Hvide og uberørte strande, grønne regnskove, og brusende vandfald lige om hjørnet – Den Dominikanske Republik er en drømmedestination for eventyrlystne.
The Peninsula House blev opført i 2007, og med sine otte værelser blev det overdådige boutique-hotel i Las Terrenas hurtigt en populær destination. Den 20.000 kvadratmeter store ejendom er nu sat til salg, og det er køber, som bestemmer om ejendommen fortsat skal fungerer som hotel – eller sommerhus.
Foruden de luksuriøse gæsteværelser byder ejendommen på vinkælder og et strandhus med omklædningsrum og to badeværelser. Der er naturligvis landingsplads til helikopter, mens den store swimmingpool og charmerende have passer perfekt ind i plantagens autentiske omgivelser. Nærliggende attraktioner omfatter blandt andet Los Haitises National Park, og øde strande som Playa Moron og Playa Rincon.
Hele herligheden kan blive din for lige knap 40.000.000 kr.