Gaggenau præsenterer Flex-induktionskogetoppe med indbygget ventilation.
Automatik giver frisk luft og gør madlavningen mere kreativ.

Gaggenaus Flex-induktionskogetoppe står for ufor­lignelig præcis, hurtig og fleksibel madlavning med et beskedent energiforbrug. Indbygget ventilation med automatisk regulering gør madlavningen endnu nemmere. Kokke med ambitioner kan nu koncentrere sig om tilberedningen uden bøvl med at skulle regulere afsugningen. Den ny ventilation er nem at betjene og byder samtidig på en række fordele. Flex-induktionskogetoppe med indbygget ventilation kommer i handlen i januar 2017.

Flex-induktionskogetoppen gør professionel madlavning med perfekt stegte og kogte råvarer nemmere end nogensinde – også i private køkkener. Slut med mados og lugt – den indbyggede ventilation fjerner dem allerede ved kogepladen. En stor lettelse er automatikfunktionen, der løbende tilpasser sugestyrken til den udviklede mados.

Støjsvag og effektiv

Ventilationen er behageligt støjsvag og findes til både recirkulation og udsugning. De forener en effektiv og energiøkonomisk motor med optimal luftbortledning, og kulfiltrene fjerner 85 % af mados og lugt. Den automatiserede afsugning sørger for frisk luft, og de gennemtænkte funktioner frigør tid til kreativitet i madlavningen.

Madlavning som i et restaurantkøkken

Flex-funktionen knytter de enkelte kogezoner sammen, så det også er muligt at benytte stort kogegrej. Perfekt til friturestegning, simring og sovsefremstilling. Hele kogepladen kan inddeles i tre temperaturzoner, og derefter reguleres temperaturen ved ganske enkelt at flytte rundt på kogegrejet – fuldstændig som i et restaurantkøkken.

Mange funktioner – stor fleksibilitet

Kogetopen rummer også en boosterfunktion, der øger effekten kortvarigt til op til 3700 W. Varmholdningsfunktionen fuldendes af en kogesensor med temperaturvisning samt en stegesensor, der holder temperaturen konstant og forebygger brankning.