Vi bruger mere og mere tid i køkkenet, som ofte også smelter sammen med stue og spisestue. Miele har taget trenden til sig og lancerer den elegante og grebsløse indbygningsserie ArtLine, hvor der er fokus på både funktion og design.
I dag er et køkken ikke kun et rum, hvor vi laver mad, men et leverum, hvor der også skal være plads til at underholde og have middagsselskaber. Kunst og andre investeringer må derfor vige, da tendensen lige nu handler om et personligt køkken med design og kvalitet helt i top. Der er fokus på alle detaljer, da udtrykket skal hænge sammen med stilen i resten af huset, og derfor må der oftest ikke være for mange greb og detaljer, som kan forstyrre helheden.
- Den nye espressomaskine er yderst elegant og særdeles diskret.
- ArtLine–serien fra Miele passer til mange forskellige køkken-designs, her vist i den nye og moderigtige farve grafitgrå.
- Den indbyggede opvaskemaskine uden greb er en del af den nye serie fra Miele. Bank to gange på lågen, og den åbner automatisk.
- Et let tryk på sensortasten på ovnen, og lågen går automatisk op.
Miele har taget trenden til sig med serien ArtLine, der er kendetegnet ved smukke, glatte glasfronter og elegant integrerede betjeningspaneler. Serien består blandt andet af en serie nye ovne og opvaskemaskiner, hvilket giver mulighed for at designe sit nye køkken uden et eneste greb. Man kan oven i købet vælge at kombinere med en indbygget espressomaskine eller diverse varmeskuffer, da disse produkter også er en del af den nye og minimalistiske grebsfri linje.
ArtLine-modellerne matches desuden af mærkets køle-/fryseskabe, emhætter, kogeplader og opvaskemaskiner, som nu også kan vælges uden greb, takket være den såkaldte ’Knock2open’-teknologi. Man banker f.eks. bare to gange på lågen, hvilket får opvaskemaskinen til at åbne sig – eller man bruger funktionen ’Touch2open’, hvor ovnen åbner blødt og elegant, når man rører ved sensortasten på betjeningspanelet.
Man kan få indbygningsprodukterne i tre moderigtige farver, nemlig brillanthvid, obsidiansort og som noget helt nyt grafitgrå. Den nye farvetone udstråler elegance og passer til mange forskellige køkkendesigns – dog synes vi, at den kommer bedst til sin ret i et mørkt og cool designet rum. Men valget er dit – og mulighederne er blevet mange.
Se mere på www.miele.dk.