os i græsset og føler os som de heldigste mennesker på jorden. Det er i al sin enkelhed et guddommeligt øjeblik, hvor Afrika ligger for vores fødder. 

Vi går gennem kronetaget på vej tilbage. En flok colobusaber svinger sig i trætoppene, mens de nysgerrigt følger os. Farvestrålende fugle kan både ses og høres alle steder. Det er et sandt paradis. Da vi når tilbage til køretøjet, har vores guide dækket et morgenbord med alt, hvad der hører sig til. 

Vi har set og fået mere, end vi drømte om. Jeg har rejst på kryds og tværs af Afrika gennem to årtier, men Tsavo byder på en helt unik oplevelse. Området er varieret og dyrerigt, ligesom service, forplejning og omgivelser fortjener en plads i top-10 blandt kontinentets bedste safarilodges. Finch Hatton’s er et af de bedste udgangspunkter for en luksussafari, jeg kan komme i tanke om.

Infoboks:
Tsavo Nationalpark ligger 100 km sydøst for hovedstaden Nairobi, hvor der er en international lufthavn. Overnatning på Finch Hatton’s Lodge koster fra 820 til 1.875 US-dollars pr. døgn pr. person, alt efter sæson og ønsket standard. Med i denne pris er alle måltider og de fleste drikkevarer, afgifter, transport til og fra den lokale flyplads samt safariture i firehjulstrækkere med engelsktalende guide. 
Se mere på www.finchhattons.com.

Læs hvad vi ellers skriver om rejser her.