Da en schweizisk ejendomsudvikler fik øje på en irregulær byggegrund ved bredden af Genèvesøen, så han det som en opfordring til at bygge et atypisk feriehus på grunden. Marc Dee, ejer af Menta Group – et schweizisk firma, der står bag mange nyskabende arkitektoniske projekter – fik en smuk privatresidens ud af det smalle stykke land gennem brugen af anderledes materialer i kombination med traditionelle.

Foto: James Silverman

Som en af verdens mest idylliske søer, i et af verdens mest arkitektonisk nyskabende lande, er Genèvesøens bredder omgivet af mange herskabelige villaer. Siden det 19. århundrede har dekadente feriehuse med bådehuse på frodige grunde med omhyggeligt tegnede haver præget livet i området. Et af de nyeste er Casa 26, der troner ved Thonon, en lille by nær Evian på den franske side af søen. Huset er udviklet af Menta Group, et firma grundlagt af Marc Dee – en schweizisk ejendomsudvikler, der står bag mange nyskabende arkitektoniske projekter. Dee plejede selv at besøge området som barn på blandt andet fisketure med familien. ”Da jeg først så grunden, kunne jeg slet ikke forestille mig at bygge et hus der,” fortæller han. ”Grunden var alt for smal og ydermere halveret af en underjordisk kloakledning. Det eneste, som gjorde plottet tiltrækkende, var, at det var det eneste i området, som endnu var ubebygget.” Med Menta Group havde Dee allerede bygget to hjem i Zürich og Lausanne og en lejlighed i Madrid, og derfor besluttede han sig for at kaste sig ud i det. ”Vi indså, at vi kunne understrege længden af grunden ved at bygge huset så langt som muligt.”

Lang og smal grund en udfordring

Dee startede med at hyre de Zürich-baserede arkitekter Michael Widrig og Daniel Kaufmann, som han før havde arbejdet sammen med i forbindelse med en villa i Zürich. ”Vores idé var at skabe et enkelt landsted med plads til en familie på fire. Minimalistisk, men med en hjemlig følelse. Huset var nødt til at være langt og smalt, over to planer,” forklarer Dee. Huset skulle selvfølgelig også udnytte den fantastiske udsigt over søen mod nord og slippe solens varme ind fra syd. Dernæst udvalgte Dee sig et prisbelønnet tømrerfirma fra Østrig, som fik til opgave at fremstille lærkepaneler i næsten industrielle størrelser til beklædning af vægge og lofter. Lærk blev valgt, fordi det vokser lokalt, og fordi træpaneler netop er karakteristisk for traditionelle alpine huse. Facaden og taget er konstrueret af sort stål, som med tiden er rustet og minder om de lokale bådehuse.

Arkitekterne valgte at placere det store hus seks meter fra bredden for at skabe en ’semiurban’ fornemmelse. Den schweiziske arkitekt Nicolas Hühnerwadel tegnede haven, som er en nutidig version af en traditionel fransk parkhave, komplet med grus, platantræer og buksbom. Et originalt trappegelænder fra det 19. århundrede, gammelt og rustent, trækker en linje op gennem haven til søen. Dee ønskede at understrege ”ambivalensen ved nutidig arkitektur, det rustne og det patinerede, placeret midt i det traditionelle bourgeoisis lidt dekadente højborg”.

Træpaneler indenfor og rustent jern udvendigt

Inde i huset giver træpanelerne næsten koncerthusagtig akustik, og ovenlysvinduer og panoramavinduer i hvert værelse sørger for en overflod af lys. Den store bedrift er imidlertid loftshøjden på hele ni meter i stuen, med store, næsten katedrallignende vinduer, der åbner op for udsigten mod søen, havnen og anløbsbroen. I kælderen er en sauna, der åbner ud mod bredden. Ovenpå er der tre soveværelser, identisk i størrelse, og endelig Dees yndlingsdel af huset, et galleri. Her arbejder han, samtidig med at han kan se på forbipasserende på vej til og fra Lausanne. ”Det udstikker en form for rytme, som præger min dag.”

”Jeg synes, dette hus har alt det, som jeg godt kunne tænke mig i et afslappet feriehjem,” fortæller Dee. ”Vi ønskede, at alt skulle være synligt. Der er nærmest ingen døre skjult i træpanelerne, intet integreret lys, og vi har hellere brugt malet stål end rustfrit stål. Det er en modreaktion på alt det strømlinede urbane minimale design. At møblere huset var en udelt fornøjelse. Vi har hængt billeder op, som jeg har haft i evigheder i min villa i Zürich, og så har jeg suppleret med et par enkelte vintageindkøb.” Han havde i forvejen en stor samling af sydafrikansk kunst, og de mest ekspressive værker blev tildelt dette hus: ”Vi synes, at det er de stærkeste malerier, og selv trash art-værker passer elegant til træet.”

For nylig har Dee og Menta Group vendt deres opmærksomhed mod mere glatte, lave bebyggelser, først i Frankrig og siden i Uruguay. ”I 1988 besøgte jeg for første gang Uruguay, hvor der på det tidspunkt nærmest intet var at besøge. Nu boomer landet. Vi har forvandlet kedelige sociale boligbyggerier til noget, som vi selv synes om, og med den lidenskab er vi overbeviste om, at vi kan skabe bedre boliger, uanset sektor,” fortæller Dee. Med to projekter undervejs i provinserne og et lejlighedsbyggeri netop afsluttet i Montevideo hvor ønsker han så selv at etablere sit hjem? ”Jeg overvejer allerede at bygge et hus til mig selv nær havet. Ved Uruguays smykke kyster.”