De skønne brasilianske strande indbyder i sig selv til moderne tropisk modernisme, men stjernearkitekten Isay Weinfeld har ikke desto mindre været ekstra inspireret, da han designede dette paradis ikke langt fra São Paulos stressede hverdag.

Foto: James Silverman

I et land, der er kendt for sin unikke strandkultur, er konkurrencen om at skabe det ultimative strandhus ekstremt hård. Men når man står i Brasiliens mest populære ferieområde ved Guarujá og kigger gennem palmerne inde fra Iporangahuset, har konkurrencen vist fundet en vinder. For beboerne er Guarujá tæt på São Paulo, hvad området The Hamptons er for newyorkerne. Det frodige kystområde, der ligger blot en time fra megametropolen, er blevet døbt Atlanterhavets Perle – et pusterum fra luftfugtigheden og storbyens proppede trafik. Hver fredag sætter over en million São Paulo-indbyggere sig i deres biler for at køre til kysten gennem den tropiske regnskov og tilbringe weekenden med venner og familie ved havet.

Iporangahuset blev specielt bygget af den brasilianske stjernearkitekt Isay Weinfeld til en finansrådgiver og hans familie fra São Paulo. Arkitekten havde allerede designet en lejlighed i byen og et hjem i New York for familien. ”Vi valgte at arbejde med Isay, fordi han elsker sit arbejde og udfører det med både lidenskab og sjæl. Vi har lært så meget af at følge og nyde processen sammen med ham. Hvis det var muligt for os, ville vi blive ved med at lade ham bygge huse og lejligheder for os bare for at tilbringe mere tid med ham,” fortæller forretningsmanden. Bedre anbefaling gives næppe.

Når Weinfeld selv taler om projektet, forledes man hurtigt til at tro, det hele bare har været en dans på roser. På trods af hans verdensberømmelse og høje produktionsrater beskriver han arbejdet som en leg, uden antydningen af nogen form for anstrengelser. ”Det var egentlig ikke noget særligt. Jeg blev bare bedt om at skabe et åbent rum, hvor familien kunne hygge sig alene eller underholde venner, omgivet af den grønne natur og en swimmingpool,” siger arkitekten. Den afslappede beskrivelse skyldes sandsynligvis også, at en af Weinfelds styrker netop er moderne brasilianske hjem, der ubesværet blander det udendørs liv med det indendørs rum.

Mønstre fra arabisk arkitektur

Grundens beliggenhed – nær en privat strand med frodig tropisk bevoksning, herunder kokospalmer og ananasplanter – ville sandt at sige være en foræring for enhver arkitekt. Men hvad ville Weinfeld komme frem med? Hans udgangspunkt er ofte at skære arkitektonisk ind til benet for at fokusere på de naturlige omgivelsers luksuriøse look. Iporangahuset gør dette specielt godt. Husets enkle, æskelignende struktur udgør en diskret kulisse, nærmest en næsten filmisk fremhævelse af det udendørs paradis.

”Ønsket var at have ét boligrum oven på et andet med en meget åben stueetage og en slags ’hud’, som skulle dække hele første etage. Huden skulle primært give plads til at lade alle vinduer vise den fantastiske udsigt og samtidig give skygge for den omgivende terrasse,” forklarer Weinfeld. Denne idé virker specielt gennemtænkt, for arkitektens hvide ’hud’ er et nik til ejernes syriske afstamning med mønstre fra traditionel arabisk arkitektur. ”Når jeg arbejder på boliger, forsøger jeg altid at inddrage nogle referencer til mine klienters rødder, men uden at gå på kompromis med min egen stil,” oplyser Weinfeld.

De arabiskmønstrede vinduesskærme er ikke af træ, men aluminium af hensyn til vedligeholdelsen. Panelerne i skærmene åbner for hvert hjørne af huset, hvilket giver en gulv-til-loft-udsigt for beboerne i de fjerne hjørnesoveværelser. De arabiske karnapvinduer er designet til at kunne åbne for forældresoveværelset og en suite-badeværelset, så ejerne simpelthen kan gå udenfor og nyde udsigten over stranden, eventuelt mens de sidder i skyggen af skærmenes mønstre på terrassen. Selvom man måske får den tanke, at denne udsigt er den mest optimale til at nyde solnedgangen, så sørger Weinfelds arkitektoniske plan for, at der er mange muligheder for at nyde udsigten rundtIsay Weinfedl omkring på ejendommen. Forbindelsen til naturen er bogstavelig talt mangfoldig fra huset.

Rum med naturlig varme

Ejerne er mest glade for stueetagens åbne rum, specielt spisestuen og stuen. ”Det er fantastisk, nærmest et åbent rum uden begrænsninger eller søjler. Alle vinduer kan åbnes, så vi føler, vi er udendørs som en del af haven og stranden,” lovpriser de glade ejere. I overensstemmelse med arkitekturen valgte Weinfeld at møblere rummet i hvide og beige nuancer med stole og sofaer fra Laura O i Buenos Aires. Gulvet er lavet af beige kalksten, som strækker sig ud på verandaen, hvilket forstærker den glidende overgang mellem inden- og udendørs.

På trods af de hvide møblers renhed er det alligevel lykkedes Weinfeld at tilføre rummet naturlig varme. Rummelige sofaer fra Cubo Cuadrado og Lobo lægger op til hygge og afslapning for mange mennesker. Den velskabte Conchabænk og et stort, specialfremstillet ovalt spisebord giver uden problemer plads til ti middagsgæster. Modsat mange andre puristiske arkitekter bryder Weinfeld sig ikke om at ofre komfort for æstetik: ”Jeg kan godt lide at skabe kontrast i meget rene rum med indbydende møbler. Jeg vil ikke have, at rummene skal se kolde eller spartanske ud,” slår arkitekten fast.

Weinfelds gennemgående brug af brasiliansk træ, også i de mørke møbler, hjælper det varme indtryk på vej. Det samme gør træpanelerne, der indrammer den bagerste væg i stuen. Ikke nok med at træet giver en smuk baggrund, der blødgør det noget hårde indtryk af rummet – træet giver også rummet en strandatmosfære, der igen fremhæver den glidende overgang mellem inden og udendørs. Hvad det udendørs rum angår, har Weinfeld valgt at lægge poolen parallelt med verandaen. Fra stuen ses en stribe azurblåt i forgrunden med stranden i baggrunden. I den ene ende er der lagt et trædæk, i den anden en forsænket lounge, som beskyttes af en hvid lærredsbaldakin med udsigt over hus, pool og strand – med sand mellem dine tæer, naturligvis. Se, dét er et værelse med udsigt.