Den første generation var ikke ligefrem elsket for sit udseende, mens de færreste var uenige om, at den var en fantastisk køremaskine.
Nu kommer anden udgave af Porsche Panamera, og den firedørs coupé er blevet både lavere, lettere og mere 911-agtig, særligt bagfra, hvor lygtebåndet er adopteret fra den berømte sportsvogn.
Det nye interiør kaldes for Porsche Advanced Cockpit og består af færre knapper og flere touch-funktioner samt to skærme, som erstatter de to ure på hver sin side af den analog omdrejningstæller – helt i stil med Audis Virtual Cockpit. Under den store bagageklap skulle der fortsat være plads til de obligatoriske golftasker, mens bagsædepassagererne igen kan tage plads i separate sportssæder med alt, hvad der bør være af varme, køling, massage og underholdning – alt kan styres fra et touch-panel.
Under hjelmen er der rå power, startende med Panamera 4S med 440 hk fra en treliters V6, mens topmodellen Panamera Turbo leverer 550 hypper med sin turbo-V8. Priser fra 2,2 mio. kr.