Der er ingen tvivl om, at foråret er et af de skønneste tidspunkter at besøge byernes by, New York. Vi har fundet fem vilde luksussuiter som inspiration, hvis du skulle være på vej over Atlanten.
Der findes ikke nogen årstid, som kan slå foråret i New York. Tag en kaffepause i Central Park, spadsér en tur i Soho, eller besøg en af de mange restauranter, som tilbyder udendørsservering. Der mangler på ingen måde herlige ting at tage sig til, når foråret springer ud i New York.
Planlægger du en tur til byen, der aldrig sover? Klik igennem galleriet nedenfor, hvor vi har fundet fem vilde luksussuiter, som tilbyder det ypperste, hvad enten du er til uptown luksus, downtown cool, eller noget derimellem.
Parkudsigten fra suiterne på The London Hotel er en af byens bedste
Marmorbadeværelserne på The London Hotel har adgang til et stort walk-in closet
Vista-suiterne på The London Hotel har, som navnet antyder, en helt fantastisk udsigt
På The Standard Hotel i Meatpacking District er der uforstyret udsigt over Hudsonfloden
Stort badekar og panoramaudsigt er blot nogle af fordelene ved at booke en Hudson Studio suite på The Standard Hotel
The Standard Hotel ligger ved starten af den hyggelige park The High Line i Meatpacking District
Suiten Sixty Loft på hotellet Sixty Soho breder sig over to etager
Soveværelset i Sixty Loft suiten er udstyret med himmelseng, og stilfuldt indrettet
Tagterrasse på Sixty Soho Hotel indbyder til hygge, og så serverer baren virkelig gode drinks
Overdådigt badeværelse med guldvask, og badekar med udsigt er en del af den 230 kvm store Guest House suite på hotellet Dream Downtown
For $5000 pr. nat kan du overnatte i Guest House suiten på hotellet Dream Downtown
Booker du Guest House suiten på hotellet Dream Downtown, får du ikke kun udsigt men også udendørs terrasse og opvarmet jacuzzi
Det nyåbnede The Edition Hotel ligger på Madison Avenue, lige overfor Madison Park
Penthouse suiten på The Edition tilbyder udsigt over Madison Square Park, stue, spisestue, køkken og stort master bedroom
Det store master bedroom i penthouse suiten på The Edition er lyst, minimalistisk og klassisk indrettet