VP Globe af Verner Panton er kendt for sit kunstfærdige design med en skærm i gennemsigtig akryl, hvori der hænger en skulpturel lysreflektor, som nu introduceres i røgfarvet glas.
VP Globe er lige så unik, som den altid har været, men får nu et klarere lys, der gør den oplagt til både at hænge over spisebordet, i entréen eller i den lange gang. Pantons ambition med VP Globe var at tegne en lampe, der kunne fange øjet og samle rummet, underordnet om den hænger enkeltvis eller i klynger.
Et evigt eksperiment
Det at eksperimentere og implementere nye materialer ligger helt i tråd med Pantons opfattelse af det at skabe møbler og indretninger. Derfor er udviklingen af de to røgfarvede glasreflektorer – form som to dybe ”tallerkner” også foregået i tæt samarbejde med Pantons hustru, Marianne.
Når Panton fik en god idé eller blev bedt om at løse en indretningsopgave, kunne han sagtens finde på at sætte nye materialer på et eksisterende design, hvis han mente, at disse passede bedre til et projekt eller en given lejlighed. Og det samme gentager sig nu med VP Globe og dens reflektor i røgfarvet glas.
En overdimensioneret sæbeboble
VP Globe består af tre polerede aluminiumsreflektorer i komplementærfarverne rød og blå og to i røgfarvet glas, der på dekorativ vis er ophængt i spinkle kæder. Pendlen fremtræder som et funktionelt lysobjekt, der i slukket tilstand minder om en overdimensioneret sæbeboble, og i tændt fremtræder som en svævende ufo.
Verpan lancerer VP Globe i efteråret 2017, og kommer til at koste 10.995 kr.