Så har det franske smykkefirma Cartier netop leveret første bud til ønskelisten til jul 2017: En ”Panthère de Cartier” clutch, der vil kunne købes i samtlige velassorterede Cartier-butikker rundt om i verden til november.
Tasken er udstyret med en ny stærk grafisk inkarnation af det franske firmas logodyr – panteren. Og selvfølgelig er en sådan en håndtaske nødt til at være af iriserende eksotisk læder; i dette tilfælde i en nuance, som spiller på årets Pantone-farve, som er navngivet ”greenery”.
Taskeserien blev oprindeligt lanceret i 2016, og er altså nu blevet fornyet med den glimtende grønne version af afrikansk krokodillelæder, der både vil være velegnet til brug i dagstimer og til fester om aftenen.
Det grafiske motiv komplimenteres af den gyldne skulderlænke, der kan hægtes af. Og dermed har kvinder fået mulighed for at kunne pynte sig med et accessory med gennemført animalsk magnetisme.