En brast drøm fik to tyske ingeniører til at sige deres drømmejob op for at lade passionen tage over. 50 år senere er deres lille værksted blevet til en af verdens mest berømte producenter af potente muskelbiler og succesfulde racerbiler. Her er den fantastiske historie om AMG.

”Vi siger op.” Omtrent sådan – kort, kontant og effektivt – må det have lydt dengang i 1967, da de to tyske kolleger Hans Werner Aufrecht og Erhard Melcher kvittede deres jobs hos Mercedes-Benz. Den tyske bilproducent havde to år forinden trukket sig ud af motorsport, og det ærgrede de to ingeniører. Motorsport var nemlig årsagen til, at de havde søgt arbejde hos Mercedes-Benz, og det dygtige makkerpar havde bl.a. konstrueret motoren i den racerbil, som med Manfred Schiek bag rattet vandt hele ti afdelinger af det tyske mesterskab for standardvogne i 1965.

De to ingeniører var vindertyper, men også så forskellige, at det første møde mellem dem endte i et kæmpe skænderi. Heldigvis havde de en fælles passion for teknik og motorløb, og de kunne spendere lange nætter i værkstedet for at være et skridt foran konkurrenterne. Ude på racerbanerne lagde man mærke til de to ingeniører, som naturligvis altid var at finde i garagen med hovedet nede i motorrummet på en racerbil. Og snart fik de også henvendelser fra andre teams og kørere, som efterspurgte deres kreative evner.

Teknisk orakel

Derfor var Aufrecht og Melcher heller ikke i tvivl, da de satsede både jobs og opsparing for at starte deres eget værksted i en nedlagt mølle i byen Burgstall under det lidet besværlige navn ’Aufrecht Melcher Grossaspach Ingenieurbüro, Konstruktion und Versuch zur Entwicklung von Rennmotoren’. Måske meget forståeligt blev virksomheden dog aldrig kaldt andet end ’AMG’. Navnet var en sammentrækning af forbogstaverne i ingeniørernes efternavne – og så Grossaspach, som var Aufrechts fødeby.

Rollerne blev så småt fordelt. Aufrecht var forretningsmanden, som styrede biksen og skabte kontakten til kunderne, mens Melcher var det tekniske orakel, som gik rundt i værkstedet og opfandt nye måder at hente flere hestekræfter ud af en motorblok på. Rødderne hos Mercedes-Benz var stærke, og AMG koncentrerede sig om at forbedre eksisterende konstruktioner fra fabrikken i Stuttgart. Det gik bare stærkere hos AMG, hvor Melcher eksempelvis konstruerede en V8-motor med fireventilet topstykke, længe før Mercedes-Benz selv havde sådan én i programmet.

Kæmpe marked

Idéen om at bygge potente gadebiler begyndte egentlig som en måde at finansiere dét, som makkerparret virkelig brændte for – motorsport. Men snart blev racerbilerne til hovedforretningen. Aufrecht og Melchers filosofi om at gå i dialog med kunderne og bygge biler efter deres ønsker var ikke noget, som de store bilproducenter så nogen idé i at gøre. Samlebånd og robotter var vejen mod højere vækst og markedsandele, og en direkte forbindelse mellem kunde og fabrik syntes tåbelig.

I halvfjerdserne, hvor salget af luksusbiler og sportsvogne eksploderede, og yuppiekulturen så småt begyndte at brede sig, åbnede der sig imidlertid et kæmpe marked for den slags specialopgaver. Det købestærke publikum havde flere penge end nogensinde, og det gjorde ikke noget, hvis man kunne se det på bilen.

”Vi mødte kunderne ansigt til ansigt og skrev deres vilde ønsker ned. Det handlede ikke kun om flere hestekræfter, men også om visuelle ændringer på bilerne,” forklarer Hans Werner Aufrecht. I begyndelsen af halvfjerdserne var en Mercedes 300 SEL eksempelvis en stærk og luksuriøs topmodel, men efter en tur hos AMG var den både kraftigere og hurtigere – og naturligvis en del dyrere.

Det Røde Svin

Til at begynde med var Mercedes-Benz ikke synderlig begejstret for, at to tidligere medarbejdere fra udviklingsafdelingen luskede rundt i en lille landsby nær fabrikken og ombyggede selv helt fabriksnye topmodeller. Men respekten for deres arbejde fornægtede sig ikke – især ikke, da det lille firma i 1971 stillede op til 24-timersløbet på den belgiske Spa-Francorchamps-bane og endte med at vinde en klassesejr.

Det var ikke så meget sejren, som fik tilskuerne til at lette på hatten. Det var mere bilen. Mens konkurrenterne stillede op med tidens hotteste sportsvogne som Ford Capri, BMW 2800 CS, Chevrolet Camaro og Ford Mustang, stod AMG’s store, tunge Mercedes S-Klasse som en klodset outsider på startgridden.

De gigantiske dimensioner og den røde lakering gav hurtigt bilen kælenavnet ’Der Rote Sau’, og den store limousine lignede mest af alt et muntert indslag blandt de øvrige racerbiler. Men efter det nådesløse døgn med fuld gas var det kun Hans Werner Aufrecht, Erhard Melcher og deres crew, som grinede. Takket være den brølende 6,8-liters V8 med over 400 hestekræfter endte den AMG-konstruerede racerbil nemlig med at slå samtlige konkurrenter. Trods et olympisk forbrug af benzin og dæk tog den en suveræn klassesejr og endte som næsthurtigste bil generelt. ”Det var uden diskussion vores gennembrud,” husker Hans Werner Aufrecht det opsigtsvækkende stunt.

Heftig hammer

Selv lederne hos Mercedes-Benz var chokerede, da det gik op for dem, hvad der var foregået på Spa. Hvis der var noget, den store S-Klasse ikke var udviklet til, så var det motorløb. Men sejren bekræftede dermed blot, at Melcher og Aufrecht kunne noget, ingen andre kunne.
Forretningen udviklede sig, og i 1976 flyttede man visse dele af den til Affalterbach i nye og moderne bygninger. Det lille værksted var vokset ud af den gamle mølle, og Erhard Melcher trak sig ud af ejerkredsen, men fortsatte i virksomheden som ingeniør med fokus på racermotorer. Imens arbejdede Hans Werner Aufrecht på at videreudvikle firmaet, som med tiden var blevet kendt både i motorsport og som en anerkendt producent af potente muskelbiler på basis af Mercedes-modeller. Hvad der tidligere var tuningkits, var blevet til komplette AMG-modeller til kunder i hele verden. Og salget tog især fart, da et hold amerikanske journalister i 1986 prøvekørte den Affalterbach-udviklede Mercedes 300 E med en femliters V8 og med lige dele frygt og fascination kaldte den for ’The Hammer’. Det var på det tidspunkt, at Mercedes-Benz ikke længere kunne ignorere, at de tydeligvis havde misset et hul i markedet.

Skilt ad og genopbygget

I stedet for at føre krig anmodede Mercedes-Benz om et samarbejde. Mærket ville gøre comeback i motorsporten, og dén opgave blev lagt i hænderne på AMG. Således fik virksomheden i 1988 det fulde ansvar for Mercedes-Benz’ deltagelse i det tyske standardvognsmesterskab DTM – en af de mest populære motorsportsserier i Europa på det tidspunkt – og de udviklede bl.a. den succesfulde C-Klasse, som vandt tre ud af fire mesterskaber og mere end 60 løbssejre. Hertil kom den ikoniske CLK GTR, der vandt 17 ud af 22 afdelinger i VM for den store GT1-klasse.

Samarbejdet udviklede sig til i 1990 også at omfatte gadebiler, og i 1993 så verden den første AMG-model markedsført af Mercedes-Benz og solgt via mærkets forhandlere i hele verden. Bilen var en C-Klasse med en AMG-konstrueret 3,6-liters sekscylindret rækkemotor med 280 hestekræfter, hvilket var uhørt for det, som i Danmark bedst var kendt som en taxa.

Modellen kunne bl.a. kendes på en mere sportslig styling i kraft af spoilere og skørter, ej at forglemme de unikke 17-tommers AMG-fælge, som var enorme i de tidlige halvfemsere. Til at begynde med ankom bilerne til Affalterbach med lastbiler fra fabrikken i Stuttgart, hvorefter de blev skilt ad og genopbygget med komponenter fremstillet af AMG. Men i takt med at samarbejdet mellem Mercedes-Benz og AMG blev udviklet til at omfatte flere modeller, blev produktionen af biler flyttet til Mercedes-Benz’ egne fabrikker, mens udvikling og motorproduktion forblev i Affalterbach.

Slagkraftigt luksusbrand

I dag, 50 år efter grundlæggelsen af AMG i den gamle mølle i Burgstall, er båndene til Mercedes-Benz stærkere end nogensinde. Allerede i 1999 overtog stjernemærket 51 procent af aktierne, og i 2005 solgte Hans Werner Aufrecht sine resterende aktier, hvilket gjorde AMG til et fuldt integreret datterselskab i Mercedes-Benz-koncernen.
Den oprindelige filosofi om at forene hestekræfter med luksus lever i bedste velgående, men AMG nøjes ikke længere med at tune eksisterende modeller fra Mercedes-Benz. Den første model, som er udviklet fra bunden af AMG, er SLS-modellen, som blev lanceret i 2009, og programmet omfatter i dag mere end 30 forskellige modeller baseret på alt fra A- til S-Klasse.

Der er 1.500 medarbejdere på den berømte fabrik i Affalterbach, hvoraf omkring 220 udelukkende arbejder i motorafdelingen. Her fremstilles der årligt mere end 20.000 motorer efter princippet ’One Man, One Engine’ – enhver motor samles af én og kun én ingeniør. Mercedes-AMG er aktiv i flere former for motorsport, fra Le Mans-serier til formel 1, ligesom det er blevet et luksusbrand af den slagkraftige slags.

Stadig aktiv grundlægger

Og de to grundlæggere? Mens Erhard Melcher for længst er gået på pension, er 80-årige Hans Werner Aufrecht stadig aktiv i motorsporten. Da Mercedes-Benz købte sig ind i hans hjertebarn, stiftede han nemlig selskabet HWA, som udvikler racerbiler og i dag bl.a. står for produktionen af GT3-versionen af sportsvognen Mercedes-AMG GT. Aufrecht er ikke længere involveret i firmaets arbejde, men følger stadig bilerne ude på racerbanerne.
Ingen kunne have spået, hvad Erhard Melcher og Hans Werner Aufrechts lille værksted ville udvikle sig til, da de startede op i den gamle mølle i 1967. Men at firmaet, som bærer deres navne, en dag skulle udvikle og producere de mest kraftfulde gademodeller og succesfulde racerbiler for selveste Mercedes-Benz, havde selv de to ingeniører med de store ambitioner næppe troet.

Tidslinje

1967
De to tidligere Mercedes-Benz-ingeniører Hans Werner Aufrecht og Erhard Melcher stifter ’Konstruktion und Versuch zur Entwicklung von Rennmotoren’ i byen Burgstall. Navnet AMG er en sammentrækning af forbogstaverne i deres efternavne – og Grossaspach, som er Aufrechts fødeby.

1971
Motorsportsverdenen henrykkes, da Aufrecht og Melcher stiller op med deres team og en heftigt modificeret Mercedes-Benz 300 SE til 24-timersløbet på Spa-Francorchamps – og vinder. Præstationen bliver gennembruddet for det lille firma.

1976
Den nuværende fabrik i byen Affalterbach grundlægges. Samtidig træder Erhard Melcher ud af ejerkredsen, og AMG drives videre af Hans Werner Aufrecht. Produktionen af potente gadebiler udvikles.

1986
Et hold amerikanske journalister prøvekører den ekstreme Mercedes 300 E 5,6 AMG, som bliver verdens første firedørs sedan til at krydse 300 km/t. Af lige dele frygt og fascination giver journalisterne bilen navnet ’The Hammer’.

1990
Mercedes-Benz og AMG indleder et strategisk samarbejde, som resulterer i den første AMG-model, der markedsføres og sælges af Mercedes-Benz. Modellen C 36 AMG er en ombygget C-Klasse med V6-motor, 280 hestekræfter og et mere sportsligt look samt opgraderet undervogn og opgraderede bremser.

1995
Med over 500 hestekræfter fra en 7,3-liters V12 bliver SL 73 den mest brutale model fra AMG til dato. Motoren i den kraftige cabriolet er så velkonstrueret, at den italienske superbilsproducent Pagani vælger at anvende den i sin eksotiske Zonda.

1999
Mercedes-Benz overtager 51 procent af aktierne i AMG. Selskabet skifter navn til Mercedes-AMG og bliver i 2005 en fuldt integreret del af Mercedes-Benz-koncernen.

2009
SLS bliver den første gadebil, som udelukkende er udviklet og produceret af Mercedes-AMG. De karakteristiske mågevingedøre trækker rødder til fortidens ikoniske 300 SL fra 1954, og under den lange motorhjelm buldrer en 6,2-liters V8 med 571 hestekræfter.

2015
Mercedes-AMG GT bliver den næste fuldt egenudviklede model fra Affalterbach. Den bliver samtidig officiel safety car i formel 1 – en rolle, som AMG har haft siden 1996.

2016
Mercedes-AMG løfter sløret for Project ONE – en såkaldt hypercar, som anvender formel 1-teknologi til at skabe verdens mest ekstreme gadebil.

2017
Mercedes-AMG fylder 50 år. Fabrikken har i dag 1.500 ansatte, hvoraf de 220 udelukkende arbejder i motorafdelingen. Over 20.000 motorer forlader årligt fabrikken, og mens al teknologi udvikles i Affalterbach, sker produktionen af bilerne på Mercedes-Benz’ fabrikker over hele verden.