Mercedes-AMG C 63 S ligner enhver anden udgave af den elegante C-klasse tilført en generøs pakke af sportsligt udstyr, men så snart V8-motoren startes, farer der en djævel i tyskeren.

En AMG fra Mercedes-Benz har altid haft en vis effekt på de kørelystne. I de tidlige 1990’ere virkede disse tunede udgaver af ellers konservative modeller nærmest provokerende, og selvom AMG med tiden er blevet mere mainstream med sin helt egen mærkeserie, kaldet Mercedes-AMG, er modellerne ikke blevet mindre vilde. Tværtimod. Der er noget gammeldags vildt og voldsomt over en AMG. Særligt, når den hedder C 63. Det skyldes ikke mindst den 476-hestes V8-motor, som får fuglene til at lette fra trækronerne, når du vækker den til live. Vi var så heldige at få overrakt S-versionen med 510 heste, og mange tak for det.

Undertegnede er ikke fan af de automatiske start- og stopsystemer, som er standardudstyr i enhver bil i dag, hvor alle midler tages i brug for at spare på brændstoffet. Men i en Mercedes-AMG C 63 S giver systemet på finurlig vis mening, da du ved hvert eneste lyskryds får lov at nyde en fireliters V8-motor med biturbo springe i gang med et brøl, som får enhver biodynamisk speltmor til at trække sine økologiske børn til sig og holde dem for ørerne.

Bomber fra udstødningen

Hun skulle bare vide, at vi gør det for miljøets skyld. Faktisk er denne start-stop-ting medvirkende til, at vi ifølge dataarket burde kunne køre 12,2 kilometer på en enkelt liter benzin. Vi valgte en lidt mere frisk kørestil, hvor tanken blev tømt på en eftermiddag.

Okay, vi kørte også nyheden som det dyr, vi får flæskesvær fra. Men det er guddødeme svært at gøre andet, når først V8-motoren er startet, og du knuger det tykke læderrat. Du skal være forsigtig med speederen, ellers sætter den i gang med et ret voldsomt ryk. Typisk AMG er undervognen ekstremt fast, men på motorvejen jævner den ud og bliver nærmest komfortabel. Du kan køre den i forskellige programmer – fra ’Comfort’ til ’Race’ – og i de to mest hardcore indstillinger skyder den bomber ud af de fire udstødningsrør ved hvert gearskift. Sådan lyder det i hvert fald. Det er ikke en forfinet køremaskine som en BMW M3, men netop den her utæmmede, brutale vildskab gør C 63 S til noget særligt.

Svar ikke igen

De færreste vil klage over udstyrsniveauet i en AMG, men vores testbil havde nu alligevel for knap en halv mio. kr. ekstraudstyr. Vi tog f.eks. plads i de hardcore AMG Performance-sæder (50.708 kr.), som var betrukket med sort og peberrødt læder (65.013 kr.) og i øvrigt var elektrisk justerbare med hukommelse i førersiden (26.006 kr.).

Godt ser det ud – nogle vil måske endda kalde det blæret – og det omfattende Burmester Surround Sound-system (20.154 kr.) leverede i øvrigt musik i særklasse, når vi en sjælden gang fik nok af den vedvarende buldren ude fra motorrummet.

I alt var der bil for mere end 2,2 mio. kr., men så har du også handlet en luksuriøs og ganske rummelig firedørs familiebil med kræfter nok til at gøre en Porsche 911-ejer forlegen. Hvis du da ellers kan nå at se svedperlerne glinse på hans pande, før han forsvinder i bakspejlet.

Der er ingen tvivl om, at en C 400 med en pæn mængde AMG-udstyr vil få dig lige så hurtigt fra det ene bestyrelsesmøde til det andet. Men turen vil næppe være lige så underholdende som i en C 63 S. En AMG taler til dig som få andre biler. Og du kan lige vove på at svare igen.