Big business

Jussi Adler-Olsen er beviset på, at man aldrig skal føle sig for gammel til at kunne udfordre sig selv. Landets ukronede krimikonge havde en fortid som succesrig forlægger, administrerende direktør, komponist, entreprenør, filmmager og husbygger, da en indebrændt betjent ved navn Carl Mørck pludselig gav ham et globalt gennembrud.

FOTO: Ulrik Jantzen

Med en formue, der angiveligt nærmer sig 100 mio. kr., er Jussi Adler-Olsen en af landets bedst sælgende kunstnere. Hans bøger om Afdeling Q får på premieredagene fans til at stå i kø foran boghandlerne, og filmatiseringen af den indadvendte kommissær Carl Mørcks opklaringer sætter rekorder i de danske biografer.

Succesen er dog ikke steget Jussi Adler-Olsen til hovedet. Selv om flere medier angiver hans årsløn til 30 mio. kr., holder der ikke en rød Ferrari i hans indkørsel. Der holder en hvid Skoda. Ganske vist en Superb, men alligevel.

Huset i Allerød er heller ikke arkitekttegnet, til gengæld har han selv restaureret det. Sådan er han nemlig, den 66-årige succesforfatter, der på verdensplan nu har solgt i omegnen af 15 mio. bøger. Bare fordi man lykkes med en ting her i tilværelsen, skal man ikke sælge ud af nysgerrigheden, men prøve sig selv af på andre fronter. Samtidig skal man huske, hvem man er, og hvor man kommer fra.

Verdensberømte forbilleder

Som søn af en af landets førende læger inden for psykiatri og ældres adfærd var familien Aller-Olsen altid på farten, helt bogstaveligt. Da Jussi var syv år, havde han allerede boet forskellige steder på Sjælland, da hans far fik tilbudt en ledende stilling på Statshospitalet i Brønderslev. Den unge Jussi endte imidlertid med at forelske sig i Nordjylland, og det var med stor vemod, han som 13-årig atter måtte flytte, da faren fik nyt arbejde i Brøndby. På vestegnen fik Jussi nye kammerater, og efter et par år løb han også ind i en lærervikar ved navn Hans-Otto Bisgaard.

”Hans Otto var frontløber i den nystiftede Brøndby Pop Club. Det var en fantastisk klub, hvor mange af de store engelske rockgrupper kom, inden de blev verdensberømte. Led Zeppelin, Move, Small Faces, Ten Years After, Arthur Brown, Colosseum og Nice bare for at nævne de største. Jeg havde fri adgang til klubben, fordi jeg hjalp Hans-Otto med at lave illustrationer til hans programmer. Det var fantastisk. Jeg så også Jimi Hendrix spille i Falconer og var ved at dø, da han spillede Little Wing,” husker Jussi Adler-Olsen.

Et tidligt skrivetalent

Naturligvis skulle teenageren også være rockstjerne, så han købte en guitar og kom med i de lokale popgrupper Milkshake Bufferband og Dirty Drummer Trousers.

”Mit spilleri greb desværre om sig, faktisk fik jeg så stort fravær i gymnasiet, at jeg måtte gå 2G om. Det var ikke rart at skulle fortælle derhjemme, men min fars reaktion var fantastisk. Han tvivlede ikke på mine evner og sagde, jeg bare skulle fortsætte med det, jeg fandt interessant. Jeg skulle prøve min nysgerrighed og evner af, én for én, indtil jeg fandt det, jeg ville lave. Det vigtigste var, at jeg var lykkelig. Jeg vil aldrig glemme min far for den selvværd, han byggede op i mig,” fortæller Jussi Adler Olsen.

Selv om det ikke blev musikken, der skulle gøre forfatteren verdensberømt, spiller den stadig en stor rolle i hans liv. Han har undervejs komponeret musik til blandt andet den første Valhalla-film, og når han skriver, er det altid med musik i ørerne. At sætte bogstaver sammen har nemlig altid faldet krimikongen nemt. Allerede i skoletiden vandt han en landsdækkende skrivekonkurrence, og som blot 19-årig bidrog han til Nordisk Konversations Leksikon, hvor han blev lægevidenskabelig medarbejder.

Cartoon hero

Som søn af en læge var det meget naturligt for Jussi Adler-Olsen at søge ind på medicinstudiet, men efter et par år kom han til den konklusion, at det ikke var ham. Han endte med at skifte til samfundsfag, og senere valgte han også medie- og filmvidenskab til. Ved siden af studierne flyttede Adler-Olsen sammen med sin kæreste Hanne i et butikslokale på Nørrebro, hvor udlejerens stillede det krav, at der skulle sælges noget fra lokalet for at bo i lejligheden bagved.

”Jeg havde en masse tegneserier liggende, og dem lagde vi ud i vinduet for at give udlejeren det indtryk, at vi rent faktisk havde en forretning. Pludselig begyndte der at dukke kunder op, og det viste sig, at vi havde ramt en guldåre. Der var ikke andre specielforretninger for brugte tegneserier i København, så jeg begyndte at opkøbe hos andre antikvariater , ligesom jeg hentede hæfter, film og plakater hjem fra udlandet. Der var faktisk så gode penge i tegneserierne, at jeg begyndte at købe huse op for at sætte dem i stand og sælge videre. Mit første køb var en ejendom med ti lejligheder og seksten garager,” fortæller Jussi Adler-Olsen.

Tegneserier er stadig en af forfatterens største lidenskaber. Han mener, han har i omegnen af 15.000 liggende på lager, og at der nok snart skal tyndes lidt ud i mængden. Målet er kun at have omkring 9.000 …

Debuten blev aldrig udgivet

Indgangen til tegneserieverdenen blev også en indgang til at skrive. I 1978 blev Jussi Adler-Olsen redaktør på tegneserieforlaget Interpresse og begyndte at lave manuskripter til Disneyhistorier samt Søren Spætte i Danmark og Holland. Han lærte den hollandske Disneytegner Daan Jippes at kende, og i 1980 flyttede parret Adler-Olsen ind hos ham efter at have solgt Pegasus.

”Hanne ville gerne til Holland for at male, og jeg havde lyst til at prøve mig selv af med en roman. På et halvt år skrev jeg ’Russisk Kabale’, som aldrig er blevet udgivet, for den er simpelt hen for grusom i sin skildring af ofrene for Idi Amins og Khmer Rouges rædselsregimer, men den blev beviset på, at jeg kunne håndtere en roman med synopsis og plot over 400 sider,” beretter Jussi Adler-Olsen.

Tilbage i Danmark tog han et par direktør-jobs, før han i 1995 stoppede for at blive forfatter på fuld tid. ”Tiden var inde til at indfri min ønske om at skrive en international bestseller. Jeg har altid haft ambitioner, for hvis ikke man sigter højt, når man ingenting her i tilværelsen. Den første bog, Alfabethuset, kom i 1997, og jeg forestillede mig, hvordan den kunne omsættes til en film på niveau med ’The Deer Hunter’. Så hurtigt kom det dog ikke til at gå,” erkender Jussi Adler-Olsen.

Den rare luskus

De følgende bøger, ’Og Hun Takkede Guderne’ samt ’Washingtondekretet’, øgede kendskabet til den nye danske krimiforfatter, og da ’Kvinden i Buret’ – første bind i serien om Afdeling Q – udkom i 2007, eksploderede interessen. Resten er den berømte rene historie. I oktober udkom seriens syvende bind, ’Selfies’, der straks strøg til tops på de danske salgslister og garanterer, at Adler-Olsens pengetank med reference til tegneserieuniverset nærmer sig Joachim von Ands. Den slags burde tillade større drømme end en Skoda Superb?

”Joh, men det er nu sjældent, at jeg går helt amok i luksuskøb,” oplyser succesforfatteren. ”Mine gamle venner siger, at jeg er blevet lidt sjovere at blive inviteret i byen af, men ellers forsøger jeg at holde fast i den, jeg altid har været. Og dog. Jeg har omkring 50 ure, ikke fordi jeg er lidenskabelig samler, men fordi jeg godt kan lide ure – og samtidig er lidt pyntesyg! Pengene giver mig imidlertid en vis frihed, som da jeg var i San Francisco og så det hus, hvor Jimi Hendrix voksede op. Det var egentlig en trist oplevelse, for jeg havde regnet med at kunne komme ind at se huset, men der var bare sat en seddel op i et vindue om, at her boede Hendrix engang. I kælderen var der imidlertid en guitarforretning, hvor Jimi havde købt sin første guitar, så der gik jeg ned, og midt blandt 500 guitarer fik jeg øje på en sjælden Fender-jubilæumsmodel, som jeg havde drømt om siden 1990. Jeg tog den spontant ned fra væggen og begyndte at spille på den, og straks kom nogle ekspedienter bestyrtede hen og spurgte, om jeg dog ikke kunne læse. På væggen stod der ganske rigtigt et skilt om, at man ikke måtte røre guitaren, og så måtte jeg jo købe den. Den kostede 15.000 dollars – og den slags luksus er det faktisk meget rart at kunne tillade sig.”

CV (forkortet …)

Carl Valdemar Jussi Henry Adler Olsen
Født den 2. august 1950 i København.
1955-1963: vokser op på diverse sindssygehospitaler, hvor faren er læge.
1967-1970: spiller leadguitar i popgrupperne Milkshake Bufferband, Dirty Drummer Trousers og Studiegruppen.
1969-1970: lægevidenskabelig medarbejder på Nordisk Konversations Leksikon.
1970: student fra Rødovre Statsskole.
1970-1978: direktør i A/S Danergon (forlagsrettigheder), universitetsstudier i medicin, samfundsfag og film.
1971-1973: trykkeriarbejder på Gutenberghus i ferierne.
1972-1980: fører tegneseriebutikken Pegasus.
1976: filmoperatør.
1978: køber sin første ejendom – på seksten garager og tolv lejligheder.
1978-1980: manusforfatter til Søren Spætte- og Disneyhistorier i Danmark og Holland.
1978-1983: redaktør og korrekturlæser af magazines og comics.
1980: Redaktør og journalist på årbog for piger (under pseudonym).
1980: skriver sin første roman, Russisk Kabale (udkommer aldrig).
1981-1983: organisator i Den danske Fredsbevægelse.
1983-1984: medkomponist til tegnefilmen Valhalla.
1984-1989: selvstændig forlægger af fag- og skønlitterære bøger, blandt andet to populære bøger om Groucho Marx.
1985-1986: udarbejder byfornyelsesprojektet ’Flydende grænser’ med energirigtige, transportable, flydende stålhuse til Københavns havn.
1987-1989: freelanceredaktør på Pressens Illustration Bureau.
1988-1989: udgiver ’Fred på tryk’ om den danske freds- og sikkerhedspolitik.
1990-1993: adm. direktør i Semic Interpresse.
1993-1995: forlagschef for TV Guiden (Bonnier).
1995-2007: deltidsforfatter.
1997: får udgivet debutromanen ’Alfatbethuset’.
2003: får udgivet ’Og hun takkede guderne’.
2003-2006: bestyrelsesformand for solcelleproducenten Solarstocc (Tyskland)