Bedre Bolig: Så er der dugfriske nyheder og opdaterede klassikere til alle, der går med tanker om at give boligen en lille opstrammer. 

Column-bordet fra danske Lisette Rützou er en del af hendes første kollektion. Det er med massiv messingbase, produceret i Danmark, samt i italiensk marmor udvalgt specielt af Lisette.
Mål: 60 cm i diameter. Højde: 44 cm. Fås i flere varianter.
Pris: 12.800 kr.


En unik og vedkommende bog, hvor forfatter Christina Vorre har besøgt ti danske øer, hvor befolkningstallet igennem det seneste århundrede har været faldende. Læs om menneskene på øerne og deres historier.
Pris: 279 kr.

Birdie hører til blandt den italienske lyspioner Foscarinis mest kendte design. Lampen er skabt af duoen Ludovica + Roberto Palomba og udfordrer den klassiske forestilling om en bordlampe ved brug af moderne plastmateriale og opsigtsvækkende farver på grænsen mellem kult og kitsch. Seneste variant af Birdie er den turkise farve, der bygger bro til den skandinaviske farvevej og får os til at trække på smilebåndet med sin tænd-/slukmekanisme, der er udformet som en lille kvist, hvor fuglen, der lægger navn til lampen, kan lægge an til landing. Birdie er 70 cm høj.
Pris: 4.990 kr.

Tarkett har netop lanceret kollektionen Segno, der åbner for helt nye muligheder for at skabe kreative gulvmønstre med kvalitetstrægulve. Segno, som betyder ’tegn’ på italiensk, er et modulært designkoncept, hvor gulvbrædderne fås i forskellige varianter og størrelser. Gulvet kan lægges på mange spændende og smukke måder som f.eks. i et elegant sildebensmønster. Gulvbrædderne findes i fem naturtro farver, nemlig Limestone, Old Brown (foto), Eg, Blonde og Old Grey.
Brædderne er 120 mm brede, 600 mm lange og 11 mm tykke. 
Pris: fra cirka 1.180 kr. pr. m2

Dette smukke tæppe fra Fabula Living kom i foråret. Det er tidløst design fra 1959 og skabt af arkitekten Mogens Koch i flere farver. Det håndvævede Ea-tæppe (hans kone hed Ea og var væver) er et originalt design, som tidligere kun er produceret i få eksemplarer. Det fås i to størrelser og er i bedste New Zealand-uld. Det største måler 200 x 280 cm.  
Pris: 12.199 kr.

The Apartment har denne unikakeramikvase fra det 19. århundrede med fine dekorationer fra Iran.
Mål: H 21, Ø 21 cm.
Pris: 4.000 kr.

Smuk som en skulptur, ikonisk og tidløs. Sådan kan man betegne JJB ONE-lampen, der er skabt af folkene bag det danske belysningsbrand ONE A – en pioner i det internationale segment for luksus-lyssystemer, som nu bejler til den kræsne slutbruger.
Pris: 12.500 kr. 

Eilersens Slimline-sofa er både let og elegant. Den er designet af Jens Juul Eilersen og har et perfekt proportioneret samspil mellem stålkonstruktion, ryg, gavl og puder, der næsten får sofaen til at ophæve tyngdekraften.
Sofaen på fotoet er med Ranch 18-læder.
Pris: fra 54.556 kr.

Holi-stolen er fra Caravane og måler 85 x 85 x 65 cm. Der er tale om en hyggelig lænestol, som passer til det nordiske udtryk.
Pris: 15.700 kr.

Den ikoniske stoleserie Flow fra MDF Italia fås nu også i en fuldpolstret læderversion. De mange basisversioner kan nu kombineres med to skalvarianter – hhv. med og uden armlæn – og med læderpolstring i 11 forskellige farver. Serien, der både er elegant, sofistikeret og moderne, fås hos Interstudio.
Pris: fra 9.720 kr.

MDF Italias S Table er af et helt særligt format. Serien fås både med runde og ovale borde samt med en snoet, S-formet fod. Bordserien kan nu fås i Reconstructed Marble med enten Black Ebony- eller White Carrara-finish. Konstruktion og materiale giver et elegant og råt udtryk. Findes i fem forskellige størrelser og fås hos Interstudio.
Pris: fra 52.590 kr.

Danske Bruunmunch laver design af høj kvalitet og holdbarhed. Her ses reolen Halfcab, der er udført i europæisk egetræ og amerikansk valnøddetræ. Reolen er designet af canadiske MSDS Studio, der har leget med idéen om at lave en hybrid mellem en skænk og reol, hvilket gør Halfcab mere fleksibel og funktionel.
Reolen på fotoet måler L 183 x H 136 cm.
Pris: 27.595 kr.

Auping Essential er skabt af designerduoen Köhler\&Wilms. Sengen er designet af træ, stål og aluminium, som er 100 pct. genanvendeligt. Sengen fås i 10 farver, to højder og med eller uden hovedgærde og sideborde. Sengen fås både som enkeltmandsseng, halvanden-mandsseng og dobbeltseng.
Pris: fra 20.995 kr.

Mosaikhjørnet har fået en ny fliseserie med navnet Fantasia, hvorfra denne Fantasia Silver Diamond-udgave spiller godt op til den rene skandinaviske stil.
Pris: 3.748 kr. pr. m2

Fadet og den lille skål fra Iittala er fra Alvar Aaltos kollektion.
Pris: 699,95 kr.

Feminint Zelda-konsolmøbel med både spejl og puf i bedste art deco-stil. Konsollens mål inkl. spejl er 155 x 45 x 188 cm. Leveringstiden er ca. tre måneder.
Pris: 13.123 kr. for spejl, 81.276 kr. for konsol, 1.879 kr. for puf

Den dansk-italienske designduo GamFratesi udvider sin Étiquette-sofaserie for De Padova, så der nu også kan tilbydes en seng i programmet. Med sit karakteristiske ryglæn bygger sengen på fornem vis bro mellem skandinaviske traditioner og den italienske designarv. Med en kompromisløs tilgang til forarbejdning og materialer trækker sengen også tydelige referencer til dansk designs storhedstid i 1950’erne.
Pris: fra 38.700 kr.

MA/U Studios R.I.G.-reolsystem fås nu også i messing med utallige muligheder for at sammensætte netop de moduler, der passer til ens rum.
Pris: på forespørgsel

Se hvad vi ellers skriver om bolig her.