Historien om Ferruccio Lamborghini er fortællingen om en fattig bondesøn, der endte med at skabe verdens mest dramatiske sportsvogn, Miura. I år ville Ferruccio Lamborghini være fyldt 100 år –og hans biler produceres stadig på fabrikken i Sant’Agata.
De fleste kender en Lamborghini. Den italienske superbil med de ikoniske saksedøre, gurglende V12-motorer og den fnysende tyr er et af verdens mest berømte bomærker, men de færreste ved, at den første Lamborghini faktisk var en traktor – og at grundlæggeren, Ferruccio, var en bondesøn, som fik det meste af barndommen til at gå med at passe vinstokke på forældrenes landbrug.
Ferruccio blev født i 1916 i Renazzo i det nordlige Italien, og som barn var han mere interesseret i landbrugsmaskiner end i selve landbruget. Som ung mand gennemførte han tekniske studier i Bologna, og det kom ham til gode under 2. verdenskrig, da han blev indkaldt af det italienske luftvåben og udstationeret på Rhodos som mekaniker. Efter krigens afslutning i 1945 overgik den græske ø til briterne, og Ferruccio blev som mange andre soldater taget til fange og først løsladt året efter. Da han endelig vendte hjem, åbnede han et værksted, kun for at opkøbe gamle militærkøretøjer og ombygge dem til de traktorer og landbrugsredskaber, som Italien så desperat havde brug for. Det var ingen dårlig idé.
- Selv om den gudesmukke Countach med de ikoniske saksedøre var med til at holde navnet Lamborghini varmt, fik Ferruccio i 1970’erne nok af ævl og bureakrati. Han solgte sit livsværk for at blive vinbonde.
- Med V12-motor bag kabinen og opbygning som en Le Mans-racer anses Miura som verdens første superbil. Her ses bilen sammen med designeren Marcello Gandini – 50 år efter fødslen!
- Ferruccio Lamborghini ville have rundet de 100 i år, mens bilen, der gjorde hans navn berømt, fylder 50. Selvom mærket i dag er overtaget af Audi, produceres de legendariske superbiler stadig på den historiske fabrik i Sant’Agata ved Bologna. Her ses en af de seneste, Aventador SV.
- Ferruccio Lamborghini selv var ikke selv nogen stor racerkører – han deltog i landevejsløbet Mille Miglia i 1948, men måtte udgå, da han tabte herredømmet over sin hjemmebyggede bil og baldrede gennem ruderne i en restaurant i en landsby nær Torino.
Fight med Ferrari
Snart havde Lamborghini opbygget et mindre imperium af fabrikker, som producerede alt fra traktorer til aircondition-udstyr. I begyndelsen af 1960’erne var Ferruccio Lamborghini en rig mand, og i sin samling af biler, som omfattede Mercedes-Benz 300 SL, Jaguar E-Type og Maserati 3500 GT, havde han naturligvis også et par Ferrarier. Signore Lamborghini var dog ikke altid lige imponeret over de røde sportsvogne, som ofte gik i stykker for et godt ord. Legenden siger, at Ferruccio en dag kørte til Maranelleo for at fortælle Enzo Ferrari sin mening, blot for at blive fejet væk med en fortælling om, at han nok burde holde sig til sine traktorer.
Da Lamborghini herefter fik sine egne folk til at reparere sin Ferrari 250 GT, fandt han til sin store overraskelse ud af, at kobling og andre komponenter som tændrør og remme var de samme som dem, han brugte til sine traktorer – reservedelene var blot adskillige gange dyrere, når de kom fra Ferrari. Da Lamborghini samtidig mente, at bilerne fra Maranello lod meget tilbage at ønske med hensyn til kvalitet og komfort, var det en indlysende grund til at gå i gang selv.
Den perfekte GT
Den første Lamborghini blev udviklet i et afsides hjørne af traktorfabrikken, men det var nu mest, fordi Ferruccio endnu ikke var færdig med at opføre et topmoderne produktionsanlæg på den italienske Poslette nær byen Sant’Agata. Lamborghini vidste en hel del om produktionsmetoder og samlebåndsprincipper, og da hans imponerende bilfabrik stod færdig i 1963, var den blandt de mest innovative i branchen. Målet var da også at bygge den mest perfekte ’gran turismo’, verden endnu havde set, hvilket skabte en del hovedrysten i pressen. Ordene kom trods alt fra en mand, som mest var kendt for at bygge kantede traktorer.
Lamborghini sørgede imidlertid for at hyre de rigtige folk til sin første bil, 350 GT. Det smukke karrosseri var tegnet og produceret af Carozzeria Touring i Milano, mens den kraftfulde V12 var udviklet af Giotto Bizzarini – en tidligere Ferrari-ingeniør, som efter sigende fik betaling for hver hestekraft, Lamborghini-motoren ydede mere end Ferraris motor.
Ferruccio fik vendt skepsis til respekt, for hans nye bil var en imponerende og gennemført sportsvogn. Men den var også temmelig traditionel, og i en tid, hvor krigen var kommet på afstand, og udviklingen var på sit højeste inden for musik, kunst, industri og politik, manglede Lamborghini noget dramatik, som kunne skille ham ud fra mængden og markedsføre koncernen. Løsningen blev en ny model ved navn Miura.
Banebrydende Miura
Miura var helt anderledes end dét, Ferruccio havde tænkt sig til at begynde med. Med sit Le Mans-inspirerede chassis og en brølende V12 placeret på tværs i den trange, topersoners kabine, var Miura en alt andet end komfortabel sportsvogn, som blev præsenteret på biludstillingen i Torino i 1965. Til gengæld var konstruktionen banebrydende, og designet enestående.
De lave, svulmende og sexede former var skabt af den blot 27-årig designer Marcello Gandini fra Bertone og gjorde Ferrari 275 GTB til en aldrende bakkesangerinde, mens Lamborghini Miura fremstod som en glamourøs filmstjerne – akkurat som Ferruccio ønskede det. Med op til 385 hestekræfter og en topfart på næsten 290 km/t. kørte nyheden samtidig fra alt andet.
Miura var ikke alene god reklame. Den var chokerende, forførende og teknisk raffineret, og modsat sin forgænger væltede det ind med ordrer, for alle ville have fat i ’the hottest and coolest sportscar ever’. Frank Sinatra bestilte én i orange – samme farve som croonerens private jet. Dean Martin valgte en grøn. Miles Davis, Elton John og Rod Stewart fik også et eksemplar, ligesom Miura blev udødeliggjort af Michael Caine i kultfilmen The Italian Job fra 1969.
Stadig en legende
I det hele taget var tresserne Lamborghinis guldalder, for allerede i 70’erne begyndte det at gå ned ad bakke. Fabrikken voksede, men Ferruccio endte med at bruge mere tid på at slås med de italienske fagforeninger, ligesom oliekrisen var hård for bilproducenten. Han solgte sine aktier og fortrak til sin gård ved Trasimenosøen i Umbrien, hvor han dyrkede vin, indtil han døde i 1993.
Fabrikken, der bar hans navn, skiftede ejere flere gange gennem årtierne, og adskillige gange var den truet af lukning. Modeller som Countach og Diablo var dog med til at bevare dramatikken og mystikken omkring mærket, og signore Lamborghini kan i sin himmel med stolthed notere sig, at der i dag – mere end 50 år efter opførelsen – fortsat produceres nogle af verdens mest eftertragtede sportsvogne på den historiske fabrik i Sant’Agata. Den nye ejer, Audi, har videreført legenden med modeller som Murciélago, Gallardo, Aventador og Huracán, der alle har holdt tyrens næsebor fnysende. Ikke mindst, når de har mødt en Ferrari på vejen …