Ingen vinregion i verden har et stærkere brand end Champagne, der er synonym med fest og fejring. Producenten G.H. Mumm laver seriøse og delikate vine, og samtidig står de bag den måske mest ikoniske champagnefejring af dem alle: en sejr i Formel 1.

De begynder allerede, da vi nærmer os området – brølene fra den anden side af afspærringen – så man får fornemmelsen af at være på vej ind i et bur med glubske kattedyr i størrelse XL. Det er dog heste, vi skal se på – faktisk ganske mange af slagsen, for vi befinder os ved indgangen til den ikoniske racerbane Monza en lille times kørsel uden for Milano, hvor der denne weekend i september igen køres Formel 1.

Begivenheden viser sig at være mere folkelig, end man lige skulle tro, for horder af mennesker strømmer til iført Puma-poloer med Ferrari-logo og faner i hænderne, som var vi ankommet til et fodboldstadion. Formel 1-fansene støtter deres hold på præcis samme måde med tilråb og heltedyrkelse.

Vi søger mod den såkaldte Paddock Club, en lounge for de bedste sponsorer eller blot svært velhavende personer, der ikke rynker videre på næsen over en tredagesbillet til en pris på den farlige side af 5.000 euro. Vi har fået adgang takket være Mumm, der er officiel champagnesponsor for Formel 1. Det er på alle måder en nærmest uundværlig del af sportsgrenen, for hvem kender ikke til de berømte billeder af de podieplacerede kørere, der spuler champagne fra tre liter store jeroboam-flasker ud over hinanden og publikum. ”Champagne er lig med Formel 1, og den har været med siden begyndelsen i 1950. Champagne er symbolet på at fejre noget særligt,” siger Hughes Trevennec alias Mr. Champagne, der har været involveret i relationen mellem Formel 1 og Champagne i 36 år og derfor kender alt og alle inden for sporten.

Lang tradition

Et af grandprixerne i den første Formel 1-sæson blev kørt i Reims, der er den største by i Champagne. Efter et løb, der blev afviklet tæt på de frodige vinmarker, skulle de sejrende racerkørere naturligvis præmieres med en flaske champagne, men det var først i 1966, at traditionen med at sprøjte vinderboblerne ud over sine modstandere og konkurrenter opstod. Vinderen af Le Mans det år, Jo Siffert, kom ved et uheld til at sprøjte champagnen ud over publikum, fordi flasken havde opbygget et stort tryk efter at have stået i solen en hel dag. Året efter kopierede løbets vinder, Dan Gurney, ritualet, denne gang med fuldt overlæg, og dermed var en ny tradition født.

Siden 2000 har G.H. Mumm været officiel sponsor for champagnen ved Formel 1, og ifølge Hughes Trevennec er det vigtigt for mærket at være repræsenteret her.
”Formel 1 bevæger sig rundt til fem kontinenter hvert år, og det er en god mulighed for os at have vores vin med, og når man ser det røde bånd på etiketten, tænker man på Mumm og Formel 1. I mine øjne findes der vinområder, eksempelvis Bourgogne, der objektivt set laver bedre vin, men ingen vin er så ikonisk til fejring. Champagne er en smuk vin, og den illustrerer også et drømmeunivers. Tilmed gør den dig glad igen, hvis du er trist, og hele denne tilgang til champagne vil vi gerne associeres med,” siger Mr. Champagne.

Ej kun til sprøjt

Den vin, der bliver brugt til fejringen af Formel 1, hedder Cordon Rouge og er kendetegnet ved det røde bånd, der løber diagonalt hen over etiketten. Båndet er en reference til den fineste orden i den franske æreslegion fra 1802, hvor Napoleon indstiftede en æresbevisning, der skulle erstatte kongelige ordener efter det franske monarkis fald under revolutionen i 1791. Det var lidt af en markedsføringsmæssig genistreg fra Georges Hermann Mumm (heraf navnet G.H. Mumm), da han lancerede det røde bånd på etiketterne i 1876.

Georges Hermann overtog huset i 1852 som efterkommer af de tre tyske brødre Gottlieb, Jacobus og Philipp Mumm, der havde etableret virksomheden i 1827. I dag er G.H. Mumm den fjerdestørste producent i Champagne med en årlig produktion på otte millioner flasker. G.H. Mumm ejer selv 218 hektarer, hvilket dog kun rækker til 25 procent af den samlede produktion. Resten opkøbes fra andre vinbønder, hvilket er en helt normal procedure i Champagne.

25 km kælder

Skulle man have glemt vinens rødder, bliver vi mindet om dem nu. Vi har nemlig foretaget et sceneskift, således at den brølende atmosfære langs Monza nu er skiftet ud med idyllisk stilhed i Champagne. Vi befinder os i den gamle mølle Moulin de Verzenay med udsigt over markerne omkring landsbyen Verzenay, der er klassificeret som grand cru – den højeste betegnelse i Champagne. Den gamle mølle bliver i dag brugt til modtagelse af gæster og fungerer som en ideel udsigtspost på toppen af bakken lige uden for Verzenay. Druerne er blot nogle dage fra høsttidspunktet, og netop den tid er anstrengende for producenterne, for når først beslutningen om at høste er taget, gælder det om at rykke hurtigt, så man får sikret sig det meste råmateriale til den videre fremstilling af vinen.

I selve Reims, hvor G.H. Mumm har sin produktion side om side med andre af Champagnes mest ikoniske navne, skal vi en tur i kælderen, dog kun for at se en lille del. Kælderen består nemlig af intet mindre end 25 kilometer underjordiske gange, som er bygget over en periode på 100 år. Her kan producenten opbevare hele sin produktion ved en stabil, fordelagtig temperatur på blot 12 grader.

Når flaskerne skal beklædes med etiketter, bliver de sendt til en anden bygning på den anden side af vejen via togskinner i kælderen, således at flaskerne ikke skal op til jordoverfladen mere end højst nødvendigt. Forinden har Cordon Rouge ligget 15 måneder i kælderen med gærresterne i flasken, inden den degorgeres (hvor bundfaldet fjernes, red.) og sendes på markedet. Så inden man kan nyde et glas champagne til Formel 1 eller et andet sted, er nogle druer blevet høstet, presset, gæret, lagret, degorgeret og pakket. Det kan man passende tænke over, før man spuler dråberne ud over sig selv og andre.

Tilbagevendt flagskib

Cordon Rouge er en frisk, sprød champagne med en afrundet syre, der gør den let at nyde. Årgangsvinen, som nu er på markedet i årgang 2006, har mere kompleksitet og dybde og flere af de klassiske brød- og gærnoter fra den lange gærkontakt på tre år, som er minimumskravet til en champagne med årgangsbetegnelse.

G.H. Mumm har dog endnu et niveau, der understreger, at huset kan langt mere end at producere fornuftig standardchampagne i millionvis. Husets prestigecuvée er R. Lalou, opkaldt efter René Lalou, der var præsident for G.H. Mumm fra 1939 til 1973. For at hædre Lalous idé om terroirets indflydelse kommer druerne fra 12 specifikt udvalgte parceller, alle grand cru. Vinen ligger mindst otte år i kælderen, inden den frigives. Den aktuelle årgang er 2002, og den er især kendetegnet ved en røget karakter, våde flintesten og en let saltnote, der vidner om, at terroiret spiller en stor rolle. Der er tale om en champagne i virkelig flot balance og endnu meget ung i udtrykket trods sine 13 år på bagen. Får man fingrene i en flaske, kan man med fordel gemme den, for den vil udvikle sig i en positiv retning mange år frem i tiden.

R. Lalou-vinen udgør en forsvindende lille del af den samlede produktion hos G.H. Mumm, og den er en perfekt illustration af husets evne til at favne det festglade publikum såvel som det snævre, kræsne, der er på jagt efter noget helt særligt.