Den næste gourmetoplevelse venter lige rundt om hjørnet. En time fra København ligger en restaurant, som serverer velsmagende retter i gastronomisk særklasse. Restauranten er en del af det eksklusive hotel Villa Strandvägen, som er placeret i smukke omgivelse tæt på vandet i Ystad.
Den svenske stjernekok Daniel Müllern har rullet ærmerne op, og tager sine gæster på en kulinarisk rejse igennem Skånes gastronomiske univers. Her er råvarerne, gæsterne og madoplevelsen i fokus. Daniel arbejder ud fra kokkefilosofien, at man skal grave hvor man står, købe lokale råvarer og vælge sin leverandør med omhu. Derfor er nogle af grøntsagerne og urterne dyrket i haven på Villa Strändvägen, og resten af råvarerne stammer fra lokale leverandører. De gode råvarer spiller en central rolle i sammensætningen af de velovervejet menuer, som tager udgangspunkt i klassiske og rustikker retter med et nutidigt præg – alt sammen for at give Skånes bedste madoplevelse.
Personlig og hjemlige omgivelser
”Jeg vil gerne have at gæsterne på Villa Strandvägen oplever smagen af Skåne og samtidig får oplevelsen af, at være til middag hjemme hos mig,” fortæller Daniel Müllern i en pressemeddelelse. Restauranten er nemlig indrettet i en moderne, romantisk stil med masser af hjemlig personlighed. Der er plads til omkring 40 gæster rundt omkring de forskellige borde. I de bløde stole med kig til køkkenet kan de spisende gæsterne følge kokkene og deres færdigheder, imens de fremtryller de velsmagende 5- eller 7-retters menuer fra kortet. Restaurantens sommelier har nøje udvalgt specifikke vinmenuer, som komplimenterer de forskellige menuer.
Villaens stjernekok
Daniel Müllern vidste allerede, at han skulle være kok i en alder af 10 år, og han har arbejde på flere anerkendte fine restauranter i Sverige samt deltaget i forskellige svenske kokkekonkurrencer, hvor han også har vundet titler som `Årets Kok´. Siden 2013 har Daniel også fungeret som gastronomisk leder for restauranterne på Ystad Saltsjöbad med et mål om at sætte Ystad på det svenske madkort.
Restauranten har åbent mandag til lørdag. Villaen finder du på: Strandvägen 1, 271 60 Ystad, Sverige. Læs mere om Villa Strandvägens gourmetoplevelser her.