Hvad sker der, når man blander den fineste russiske vodka med 23 karat bladguld fra Schweiz, hælder det på mundblæste flasker fra Asien og lader hollandske designere kreere en indpakning, som så fremstilles af de bedste italienske producenter?

Svaret på ovenstående spørgsmål er en vodka, som ikke bare er noget af det ultimative inden for sin kategori, men som også er et kunstværk i hele sin fremtoning.

Royal Dragon Vodka vokser eksplosivt internationalt og er nu nået til lille Danmark. Vodkaen forhandles bl.a. hos LTDV – Les Terroirs du Vin – i København, hvor man melder om stor interesse, specielt for de store flasker på halvanden, tre og seks liter, som alle har en voldsom imponatoreffekt.

Vodkaen er baseret på rug og destilleres fem gange på kobberkedler, hvilket også andre fine vodkaproducenter gør. Men Royal Dragon går skridtet videre og løfter den gode vodka op til nye højder ved at give den en indpakning, der får de fleste til at spærre øjnene op.

Grundversionen hedder Elite og fås fra 399 kr. for 70 cl, mens topversionen i det danske sortiment hedder Imperial og fås i en sekslitersudgave til 7.500 kr. Men så er der også 23 karat bladguld i vodkaen og LED-lys i flasken!

Stort marked

Den danske forhandler, som også sælger investeringsvine i den absolutte topklasse, fremhæver, at der er et større og større marked i Danmark for de unikke produkter. ”Folk køber ikke bare en flaske vodka, men et statement, og de store flasker med LED-lys vil helt naturligt blive stjernen i enhver veludstyret hjemmebar,” siger direktør Lars Andersson fra LTDV.

Royal Dragon laver også en limited edition af sin vodka, der hedder Emperor 888, og – som navnet antyder – kun er lavet i 888 eksemplarer. Denne version er udsmykket med et guldemblem påsat 35 højkvalitetsdiamanter, men ingen af disse flasker når desværre til Danmark.

Vodkaen er et godt eksempel på, at vi er på vej ud af krisen, og at der er stor efterspørgsel på de unikke produkter, som naboen ikke lige har.

Se mere på www.caviarclub.dk