Ferruccio Lamborghini huskes for sine fantastiske biler, men den italienske forretningsmand havde også en svaghed for elegante både. Hans Riva Aquarama fra 1968 var naturligvis tidens hurtigste, så da en hollandsk samler fandt den efterladt i en lade, blev det starten på et nyt liv.

De fleste kender historien om Lamborghini, det italienske superbilsmærke, som lidt utraditionelt blev stiftet af en velhavende producent af landbrugsmaskiner. En mand med et dunkende hjerte for sportsvogne. En mand med ambitionen om at bygge sin egen sportsvogn, fordi han mente, at selv Enzo Ferrari havde noget at lære på dét område.

Legenden siger, at Ferruccio Lamborghini en dag kørte til Maranello for at klage over en defekt kobling i sin nye Ferrari, men blev afvist, da Il Commendatore så sandelig ikke havde tid til at sludre med en simpel traktorproducent. Historien er muligvis en skrøne (det er tvivlsomt, om Ferruccio Lamborghini og Enzo Ferrari nogensinde mødte hinanden), men ikke desto mindre skulle denne misere have vækket den fnysende tyr i Ferruccio.

I 1964 præsenterede Lamborghini sin første bil, model 350 GT. Ikke alene var det en smuk bil, tegnet af designhuset Touring. Den var også gennemtænkt og veludført, konstrueret af de dygtigste og helt i tråd med Ferruccios ønske om at skabe den perfekte sportsvogn. Trumfkortet lå imidlertid under den lange motorhjelm, et pragteksemplar af en V12-motor, skabt af tidens mester, Giotto Bizzarrini, som ellers havde været Ferraris tro væbner. Selv den stolte Enzo måtte erkende, at han var blevet sat på plads.

Båd med 700 heste

Vi spoler tiden fire år frem. Året er således 1968. Lamborghini er for længst blevet et etableret sportsvognsmærke, kendt i hele verden for sine muskuløse og uopnåelige biler. Ferruccio laver ganske vist ikke millioner på sine biler, men fabrikken i Sant’Agata er hans hjertebarn, og hans øvrige virksomheder kører som altid strygende. Og han har fået en fremragende idé.

I foråret opsøger han speedbådsproducenten Cantieri Riva ved bredden af Lago d’lseo. En Riva er tidens hotteste båd. En flydende playboy, om man vil. Den kaldes (temmelig ironisk) for bådenes Ferrari og ses mondæne steder som Monaco, hvor underskønne kvinder ofte har indtaget dækket, mens solbrændte berømtheder styrer roret.

Ferruccio er ude efter en Aquarama, den ultimative og mest kostbare Riva, udstyret med to kraftfulde V8-motorer placeret længst bagude. Men netop motorerne er Ferruccios dilemma. De to maskiner stammer nemlig fra Amerika, og sådanne usofistikerede konstruktioner er bestemt ikke med i den italienske forretningsmands plan. Han aftaler med fabrikkens ejer, Carlo Riva, at han i stedet får installeret to af sine berømte V12-motorer, og der bliver de følgende tre måneder arbejdet hårdt på at lægge de i alt 700 hestekræfter på plads i skrog nummer 278. Det bliver den hurtigste Riva nogensinde!

Gemt i en italiensk lade

Lamborghini nød sin Riva i 20 år. Undervejs solgte han både sin sportsvognsfabrik og sit traktorimperium, og fire år før sin død i 1993 blev også båden solgt. Den nye ejer blev imidlertid hurtigt træt af de to V12-motorer, som ganske vist gav båden karisma, men også krævede en del vedligeholdelse. Hver motor var trods alt udstyret med hele seks karburatorer, som konstant skulle justeres, og han lod derfor to mere moderne V8-motorer installere. Herefter forsvandt båden ud af historien.

Lige indtil en hollandsk samler for få år siden sporede båden til en italiensk lade og besluttede at give den famøse Riva et nyt liv. Han gav den berømte båd videre til den hollandske specialist Riva-World, og det blev starten på mere end to års omhyggelig renovering.

Ikke overraskende krævede den gamle træbåd en kærlig hånd. Alt blev pillet fra hinanden, og et omfattende tømrerarbejde gik i gang. Skroget blev splittet ad, repareret, samlet, slebet og beriget med 25 lag lak. Alle de forkromede dele blev poleret, og samtlige knapper, kontakter og ure blev skilt ad og restaureret, ligesom sæderne blev betrukket med nyt læder i samme farver og stil som det oprindelige.

Umulig opgave

Den største udfordring var dog at forene båden med de originale V12-motorer. Dette var umuligt, da én af dem i mellemtiden var havnet på Ferruccio Lamborghini-museet i Italien, mens den anden ikke kunne spores. Løsningen blev to V12-motorer fra Islero-modellen (en efterfølger til den oprindelige Lamborghini 350 GT), men at finde motorerne skulle vise sig at være den nemmeste del af opgaven. Specialisterne måtte bruge tusindvis af timer med gamle dokumenter og billeder fra Riva-fabrikkens arkiver for at gøre de to V12-motorer klar til marinebrug.

Til alt held eksisterede nogle af de oprindelige hovedpersoner stadigvæk, heriblandt den tidligere Riva-ingeniør Lino Morosini og Lamborghini-fabrikkens tidligere testkører og ingeniør Bob Wallace (som dog døde, kort efter at båden blev færdiggjort), og takket være input fra disse lykkedes det Riva-Worlds indehaver, Sandro Zani, at genskabe, hvad Ferruccio Lamborghini og Carlo Riva kreerede i 1968.

Kompliceret teknik

Arbejdet bød dog på adskillige tekniske udfordringer, som havde været umulige, hvis ikke Ferruccio Lamborghini-museet havde givet Sandro Zani lov til at skille den oprindelige motor ad. Motorernes slaglængde skulle eksempelvis forøges, så gangkulturen blev mere passende til en båd. Samtidig ville en almindelig båd typisk være udstyret med et åbent kølesystem, hvor vandet fra søen eller havet blev ledt ind gennem motoren. Men for at beskytte de særlige aluminiumstopstykker bad Ferruccio om et lukket system med varmevekslere, altså ligesom på en bil.

Ferruccio krævede desuden, at udstødningen skulle ligge oven vande, så musikken fra de to V12-motorer ikke druknede og gik til spilde. Altafgørende var det også, at den ene motor snurrede i modsat retning af den anden for at stabilisere båden – denne lille detalje betød, at elementer som oliepumpe, vandpumpe og en masse andre komponenter, som er forbundet med motorens svinghjul, er blevet flyttet eller genskabt, så motorrummet fremstår helt symmetrisk.

Resultatet er et smukt syn, og det er helt overflødigt at sige, at det har krævet adskillige timers sejlads at få al den komplicerede teknik til at fungere. Men det gør den. Signore Lamborghinis gamle, elegante speedbåd lyder atter som de berømte biler, der bærer hans navn – og skyder stadig en prægtig fart. Billederne til denne artikel er taget den dag, Riva #278 blev sænket i vandet i Lago d’lseo ud for Riva-fabrikken, hvor den kom til verden. Og hvor den hører hjemme.

Riva Aquarama – The Jet Set Boat

Riva Aquarama var i produktion fra 1962 til 1996, faktisk stort set uden at ændre udseende. Det var en af de første luksuriøse speedbåde, og det siger ikke så lidt om modellens status, at et godt eksemplar i dag handles for omkring 2,5 mio. kr. Riva blev imidlertid grundlagt helt tilbage i 1842, hvor hovedproduktet var små færger, som senere blev til speedbåde.

I kølvandet på anden verdenskrig forudså grundlæggerens barnebarn Carlo Riva en gylden fremtid for både, som ikke nødvendigvis tjente andet formål end fornøjelse. Han bestilte seks V8-motorer fra den amerikanske Chris-Craft-fabrik, og med disse blev de første kraftfulde Riva-speedbåde skabt. Og han fik ret. Foruden biler og ejendomme blev kostbare både det nye hit blandt velhavere, og Riva kunne levere det ypperligste. Aquarama-modellen blev den mest eftertragtede af alle Rivas både i kraft af sin elegance, kvalitet og kræfter, og med en samlet produktion på blot 769 stk. er den lige så sjælden, som den er smuk

Manden, der kritiserede Ferrari

Ferruccio Lamborghini (1916-1993) havde en forkærlighed for sportsvogne, og som en af Italiens mest succesfulde producenter af landbrugsmaskiner havde han rig mulighed for også at købe dem. Han ejede sågar en Ferrari 250 GT, men blev skuffet over bilens kvalitet, hvilket fik ham på idéen om at bygge den perfekte sportsvogn selv.

Prototypen til den første Lamborghini blev udviklet i et hjørne af Ferruccio Lamborghinis traktorfabrik, men da produktionen blev sat i gang, skete det på en ny og topmoderne fabrik nær byen Sant’Agata. Ingen havde taget manden, der kritiserede selveste Enzo Ferrari, særlig alvorligt, så verdenspressen blev overrasket, da Lamborghini i 1963 kunne præsentere den smukke 350 GT.

Den første bil, som bar hans navn, var ikke bare smuk og elegant. Den var udviklet af de dygtigste folk, Lamborghini kunne finde, og desuden udstyret med et mesterværk af en V12-motor. Enzo Ferrari måtte til sin store fortrydelse erkende, at han havde fået en ligeværdig konkurrent.