BMW M2 er en pumpet vildbasse med brede skærme, hård undervogn og en tunet motor, der sender dit kørekort i farezonen. En befriende oplevelse – og muligvis årets sjoveste køremaskine.

“IT’S MORE, EH … FUNNY, YES,” svarer Antonio Felix da Costa, mens han for gud ved hvilken gang sender den metalblå BMW M2 sidelæns gennem et af svingene på Hungaroring, så røgen vælter ud af hjulkasserne. Den lille, veltrimmede portugisiske racerkører er vant til farten, for når han ikke forsøger at skræmme livet af journalister, er han chauffør i en af fabrikkens DTM-biler.

Costa røber, at den nye M2 er blevet hans favorit, fordi den føles som et stykke legetøj i forhold til M4 og alle de andre større og tungere M-modeller. Jeg må give ham ret. Et par timer forinden har jeg kørt en M6 rundt på de ungarske landeveje, og den føles som en meget hurtig lastbil i forhold til den lille, vævre M2.

Bare du kigger på den, begynder det at klø i højre fod. M2 syner kompakt med sin afstumpede hæk, mens de brede skærme og den buffy frontspoiler får den til at ligne en steroidpumpet bulldog. Detaljer som luftindtaget på forskærmen afslører, at den kommer direkte fra de hellige M-haller. De store hjul. De blå bremsekalipre. De fire udstødninger, som afgiver den herligste lyd, fra du starter, til du slukker den treliters, sekscylindrede turbomotor med 370 hestekræfter.

Opsat på ballade

Det giver mening, at BMW har valgt at præsentere den nye M2 på en racerbane. Den er født til det. Den fine undervogn med aluminiumsophæng, dæmpere og fjedre, det elektriske styretøj og anden performance-teknik er adopteret fra M4, men da 2-serien er kortere mellem akslerne, er den mere oplagt til ureglementeret kørsel.

De brede fordæk bider i asfalten og giver en indstyring så skarp, at du må knibe en tåre, mens bagdækkene provokeres til at slippe grebet i asfalten og sende bagagerummet sidelæns ud af kurven, hvilket Antonio demonstrerer adskillige gange, mens han griner over hele femøren. Han er en erfaren racerkører, men M2 kan også tæmmes af folk, som ikke har kontortid på en Formel 1 bane.

En del af hemmeligheden er det aktive M-differentiale, som analyserer hastighed og styreudslag og sørger for at dosere kræfterne til baghjulene, så krudtuglen underholder dig i stedet for at forskrække dig. Med M-betegnelsen følger også en mere sportslig version af det elektroniske køreprogram, hvor du kan ændre på speederrespons, styretøj, antispin- og stabiliseringssystem ved tryk på en knap. Kører du den i Sportindstillingen, fornemmer du hele tiden en vis sikkerhedsline, uden at det på nogen måde bliver kedeligt. Sæt vælgeren i Sport Plus, og du får lov at forlade svinget med en tilpas og kontrolleret mængde overstyring, som giver dig den vigtige følelse af at kunne det samme som de professionelle.

Sjældent involverende

Motoren er et vaskeægte tuningsprojekt fra de dygtigste specialister i BMW’s motorsportsafdeling. Hvad der begynder livet som en 326-hestes 235i-motor (nu faceliftet til 240i) opgraderes med en lettere og stærkere krumtap samt stempler fra M4, større turbolader, en anden oliesump, bedre smøring og bedre køling. Samtidig er M2 udstyret med en endnu hurtigere dobbeltkoblingsgearkasse i stedet for automatgear. Medmindre du vælger standardversionen (hvilket du bør) med manuel gearkasse, som i mine øjne passer perfekt til den lille coupé. I en tid, hvor selv en Porsche 911 GT3 kun fås med automatisk skiftepind, er der noget befriende og old school-agtigt i at træde koblingen i bund og motionere den læderbeklædte gearvælger med M-logo rundt i skiftekulissen.

Du sidder fantastisk bag det lille, tykke rat, hvor sportssæderne kan indstilles i siderne, så kroppen holdes bedre fast, når du besøger steder som Hungaroring. Den hardcore BMW elsker at få nogle over nakken og føles i det hele taget så godt skruet sammen, at jeg overvejer, om ikke det er den bedste bil, jeg har kørt i umindelige tider. For nok findes der mange kraftige, hurtige og teknologisk imponerende biler i dag, men BMW M2 involverer dig på en måde, som bliver mere og mere sjælden. Den stikker dig i hjertet – på den fede måde.

Et røverkøb

Det allerbedste er prisen. Efter en hel dag i solskinnet på den ungarske Formel 1-bane, hvor en M2 både kan nå sin topfart og køre sidelæns gennem samtlige sving, står den skinnende blå BMW i pitlane og kigger på dig, mens den glohede udstødning bryder stilheden med en rastløs tikken, og bremserne afgiver en liflig duft af straffet metal. Det er længe siden, det har været så sjovt at køre bil, hvilket gør det endnu sværere at tro på, at vildbassen fra München faktisk koster under en million. BMW M2 fås fra 938.400 kr., hvilket er en halv mio. kr. mindre, end du skal give for en M4. Det pudsige er, at M2 føles som den bil, en M4 burde være …

BMW M2

Motor: 3,0 liter, V6, turbo
Effekt: 370 hk ved 6.500 o/min.
Moment: 500 Nm ved 1.400-5.560 o/min.
Transmission: sekstrins, manuel gearkasse
0-100 km/t.: 4,5 sekunder
Tophastighed: 250 km/t. (elektronisk begrænset)
Forbrug: 11,8 km/l
Pris: 938.400 kr.