Langt væk fra skyskraberturismen i Dubai og Abu Dhabi ligger et ørkenfort midt ude i ingenting. Det er inspireret af beduinernes tusindårige gæstfrihed, men selvom man kan spise i uldtelt og ride på kameler, er det moderne luksus for nutidens globetrottere.

Solen står højt på den safirblå himmel, og dens stråler får ørkenen til at lyse op i skiftende orange nuancer, mens spredte palmelunde giver læ til langsomme kamelkaravaner. Vi har tilbagelagt flere timer på motorvejen fra skyskraberturisme i Dubai og Abu Dhabi og er nu drejet ind i dette tidløse postkort-panorama, som ligger på kanten af verdens største sandørken, al-Rub al-Khali, der frit oversat betyder ’det tomme rum’. 

Den store sandkasse går fra Qatar og de syv emirater i nord, dækker en stor del af Saudi Arabien og Oman og ender i Yemen i syd. Abu Dhabi har en stor andel af denne ørken ud mod Den Persiske Golf, og herude i Liwa ligger resortet Qasr Al Sarab. Vidste vi ikke bedre, kunne varmen og den lange rejse spille synet et puds, men det er et rigtigt fort, som pludselig rejser sig monumentalt bag de næsten bjerglignende klitter, og det er ikke bygget til at holde fremmede ude. Tværtimod. Vi er mere end velkomne.

Det mærker vi straks, da vi kommer ind i hotellets lobby, som er indrettet i stringent arabisk-moderne stil blandet med 500 år gamle beduinerantikviteter. En musiker klimprer på det sitar-lignende lokale strengeinstrument kaldet kanun, mens vi får serveret frisk, kold yoghurt med dadeljuice, inden vi bliver vist hen til vores suiter. Og aldrig har udtrykket ’at vaske rejsestøvet af sig’ været mere passende.

Selvom resortet kun er ti år gammelt, er vi på en tidsrejse tilbage til dengang, hvor beduinerne havde tradition for gæstfrihed, når rejsende kom til deres oase på lange kameltræk tværs over Den Arabiske Halvø. Dengang lod man dem bo gratis i et par dage, og først derefter skulle de betale for opholdet. Nu til dags er det faktisk tit omvendt: Køb to nætter, og få rabat på de efterfølgende, men det er en anden historie …

Dengang blev man typisk budt på husly i uldne beduintelte, men nogle få steder boede man også i små ørkenforter. Det er fra dem, inspirationen kommer til denne femstjernede luksusoase i ørkenen.

Ud over stedets magiske natur er det ikke nogen geografisk tilfældighed, at Qasr Al Sarab ligger lige netop her. Det er en af de mange visioner, som De Forenede Arabiske Emiraters samlede overhoved fra 1966 til 2004, sheik Zayed bin Sultan Al Nahyan, havde både for sit eget land, Abu Dhabi, og for samlingen og udviklingen af de syv emirater på stribe. 

Sheikens egen stamme kommer herfra, og han havde et ønske om at skabe et resort, der kunne være eksponent for den arabiske kulturarv samt minde om den ydmyge begyndelse på landets nuværende velstand. Sheiken nåede ikke selv at opleve materialiseringen af sin vision, men hans søn, den nuværende emir, Sheikh Khalifa, fuldførte projektet sammen med det statsejede turist- og investeringsselskab TDIC, så Qasr Al Sarab kunne åbne i 2009.

Resortet er bygget i en kilometer lang halvmåneform på skulderen af en kæmpe sandbanke med udsigt til en naturlig dal, så uanset hvor man opholder sig, er der ørken, så langt øjet rækker. 

Den arkitektoniske stil læner sig op ad den sene middelalders oprindelige forter med takker og skydeskår, som blev bygget både her og tæt på kysten i det, der nu er hovedstaden i Abu Dhabi. De fleste af disse forter er med tiden smuldret bort af vind og vejr, men der findes stadig 15 i Liwa, som man kan besøge på dagsture. Ellers indbyder Qasr Al Sarab til et anderledes luksusliv på oasens betingelser.

Vi nyder med det samme 1001 nats-stemningen i alle de offentlige rum som lobby, bibliotek og restauranter, der alle er prydet med lokale antikviteter som lerpotter, vævede tæpper, træhjul og hamrede metalfade. Antikviteterne understreger det historiske præg, mens dekorationerne i suiter og villaer er mere nutidige og internationale, dog stadig med arabiske referencer i det mørke træ, de vævede tekstiler og den jordfarvede palet. 

Vi bor i et værelse på 40 kvadratmeter, men der er også suiter på 106 kvadratmeter eller villaer på 130-210 kvadratmeter med terrasse, gårdhave og små svalepools. Alle er udstyret med spalignende karbadeværelser i chokoladebrunt marmor. 

Et kort kamelridt (eller golfvognskørsel) derfra ligger en eksklusiv klynge af ti Royal Pavilion-villaer på ’kun’ 130 kvadratmeter. De indbyder til uforstyrret tosomhed med egen pool og overdækket terrasse, medmindre man beder sin butler bestille en kok til at lave privat udendørs barbecue, booke en spabehandling eller skrive sig op til en tur ud i ’det tomme rum’.

Vi tager selv den mest klassiske af alle ture, kameltrekking ind i solnedgangen. Hvor turistet det end lyder, så ligger det i naturlig forlængelse af tidens filosofi om at finde oprindeligheden og lade tiden stå stille. Vi går som en lille karavane langsomt og vuggende gennem det øde landskab, indtil vi efter en lille time gør holdt på et højt punkt. Her står der kamelsadler i halvkreds, så vi kan sidde på fast grund, få en drink og se solen forvandle hele farveskalaen, inden den forsvinder bag de højeste sandbanker.

Vi tror, vi er alene, men guiden fortæller, at der ikke så langt herfra lever gekkoer og sandharer. Der findes også ørkenslanger og skorpioner og endnu længere væk sandkatte, arabiske leoparder og gazeller.

Det går pludselig hurtigt med at blive rigtig mørkt, og inden klokken er 18, er det allerede tid til at vende tilbage til den luksuøse basecamp, Al Falaj, hvor der venter aftensmad på berbervis i de uldne telte i sandet. De mange småretter indtages på lave hynder og afsluttes med te og sheesha, vandpibe. 

Et godt stykke derfra har et par valgt den ultimative luksus, Dining by Design, hvor der bliver dækket op til to på stribede berbertæpper, kun oplyst af fakler og bålfade, og de sidder med ryggen mod os og hotellet med uhindret udsigt til den kølige ørken under den tindrende stjernehimmel.

Andre er søgt ovenpå i tagloungen Suhail, hvor der serveres de bedste udskæringer på grill, eller indendørs i fine dining-restauranten Al Waha, hvis menu balancerer mellem det internationale og mellemøstlige køkken tilsat et touch af emirati-krydderier.

Da nat bliver til dag, ligner udsigten igen det postkort, som vi kørte ind i ved ankomsten, men med den forskel, at horisonten synes at have ændret sig.

”Vinden kan flytte sandbankerne med op til en halv meter om dagen, men mønstrene bliver næsten altid de samme,” forklarer resortets ørkenkyndige guide os.

Vi beslutter at holde godt øje med sandets vandring ved at ligge helt stille omkring den rislende, klare swimmingpool, som i øvrigt får sit vand gennem en pipeline de godt 200 km fra Abu Dhabi by, der også forsyner resten af hotellet.

Fra solsengene er der udsigt til en kunstigt anlagt sø, så hvis vi er heldige, kan vi se nogle af ørkenens dyr komme for at drikke. Så bliver det ikke mere pittoresk.

Læs mere om hotellet og booking på: https://www.anantara.com/en/qasr-al-sarab-abu-dhabi

Læs hvad vi ellers skriver om rejser her.