Er du til ekspeditions-temaet, er den norske Kleven Ulysses noget af ultimative lige nu.

Den 352 fod lange superyacht har med sit militæragtige design både landingsplads og garage til helikopter samt en stor og yderst kraftfuld tenderbåd, som hejses i vandet fra fordækket ved hjælp at to avancerede, specialbyggede kraner.

Det imponerende fartøj har med sine syv dæk plads til 30 gæster og 40 besætningsmedlemmer, mens ejeren og dennes familie kan boltre sig på deres helt eget private dæk. Skibet er med sit skrog at tykt stål rustet til at udforske steder, hvor isbjergene flyder, men det enorme udendørs dæk med solpladser og 11 meter lang swimmingpool samt jacuzzi med plads til 12 personer giver naturligvis også mulighed for afslapning i de varmere regioner.

Ulysses’ luksuriøse interiør er designet af det anerkendte H2 Yachts Design, og indenfor finder du blandt andet en bar og en biograf. Skulle man alligevel kede sig, kan man sejle en tur i de adskillige mindre speedbåde samt arsenalet af jetskis og vandscootere, som også er ombord.