Ferdinand Piëch konstruerede Porsches mest legendariske racerbiler og gjorde Audi til et guldæg, før han overtog kontrollen over Volkswagen Group og udvidede butikken med Bugatti, Lamborghini og Bentley. Nu har den 78-årige bilkonge banket i bordet for sidste gang.

Det er ikke for ingenting, at man stadig kalder ham bilkongen. I mere end to årtier var Ferdinand Piëch i spidsen for en af de største og mest aggressive bilkoncerner. Han er ubetinget ansvarlig for, at Volkswagen Group i dag kan kalde sig en af verdens rigeste og mest profitable bilfabrikker med en imponerende palet af mærker. Han har allerede skrevet sig ind i historiebøgerne som den mest betydningsfulde person i den tyske bilindustri siden den allerførste Volkswagen, folkevognen – der i øvrigt blev udviklet af bedstefaderen …

Piëch var ikke formelt en del af den daglige drift i Volkswagen Group, denne post havde han selv været med til at tilegne butikkens direktør, den mangeårige Volkswagen-topchef Martin Winterkorn, men ingen har nogensinde været i tvivl om Piëchs altoverskyggende magt som bestyrelsesformand. Selv rigskansleren tiede, når Piëch talte, og det gjorde han ofte, for det var hans talenter, både som ingeniør og leder, der gjorde ham til Volkswagens svar på Steve Jobs.

En dygtig ingeniør

Først og fremmest var Piëch en dygtig ingeniør. Man kan sige, at det kom ind med modermælken, eftersom hans bedstefar hed Porsche. Piëch var stadig blot i 30’erne, da han udviklede Porsche 917, som blev en af historiens mest succesfulde racerbiler og vandt alt, hvad den kunne, herunder flere løb på Le Mans i 1970’erne.

Piëch kunne motivere en stab af ingeniører, men han kunne ikke enes med sine fætre og kusiner. De tog derfor en fælles beslutning om at fratræde ledelsen og i stedet ansætte en professionel bestyrelse i familiefirmaet. Piëch beholdt imidlertid en anseelig aktiepost i Porsche og kunne umiddelbart have levet resten af sine dage uden at løfte en finger. Han slog dog tiden ihjel med at stifte sit eget ingeniørfirma, hvor han bl.a. udviklede en femcylindret dieselmotor for Mercedes-Benz – den allerførste i en personvogn.

Audis frelser

Ferdinand Piëch blev i 1972 ansat af Audi, som på daværende tidspunkt stod i skyggen af mastodonterne BMW og Mercedes. Mærket med de fire ringe var langtfra det eksklusive mærke, vi kender i dag, og butikken var reelt truet af lukning. Audi blev imidlertid Ferdinand Piëchs hjertebarn, et sted, han kunne eksperimentere. Han introducerede nye teknologier som firehjulstrækket quattro, de galvaniserede karrosserier, aerodynamiske løsninger og ikke mindst de fantastiske dieselmotorer, som i dag har revolutioneret Le Mans og motorsporten generelt.

Piëch byggede en historie op omkring mærket, som ingen historie havde, og han gjorde på 20 år Audi til et premiummærke på linje med Mercedes og BMW. Det var kun naturligt, at Ferdinand Piëch i flere år fungerede som chef hos Audi, før han i 1993 overtog den fulde kontrol med moderselskabet Volkswagen.

Den store genistreg

Østrigerens helt store genistreg var imidlertid at bygge flere forskellige Audimodeller på én og samme bil og således anvende fælles tekniske og mekaniske komponenter. Denne såkaldte platformsstrategi tog han med sig til Volkswagen, hvor potentialet for at spare udviklingsomkostninger i den enorme produktion var adskillige gange større. Snart blev en Golf bygget på samme platform som en Audi, og senere også en Seat, en Skoda og sågar en Porsche. De sparede penge blev brugt til at forfine modellerne over for konkurrenterne, ikke mindst i interiøret og udvalget af udstyr, og snart var selv en Golf en premiumbil – og en Audi blev blot endnu lækrere, mens Skoda blev den nye folkets bil med enorme salgstal.

Fire kvinder – 12 børn

Ferdinand Piëch var en visionær leder, men det var konkurrencen, som tændte ilden i ham. Han havde et bankende hjerte for motorsport, og han var kendt for at sætte ingeniører fra forskellige afdelinger til at løse den samme opgave blot for at se, hvem der gjorde det bedst. Denne taktik var uden tvivl noget, han havde fra familien og de berygtede kampe mellem søskende, fætre og kusiner i Porsche-dynastiet.

I øvrigt har Ferdinand Piëch selv videreført traditionen med store familier, eftersom han har ikke færre end 12 børn med fire forskellige kvinder. Hans besættelse af at være i forreste geled var også med til at skabe biler som Volkswagen Phaeton, den kostbareste af dem alle, som skulle hapse kunder fra selveste Mercedes S-klasse. Skæbnen ville bestemt noget andet med den kostbare Volkswagen (som tilmed fik sin helt egen fabrik i glas), men i et interview med magasinet Top Gear sagde Piëch, at ”der ikke er nok store, gode biler, og de få, som er, tjener for mange penge. Derfor træder vi ind”.

Den østrigske ingeniør kunne ganske enkelt ikke holde ud at se konkurrenterne få profit, og selvom Phaeton langtfra blev den store salgssucces, gav den mening. Uden Phaeton havde vi nemlig ikke haft hele Bentley Continental-familien, og således er den store VW blot endnu et af mange glimrende eksempler på, at Piëch så tingene i det helt store perspektiv.

Den umulige Veyron

Men han var også besat af detaljen, og hans ledelsesstil var lige så frygtet, som den var fascinerende. Siden Piëch overtog kontrollen i 1993, har Volkswagen Group 15-doblet sin markedsværdi, overhalet General Motors og udfordret Toyota som verdens største bilproducent. Gruppen solgte sidste år ti mio. biler og har over 100 fabrikker og flere end 600.000 ansatte. Størstedelen ved, hvem Ferdinand Piëch er, og respekten om den aldrende bilkonge er enorm. Også når han har præsenteret sine vanvittige idéer som f.eks. at slå stregerne til en bil med 16 cylindre, mere end 1.000 hestekræfter og en topfart på over 400 kilometer i timen.

Topchefer fra rivaliserende bilkoncerner troede, at den gamle bilkonge med denne vision havde mistet forstanden, og ingeniører, som undervejs i udviklingen mente, at Piëchs idéer var umulige at realisere, blev fyret på stedet. For hvis der er noget, som kendetegner Ferdinand Piëch, er det stædighed.

I dag er ingen i tvivl om, at Bugatti Veyrons betydning for Volkswagengruppen er uvurderlig.

Opgøret med Porsche

Ferdinand Piëch gjorde Volkswagen Group stor og velhavende, men det var ikke nok for ham. Han foranledigede opkøbet af eksotiske mærker som Bentley, Lamborghini og Ducati, ligesom han gik målrettet efter at overtage det nødlidende Alfa Romeo, akkurat som Volkswagen tidligere har gjort med Seat og Skoda.

Da den daværende Porsche-boss Wendelin Wiedeking raslede med sablen og forsøgte at overtage Volkswagen, var det Ferdinand Piëch, som kæmpede imod virksomheden, som han selv ejede en del af, og i sidste ende sørgede han for, at det i stedet blev Volkswagen, der købte Porsche!

Wiedeking blev samtidig afsat og tilsluttede sig således den voksende gruppe af topchefer i Volkswagen Group, som er steget til tops og derefter har mærket Piëchs kolde skulder.

En ærekær karismatiker

Ferdinand Piëch beskrives af tidligere chefer og ingeniører som en dygtig motivator, en fantastisk leder og en fremragende taler, men også en ærekær karismatiker med et enormt ego, som ikke kan håndtere, når cheferne bliver for dygtige. Og da Piëch tidligere i år forsøgte at afsætte den nuværende Volkswagen-boss, Martin Winterkorn, ved offentligt at udtale, at han hverken egnede sig til at blive en succesfuld efterfølger på posten som bestyrelsesformand eller var den rette til at styre firmaet gennem de udfordringer, som Volkswagen Group utvivlsomt har på det amerikanske og det kinesiske marked, blev det for meget for bestyrelsen. På et historisk møde, som trak overskrifter i alverdens businessmedier, stemte de resterende fem medlemmer af det såkaldte Aufsichtsrat – en overbygning på bestyrelsen – imod den gamle bestyrelsesformand.

Det var formentlig ikke med god vilje, at repræsentanten for de mange tusind medarbejdere, hvis sag Piëch altid har talt, var med til at give den 78-årige kæmpe dødsstødet. Eller Piëchs egen fætter, Wolfgang Porsche, for den sags skyld. Men det var utvivlsomt nødvendigt.

Eftermælet kan ingen dog tage fra Ferdinand Piëch. Eller pengene, for den sags skyld. Alle hans børn bliver formentlig milliardærer, og selvom han sammen med sin lige så indflydelsesrige kone, Ursula, reelt har fået sparket fra en af bilindustriens mest magtfulde poster, vil han næppe bare læne sig tilfreds tilbage.

Og firmaet? Det skal nok klare sig. Få timer efter meddelelsen om Ferdinand Piëchs officielle aftrædelse begyndte Volkswagen-aktien at stige.