São Paulo-arkitekten Arthur Casas havde altid ønsket sig ’et hus i midten af en skov’. Med huset Iporanga, som han selv har tegnet, er alle den brasilianske kunstners ønsker gået i opfyldelse – og mere til…

Foto: James Silverman

Den São Paulo-fødte og -etablerede arkitekt Arthur Casas har formået at realisere, hvad de fleste arkitekter betragter som den hellige gral: at designe og bygge sit eget hus. Og ikke blot et hvilket som helst sted, nej: På Iporangas kyst ligger Casas’ hus i et rent paradis – en isoleret enklave afskærmet af træer og palmer ved Serra do Guaruja på Santo Amaro-øen, der ofte omtales som Atlanterhavets Perle.

Selvom Iporanga kun ligger en times kørsel fra São Paulo, har man alligevel følelsen af at være fjernt fra byers larm og støj. Den overjordiske, tidløse fred stammer fra det rige bladhang, næsten som et modernistiske glas- og træmonument, hævet op på en sokkel på toppen af en stentrappe – ikke ulig opstigningen til et mayatempel. En terrasse og en hævet stueetage udgør et taggalleri med bjergtagende udsigt og varm, sød luft i den brasilianske del af den uberørte Amazonasregnskov, Mata Atlântica Brasileira.

Ubemærket udtryk

Som et svar på det frodige landskab virker Iporanga til at have flere åbne rum end lukkede strukturer i en bedragerisk enkel form – egentlig blot to store symmetriske kuber, der understøtter et åbent stueplan i centrum – 11 meter i højde fra gulv til loft. De flankerende trækuber sørger for et privat leverum til Casas og hans hustru, arkitekten Marai Valente. Træet er beklædt med cumaru, der er bæredygtigt tømmer, leveret fra Pará i det nordlige Brasilien.

Brugen af lokale materialer og håndværkere er et vigtigt princip for Arthur Casas’ firma, Arthur Casas Architects; tegnestuens tilgang til alt arbejde er at påvirke det omgivende landskab så lidt som muligt. ”Designet er fintfølende og uprætentiøst. Vi forsøger at være en del af det omgivende landskab, så det også i fremtiden vil stå ubemærket hen. Hvad mit hus angår, måtte jeg bygge det rundt om skovens mange forskellige fredede træsorter som jacarandás, palmitos, capiúba, sapucaia og angelim,” fortæller Casas.

James Bond-design

Brasilianerens tegnestue har i løbet af de seneste 30 år arbejdet på alt fra sølvtøj til lejlighedskomplekser, kommercielle butiksarkader og offentligøre rum, ja selv rekonstruktionen af den historiske bymidte i Salvador i Bahia. I New York har Casas blandt andet tegnet World Bar foran FNkontoret og en lejlighed i to etager for Victoria’s Secret-modellen og James Bond-skuespilleren Alessandra Ambrósio.

”Jeg forsøgte at tegne et hus, der ville kollidere så lidt som muligt med den omgivende regnskov. Fuglene skal stadig kunne flyve frit fra den ene til den anden side af huset, og at være inde og ude skal føles næsten ens. Det gennemsigtige og åbne element i opholdsområderne, som giver muligheden for at ventilere rummene uden brug af aircondition, og brugen af cumarutræ var begge væsentlige for at kunne opnå det gode resultat,” forklarer Casas, som med det samme også fortæller, at det var en del lettere at designe sit eget hjem end at have ansvaret for de normale klienter.

Møbler fra hele verden

Den enkle, organiske tilgang til designet af Iporanga er påvirket af holismen, som har præget de såkaldte Paulistaarkitekter siden 1950’erne og 1960’erne. Arkitekterne har hyldet de lokale brasilianske traditioner, materialer og teksturer ved frem for alt at anvende rationelle former og rumligt eksponerede strukturer frem for de mere kliniske, kurvede, betonstøbte modernistiske udtryk, som dominerede landet dengang – Oscar Niemeyer er en typisk eksponent for den tid. Paulistaernes mere håndværksprægede tilgang ses også i villaens indre, som fremviser både finish og mange møbler udført i hånden – en del endda udført af Casas selv, som efter sin afgang fra arkitektskolen i 1980’erne begyndte en karriere som interiør- og produktdesigner.

Møblerne i den store, åbne stue omfatter blandt andet sofaerne og de hvide, finerdækkede hylder. Sofabordet af Espaço Santana er fremstillet af genanvendt canelatræ (kaneltræ) fra en nedrevet bondegård fra det 19. århundrede. Paulistastilen omfatter også lænestolen af brunt læder samt stolen af Mathias Eisler/Forma fra 1960’erne, der tidligere har tilhørt Casas’ bedstemor. De små, iøjnefaldende sideborde med bordben af grene blev købt af en 80-årig kunsthåndværker ved navn mr. Fernando på øen Ilha do Ferro i det nordøstlige Brasilien. Til denne eklektiske blanding er der også tilført klassiske møbler, som 1960’ernes Fireorb-kamin og Bertoia-spisestuestole.

Svævende trappe

Andre møbler i stuen er blevet samlet af Casas på hans mange rejser rundtom på jorden: tæpper fra Fez i Marokko og puder af stoffer købt i Peru, Chile, Tyrkiet og Sydafrika. Kunsten omfatter f.eks. et skulpturelt træhoved på skænken af den brasilianske kunstner Nicola, købt af Casas for 21 år siden i Recife i det nordøstlige Brasilien. Udstillet er også musikinstrumenter, der er skabt af indfødte amazonasindianere og brugt til fester.

På stueetagen, som er beklædt med cumarutræ, er der indrettet et kontorområde ved siden af stuen. Modsat ligger et køkken, der er beklædt med blankpolerede, hvidlakerede køkkenelementer fra Indústria Florense med Mekal-køkkenborde af rustfrit stål. De to soveværelser befinder sig i fløjene på stueetagen. To andre soveværelser og et underholdningsrum ses ovenpå, og adgangen hertil er sikret af den smukt detaljerede og svævende trappe i cumarutræ. Ligesom stuen rummer soveværelserne en blanding af klassiske designmøbler, f.eks. Isamu Noguchi- og Tolomeo-lamperne fra Artemide, kombineret med Casas-designede senge og skriveborde af cumarutræ.

Inspirerende omgivelser

På kælderniveau er der fundet plads til et opbevaringsområde, en sauna og et bad, som ligger i forbindelse med den intime keramiske pool. ”Det er et meget komfortabelt hus, hvor de sociale områder er nært forbundet uden at være delt op, og det gør interaktionen for familien så meget mere afslappet,” forklarer Casas, som desuden fortæller, at han har været sin egen hårdeste kritiker. ”Jeg bruger huset i weekenderne, når jeg er sammen med min familie. Huset er det sted, hvor jeg også har fred og ro til at arbejde på mine designprojekter,” konkluderer arkitekten. ”Jeg får lavet meget arbejde, når jeg er omgivet af så inspirerende omgivelser! Jeg har altid ønsket mig et hus midt i skoven – et sted, hvor jeg kunne genoplade mine batterier.”