I det sydlige Tyskland ligger Hus N i et landligt himmerige, hvor udsigten over områdets søer skaber en perfekt balance til det raffinerede interiør. Sjældent har moderne arkitektur været mere funktionelt end her i det skønne Bayern.

Foto: James Silverman

I en undersøgelse for et par år siden kom det frem, at folk, der bor i Starnberg i det Sydlige tyskland – også kendt som regionen med de fem søer – er de lykkeligste i landet. Det smukke landskab er oplagt en del af grunden. Med et bakket terræn og en fantastisk udsigt over søerne Starnberger See, Ammersee, Pilsensee, Wörthsee og Weßlinger er den idylliske tone slået an på forhånd. Naturen komplementeres af nutidig arkitektur, og det velplacerede Hus N med udsigt over Wörthsee er et typisk eksempel på en usædvanlig harmoni.

Da et ungt par for fem år siden begyndte at kigge sig om efter de rette arkitekter til at udføre deres drømmehus, endte de hurtigt hos arkitekten Bembé Dellinger. Stuen har base i Greifenberg vest for München, med grundlæggeren Felix Bembé og meddirektøren Sebastian Dellinger i spidsen. Det dynamiske firma er specialiseret i boligbebyggelse, og dets arbejde ses især omkring München og i distriktet med de fem søer. “Stedet var ideelt. Området bebos af den øvre middelklasse i en blanding af gamle villaer og nye huse. Befolkningstætheden er pænt høj, men alligevel kan der findes nogle grunde med gode størrelser,” fortæller Bembé. “Et af områdets attraktioner er blandt andet de gode transportmuligheder. Man kan komme ind til München og byens lufthavn på blot ti minnutter.”

Hoveder og grund på skrå

I grundtræk ønskede parret sig et hus til to, hvoraf én rejser meget i sit arbejde, mens den anden arbejder hjemmefra. Der skulle derfor både være et kontorlokale, og plads til afslapning. Klienter, der ved, hvad de ønsker sig, er enhver tegnestues drøm, og i dette tilfælde var Bembé og Dellinger heldige: ”Parret spurgte efter et ærligt og redeligt hus med et materialevalg uden for mange dikkedarer. De var interesseret i et holistisk design, så alle sekundære værelser skulle være lige så veldesignede som de primære beboelsesområder,” forklarer Bembé.

Da parret opsøgte tegnestuen på et meget tidligt tidspunkt i byggeprojektet, var arkitekterne så heldige også at kunne assistere med at finde den ideelle byggegrund. Grunden blev fundet på en stejl skråning ved Wörthsee, og lidt efter lidt begyndte Hus N at tage form. ”En af udfordringerne ved byggeriet var netop grundens stejle hældning, men på den anden side var den vidunderlige udsigt fra skråningen også en af projektets store styrker,” fortæller Bembé.

Netop de mange og meget generøse åbninger er blandt husets bedst definerende karakteristika, og visse steder smelter interiøret sammen med det udendørs rum. Bygningen er en mesterligt udhulet rørform, der ubesværet er placeret på skråningen. Store, frithængende planer af beton skaber den ’udhulede’ form, der skærmer ejernes privatliv for offentligheden, samtidig med at udsigten indefra fremhæves. ”Når man kigger ud, ser man kun den omgivende natur,” fortæller arkitekterne. En skorsten, der strækker sig op fra trappeskakten, giver visuel balance og tilføjer komplekset et lodret element, mens den stålklædte øverste etage kroner værket.

Det skønne beton

Frilagt beton er endnu et af Hus N’s vigtigste karakteristika. Beton var klienternes foretrukne materiale og et element, som arkitekterne var glade for at arbejde med. med beton var det nemlig i konstruktionen af huset muligt at opnå den ønskede kvalitetsoverfl ade i samspil med rå planker. Ud over vinduernes glas – primært orienteret mod udsigten over søen – har arkitekterne valgt at holde sig til interiørmaterialer som for eksempel røgfarvet egetræ. Træet er relativt minimalistisk og mørkt, hvilket skaber en kontrast til betonen og den omkringliggende grønne natur. Det tillod arkitekterne at gå efter at give huset en ’varm, kostbar effekt’.

Huset, som strækker sig over tre etager på en 900 kvadratmeter stor grund, er af en betragtelig størrelse. Bygningen understreges yderligere af det imponerende indendørs rum, som har en base af beton samt en stålindrammet øverste etage, som giver et åbent rum uden visuel forstyrrelse fra søjler. Det store soveværelse ligger på nederste etage, stuen og beboelsesområderne er placeret på den midterste etage, mens kontoret ligger på øverste. Gulvene af natursten står smukt i kontrast til køkkenøen af glat, sort linoleum, mens ståldetaljer kompletterer det luksuriøse og sofi stikerede design. Det specielt fremstillede stålbord i kontoret blev designet af arkitekterne selv og udført af lütt Company.

Køkkenet er også fremstillet på bestilling af Bembé Dellinger med skabe, der er bygget af regionens tømrer rauh. Siemens og Bora Company var klienternes foretrukne valg til køkkenet, hvor blandt andet ovn, dampkoger og køleskab blev leveret af Siemens, mens Bora Company stod for emhætten og induktionskomfuret. Den tilstødende spisestue kan prale af et la Grande Table-spisebord og Flow-stole, alle fra mDF italia.

Chikt og funktionelt

Hus N blev hurtigt et kærlighedsprojekt for både arkitekter og ejere med alskens detaljer, der afslører den omtanke, hvormed huset er blevet skabt. arkitekterne tegnede et specielt lyskoncept, der komplementerer bygningens stærke former og teksturer. Klienterne designede selv et tapet, der blev sat op i nogle af rummene. møblerne blev specielt udvalgt, for eksempel Eostæppet fra b.i.c. i stuen, de ikoniske le Corbusier lC2-læderlænestole nær pejsen og lampadaire NEo-standerlampen af Dix Heures Dix tætved – alt sammen i samspil med arkitekturen.

Poolen af beton klæder haven, hvis afgrænsning udgøres af en laurbærhæk. Et antal udendørsterrasser – anlagt på klienternes udtrykkelige ønsker og møbleret med sofaer fra living Divani, samme fi rma, som også har leveret stuens sofa – sikrer masser af plads til udendørs underholdning af gæster, men også mulighed for afslapning i solen.

Med sin rene geometri og gennemskuelige anvendelse af materialer er Hus N langtfra en almindelig landbebyggelse. Gennemtænkt ned til mindste detalje af Bembé og Dellinger i nært samarbejde med de meget interesserede klienter udtrykker huset alle de ønskede behov. Som det primære hjem for ejerne skulle huset både kunne imødese krav om at være en arbejdsplads og give plads til afslapning. Huset skulle både være effektivt og intimt, hvilket er lykkedes. Hus N udgør både en chik og funktionel baggrund for klienternes urbane livsstil, samtidig med at det er placeret i hjertet af Europas smukkeste naturlige omgivelser.