Arkitekten Jesper Brask brugte det meste af seks år på at realisere sin vision om et sommerhus i Nordsjælland. Det resulterede i en landlig idyl, som ikke bare ligger i skoven. Huset består helt bogstaveligt af skoven, da det er konstrueret af de østrigske nåletræer, der blev fjernet for at gøre plads til den nye villa.

Foto: James Silverman

Villa Brask, et nyligt opført sommerhus i Nordsjælland, hæver overliggeren – ikke bare ved at passe perfekt ind i det landlige kystområde med den nærmest formelle lyssætning, men ved at være bygget af sine omgivelser. Specifikt 150 østrigske nåletræer, som blev fældet i det tætbevoksede område for at gøre plads til det nye hjem for den danske arkitekt Jesper Brask, ægtefællen Lene og parrets tre sønner. Brask, der selv designede huset, beskriver byggeeventyret som en rejse mod det ukendte. Det tog det meste af seks år, fra den 4.000 m2 store naturgrund blev sikret, til huset stod færdigt.

”I begyndelsen havde vi ingen planer for huset,” forklarer arkitekten. ”Vi købte grunden, som vi opdagede ved et rent lykketræf, i 2003. Det var perfekt for os, da den lå bare 25 minutters kørsel fra vores hus i byen, midt i roen og i hjertet af naturen. Det første, vi gjorde, var at fælde de 150 nåletræer for at gøre plads til huset, men vi fik hurtigt den idé at bruge træet til konstruktionen. Jeg kontaktede derfor en lokal entreprenør, som ejede et mobilt savværk, og vi bad ham om at skære de lange bjælker af træet. Så lod vi dem ellers tørre i godt tre år.”

Lethed og åbenhed

Det gav Brask, til daglig medejer af arkitektfirmaet Brask & Leonhardt, god tid til at arbejde med designet af det første sommerhus, han har bygget til sin familie. En proces, der viste sig ikke at være helt så befriende som forventet. ”At designe til sig selv er utrolig kompliceret, fordi man føler, at intet må gå galt,” forklarer Brask. ”Det er vigtigt ikke at ville for meget og blive grebet og forført af idéer. I sidste ende var jeg forvisset om, at vi havde en god idé. Vi lavede nogle små modeller, og derefter arbejdede vi på en masse af de små detaljer.”

Idéen med Villa Brask var at skabe et tilflugtssted i skoven, som ikke fyldte for meget i landskabet, men til gengæld bød på en uovertruffen åben udsigt. ”Når man er inde i huset, ser man let de 20 meter høje træer, der står om huset, i deres fulde højde – de ser større ud indefra,” siger Brask. Denne lethed og åbenhed har arkitekten opnået med en stålrammekonstruktion, som er blevet hævet fra jorden ved hjælp af pæle, næsten som små fødder, der hæver huset fra jorden. Store glaselementer udsætter huset for det evigt skiftende lys og årstidernes særpræg. ”Jeg var meget opsat på, at huset ikke skulle influere for meget på landskabet – jeg ønskede, at det skulle forsvinde i det – så vi har brugt en tynd galvaniseret stålramme. Vi ønskede ligeledes, at taget skulle fortsætte hele vejen hen over huset, så det reelt skaber en glasvæg bagved. Her har vi så installeret fem meter høje vinduer mod nordvest, hvor vi får den sene sol fra, hvilket skaber nogle meget smukke silhuetter fra træerne,” fortsætter Brask.

Finsk supermand

Under den skrånende baldakin smyger den østrigske nåletræsbeklædning sig om de tre andre forhøjninger – smukt fremstillede og konstruerede med brug af trædyvler frem for skruer. ”Konstruktionen var kompliceret,” indrømmer arkitekten. ”Det tog lang tid, næsten tre år, fordi alle stammerne har deres egen karakter. At sætte dem sammen krævede enorme færdigheder, men det lykkedes for den mest fantastiske fyr, jeg nogensinde har arbejdet sammen med – den finske tømrer Matti Javanainen. Jeg mødte ham ved et tilfælde, men da jeg så kvaliteten i hans arbejde, spurgte jeg ham, om han ville kigge på mit projekt. Han kom og kiggede, og han endte med at blive hos os i to år!”

Tømmeret er ligeledes blevet brugt til at konstruere væggene og de indvendige skydedøre – især i skabelsen af det lukkede sove-/hyggeområde, der består af to soveværelser i forbindelse med opholdsrummet. Ellers er huset helt åbent med et centralt køkken samt opholds- og spiseområde. I hjertet af opholdsområdet findes det traditionelt samlende element: skorstenen. Dette er skorstenen over alle skorstene. Den er konstrueret af lange, lyse, tynde mursten – i øvrigt samme slags, som Peter Zumthor brugte, da han designede Kolumbamuseet i Köln – og den monumentalt dimensionerede skorstensvæg betjener tre ildsteder på én gang: husets hovedvarmekilde, en køkkenovn og et udendørs ildsted.

”Huset er bygget rundt om skorstenen,” forklarer Brask. ”I gamle dage havde man et ildsted centralt i huset, og den idé har vi bygget videre på. Rundt om stenvæggen har vi bygget de hvide køkkenborde af beton som en integreret del. Det var ikke noget, vi tænkte over efterfølgende. Det var bare en del af konstruktionen. Bag stenvæggen har vi ligeledes gemt de praktiske elementer som opvaskemaskinen og køleskabet.”

Naturlig atmosfære

Som et spejlbillede af det godt 100 m2 store hovedhus og dets form og detaljer er der opført en lejlighed på godt 40 m2, der fungerer som gæstebolig. ’Mini-Villa Brask’ er både familiens
opbevaringssted og hjemsted for ethvert finsk inspireret hjems must-have: saunaen. Den perfekte tilføjelse for familien, der ”elsker naturen og dens herligheder”, som Jesper forklarer. ”Vi bruger meget tid udendørs. Havet er bare 100 meter væk, og vi ror meget kajak. Drengene elsker at have vennerne med, huset er dejligt året rundt, og om sommeren arbejder jeg ofte hjemmefra. Det, jeg elsker ved huset, er, at vi har formået at skabe en skøn, naturlig atmosfære. Vi ønskede os et hus, hvor vi kunne føle os som en del af naturen, og jeg er af den overbevisning, at konstruktionen og materialerne harmonerer med omgivelserne. Det er meget lowtech i sine systemer, men det yder fantastisk, og med de mange glasoverflader tager huset let imod sollyset. Vi er desuden selvforsynende med brænde, så huset er meget energivenligt. Vi stræbte efter et simpelt og ærligt hus, og det mener jeg, vi har opnået,” konkluderer Brask.