Den er stadig et koncept, men på biludstillingen i Paris præsenterede BMW det, der om halvandet års tid lanceres som den nye X2.

Mens X4 og X6 er de sportslige versioner af X3 og X5, er X2 den frække udgave af X1, og ifølge designchefen Karim Habib er konceptet tæt på den endelige version, hvilket lover godt. Detaljer som de ekstra store nyrer og BMW-logoet på C-stolpen er nemlig noget, entusiasterne kan lide, hvilket også gælder den forventede M-Performance-version, som får i omegnen af 300 hk.

BMW X2 kommer med enten front- eller firehjulstræk, når den er klar til introduktion i begyndelsen af 2018.