Markedet skriger på crossovere, og nu er de danske Audiforhandlere klar med mærkets hidtil mindste af slagsen. Q2 er på størrelse med en A3 Sportback, men udstråler mere livsstil i kraft af den større frihøjde og de markerede skærmkanter.
Konkurrenterne hedder f.eks. Mini Countryman. Priserne begynder ved 319.000 kr. for den mindste motorversion med en trecylindret benzinmotor med 116 hk, mens topmodellen er udstyret med det obligatoriske quattrofirehjulstræk, en toliters dieselmotor med 190 hk, syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse og en prislap på 491.000 kr.