Med et samlet hammerslag på over 450 mio. danske kr. blev The Pinnacle Portfolio den dyreste private bilsamling, som nogensinde er solgt på en auktion. Luxury Aficionados’ bilredaktør har kigget nærmere på nogle af de 22 biler, som hentede rekordpriser på en historisk auktion i Pebble Beach.

Jaguar XJ 220 – 1993 – 462.000 dollars (3,1 mio. kr.)

Verdens mest udskældte superbil kan man kalde den ellers så smukke Jaguar, som blev introduceret lige før den verdensomspændende recession i de tidlige halvfemsere. XJ 220 var oprindeligt tiltænkt en V12-motor og firehjulstræk, men endte på grund af krisen med at blive udstyret med en V6-biturbo og baghjulstræk samt en kabine med komponenter fra samtidens Ford-modeller.
Det smukke design kunne ingen dog sætte en finger på, og takket være de 542 hestekræfter nåede den ekstravagante Jaguar da også en tophastighed på 354 kilometer i timen, hvilket for en stund gjorde den til verdens hurtigste serieproducerede bil, ligesom danske John Nielsen vandt 24-timers Le Mans i bilen i 1993 (men dog måtte afgive pokalen, da teamet blev diskvalificeret efter teknisk kontrol).
Kun 281 eksemplarer blev der produceret fra 1992 til 1994, og bilen på billedet er et af de 27 eksemplarer, som tilbragte de første år af deres levetid i en lagerhal på fabrikken, fordi køberne, som havde lagt et tårnhøjt depositum, gik bankerot i den økonomiske krise. I årevis ville ingen have den eksotiske Jaguar, men med et hammerslag på mere end tre mio. kr. har situationen tydeligvis ændret sig.

Ferrari Enzo – 2005 – 6.050.000 dollars (41 mio. kr.)

En limiteret Ferrari er en sikker millionsag på de store auktioner, og har den ovenikøbet været ejet af selveste paven, kan du tilsyneladende tredoble prisen. Den ikoniske Enzo har sit helt eget kapitel i bilhistorien. Ferrari havde besluttet blot at producere 349 eksemplarer, men øgede antallet til 399 efter hårdt pres fra mærkets mest loyale kunder.
Ganske ekstraordinært bestemte man sig desuden for at bygge én ekstra, som blev foræret til pave Johannes Paul II i januar 2005. Hans Hellighed besluttede straks at bortauktionere bilen og donere pengene til ofrene for tsunamien i Sydøstasien få uger tidligere, og bilen blev solgt på fabrikken i Maranello den følgende sommer, hvorefter en check blev afleveret til den da afdøde paves efterfølger, pave Benedikt XVI.
Bilen blev sendt til køberen i USA, og trods sin 660-hestes V12 og sjældne Scuderia Corsa-røde lakering (den samme, som Ferrari anvender på deres Formel 1-biler) har køretøjet kun tilbagelagt 179 kilometer i hele sin levetid. Ferrari Enzo nummer 400 indkasserede på auktionen i Pebble Beach hele 41 mio. kr. – godt tre gange så meget, som en Enzo hidtil har indkasseret på en auktion.

Lamborghini Miura P400 SV – 1971 – 2.475.000 dollars (16,8 mio. kr.)

Opkaldt efter den berømte spanske tyreopdrætter Don Eduardo Miura Fernández og anset som verdens første superbil takket være dens sexede design og den gurglende V12-motor placeret bag kabinen. Jo, Lamborghini satte i den grad ærkerivalen Ferrari på plads med den cool Miura, som blev kørt af lige så cool navne som Elton John, Rod Stewart, Frank Sinatra og Miles Davis.
Blot 764 eksemplarer blev der produceret mellem 1966 og 1973, og kun 148 af disse var den ekstra kraftige SV-model (for Superveloce). Bilen på billedet startede sit liv i Europa, men blev så fragtet til USA, hvor den var ejet af musikeren Wayne Nelson i firserne, før den blev solgt videre og restaureret.
Bilen har vundet adskillige concourspræmier, hvilket bidrog til, at bilen nåede hammerslag på en mio. kr. mere end den hidtil dyreste Miura.

Ferrari F50 – 1995 – 1.980.000 dollars (13,4 mio. kr.)

Da firserne blev til halvfemserne, blev den rå og ubarmhjertige Ferrari F40 afløst af en ny kongemodel fra fabrikken i Maranello. F50 var rundere og blidere i udtrykket end sin forgænger, men under de smukke linjer gemte sig en videreudvikling af motoren fra Ferraris Formel 1-bil fra 1990-sæsonen.
Med baghjulsophænget fastgjort direkte på drivlinen og en monocoque af kulfiber var der tale om en ægte racerbil til gaden, og desuden kunne man afmontere taget og nyde den 520-hestes V12 helt uden filter, når den roterede til 10.000 hvinende omdrejninger i minuttet.
F50 har i årevis stået i skyggen af modeller som F40 og den historiske 250 GTO, men nu synes interessen for den sidste super-Ferrari med manuel gearkasse at røre på sig. Dette eksemplar satte ny rekord.

McLaren F1 – 1998 – 13.750.000 dollars (93,1 mio. kr.)

Blandt kendere behøver McLaren F1 ingen nærmere introduktion. Superbilen over alle superbiler blev skabt af en af Formel 1-historiens mest succesrige designere og produceret af et af de mest vindende teams i motorsportens kongeklasse. Resultatet var en kompromisløs bil, som takket være en BMW-V12 nåede en tophastighed på 372 kilometer i timen og var verdens hurtigste serieproducerede gadebil i årevis.
Bilen vandt 24-timers Le Mans i 1995 foran alle prototyperne, selvom den slet ikke var tiltænkt motorsporten, og de 106 producerede eksemplarer er siden blevet forgyldt. Det orange eksemplar på billederne er chassisnummer 073, som aldrig forlod fabrikken, eftersom den nybagte ejer straks lod McLaren Special Operations varetage en omfattende opgradering af bilen. Den blev udstyret med en Le Mans-specificeret motor bestående af komponenter fra GTR-racermodellen, en Extra High Downforce-pakke, kraftigere forlygter, 18-tommers specialfælge samt opgraderet klimaanlæg, intercom og navigationsanlæg.
Kun én anden McLaren F1 er opgraderet med samme motor, og da auktionsmodellen samtidig er det næstsidste eksemplar produceret til gadebrug, nåede hammerslaget svimlende 93 mio. kr.

Mercedes-Benz 300 SL – 1955 – 4.500.000 dollars (30,5 mio. kr.)

Mågevingedørene betyder alt på den ikoniske Mercedes-Benz 300 SL, som er en af verdens lettest genkendelige biler. Imidlertid blev ikke alle godt 1.400 eksemplarer produceret ens, og i 1955 blev en lille produktion på blot 29 biler produceret med et karrosseri i aluminium.
Den lavere vægt gjorde den tyske sportsvogn mere konkurrencedygtig over for de britiske og italienske konkurrenter, og desuden blev versionen udstyret med de såkaldte Sonderteile-motorer, som havde komponenter fra mærkets racerbiler.
Dette eksemplar blev bestilt af en schweizisk forretningsmand, som bl.a. fik den udstyret med sportsundervogn og et matchende kuffertsæt. I tresserne blev bilen eksporteret til USA, hvor den bl.a. var ejet af en bilglad senator fra Pennsylvania, før den i halvfemserne vendte tilbage til Tyskland og blev restaureret af den anerkendte specialist Kienle i Stuttgart.
Bilen er efterfølgende blevet besigtiget af Mercedes-Benz Classic, som garanterer, at den står med sin originale motor og gearkasse. Eksemplaret anses for at være en af de mest eftertragtede mågevinger i verden, og selvom sælger ikke accepterede hammerslaget på 30,5 mio. kr., ville det inklusive salærer stadig være det højeste bud, som nogensinde er lagt på netop denne model.

Bugatti Veyron 16.4 – 2006 – 1.815.000 dollars (12,3 mio. kr.)

Blandt samlingens nyere biler var også en Bugatti Veyron, som gav anledning til megen undren. Ganske vist var hammerslaget på 12,3 mio. det højeste for en Veyron til dato, men eksperter spår, at bilen bliver langt mere værd i fremtiden. Der er nemlig tale om det allerførste eksemplar, hvorfor den også blev udstillet på Geneva International Motor Show i 2015 i forbindelse med en hyldest til ti års produktion af den W16-motoriserede superbil.
Den klassiske røde og sorte farvekombination samt blanke hjul og beige kabine giver associationer til de klassiske Bugatti-modeller fra mærkets guldalder, og de knap 1.300 km, som bilen har kørt – hovedsageligt i Beverly Hills – har ikke sat de mindste spor, som der stod i auktionsmaterialet. Takket være den unikke stand tilbød Bugatti den nye ejer to års fuld garanti samt to års yderligere service uden beregning – svarende til en lille mio. kr.!

Ferrari 250 Le Mans – 1964 – 17.600.000 dollars (119,1 mio. kr.)

Alene det faktum, at dette er den sidste Ferrari, som har vundet den generelle sejr i 24-timers Le Mans (deraf navnet), gør 250 Le Mans til en kostbar affære. Den er nært beslægtet med 250 GTO, som er alle superbilers stamfader, men er egentlig en videreudvikling af Ferraris prototyperacer og har derfor den 3,3-liters V12-motor placeret mellem kabinen og baghjulene.
Selvom modellen var en gadebil, blev Ferrari nægtet at lade den konkurrere i den attraktive GT-klasse, hvilket krævede en produktion på minimum 100 eksemplarer. I stedet stillede den op i prototypeklassen i 24-timers Le Mans, hvor den altså satte konkurrenterne til vægs.
Bilen på billederne er det 24. ud af de i alt 32 producerede eksemplarer, og den blev flittigt brugt af den første ejer, en arving til et britisk chokoladeimperium, som bl.a. modtog en medalje af selveste Enzo Ferrari for de mange sejre på racerbanerne.
Også de følgende ejere brugte bilen til ræs, hvorefter den skiftede hænder mellem japanske, amerikanske og europæiske samlere, før den havnede i The Pinnacle Portfolio, certificeret af Ferrari Classiche. For den nette sum af 119,1 mio. kr. (22,3 mio. mere end den hidtil dyreste 250 Le Mans) fik den nye ejer en reservemotor, en ekstra krumtap samt et sæt Borrani-trådhjul med i købet.

Mercedes-Benz SLR McLaren – 2005 – 495.000 dollars (3,6 mio. kr.)

Køredynamisk overgås den af Ferrari Enzo og Porsche Carrera GT fra samme periode, men det dramatiske design kan ingen tage fra Mercedes-Benz SLR McLaren. Den gurglende maskine var symbolet på et årelangt samarbejde mellem Formel 1-teamet McLaren og motorleverandøren Mercedes-Benz, og SLR-betegnelsen gav associationer til Stirling Moss’ historiske sejr i landevejsløbet Mille Miglia i 1955.
Under den lange motorhjelm ligger en 5,4-liters V8 med kompressor og 617 hestekræfter, som sender dig fra 0-100 kilometer i timen på 3,8 sekunder. Trods det umiddelbart underholdende potentiale har de to tidligere ejere blot tilbagelagt 216 kilometer i bilen tilsammen, hvilket gør den til et af de mest velbevarede eksemplarer, man kan finde.

Ferrari F40 Le Mans – 1994 – 3.000.000 dollars (22,3 mio. kr.)

Ferrari F40 er i sig selv en legende i historien om superbiler, men det ekstreme, rå og upolerede koncept nåede nye højder med versionen LM (for Le Mans). Selvom F40 ikke var tiltænkt motorløb, byggede Ferrari alligevel på opfordring en lille serie performancemodeller med forstærket chassis, et mere dramatisk karrosseri, opgraderet undervogn, bedre bremser, bredere dæk samt en endnu mere sparsommelig kabine.
Vægten faldt, mens effekten steg til hele 720 hestekræfter, og således blev en i forvejen voldsom superbil gjort endnu mere ekstrem. Bilen var så kostbar, at de fleste ejere undlod at tage den med på racerbanen, hvilket også gælder bilen på billederne, chassisnummer 97904, som således er en af de mest velbevarede. Desuden er modellen nummer 18 ud af i alt 19 producerede eksemplarer, hvilket i sig selv er unikt – for Ferrari beholdt selv den sidste bil.

Ferrari 250 GT SWB Competizione – 1960 – 13.250.000 dollars (89,7 mio. kr.)

Enhver klassisk Ferrari fra halvtredserne og tresserne er eftertragtet, men når det gælder modeller, som blev bygget med det formål at høste sejre på racerbanerne, stiger interessen yderligere. Et godt eksempel er 250 GT, som for længst var en succesfuld model, da den i 1959 blev præsenteret i en opdateret udgave med 20 centimeter kortere akselafstand, kraftigere V12-motor samt skivebremser. Racerudgaven, kaldet Competizione, blev desuden fremstillet med et lettere karrosseri af aluminium, og kun omkring 45 eksemplarer blev der bygget. Hvad angår den gule på billedet, gik der blot ni dage, fra den forlod fabrikken i Maranello i Italien, til den kørte en femteplads hjem til det berømte North American Racing Team i 12-timersløbet på Sebring i Florida.
Bilen fortsatte karrieren med fine podieplaceringer i GT-løb over hele USA samt på Bahamas, og ved enkelte lejligheder sikrede den gule skønhed sig også en sejr. Senere blev den købt af forskellige samlere, hvoraf den ene anvendte bilen i historiske rallyer. Bilen er i dag restaureret til fineste stand og fremstår original og i særklasse med sin gule lak og sit grønne interiør, komplet med styrtbøjlen og det manglende handskerum, som var en del af Competizione-pakken.

Saleen S7 Twin Turbo – 2005 – 682.000 dollars (4,6 mio. kr.)

Amerikanske superbiler i den absolutte topliga er en sjældenhed, hvilket gør den berygtede Saleen endnu mere interessant. Den orange lakering og de mange luftindtag giver associationer til en McLaren F1 Le Mans, og selv hærdede bilentusiaster ville gætte på Tyskland, England eller Italien som oprindelsesland for dette køretøj. Saleen er imidlertid produceret af amerikaneren Steve Saleen, som mest er kendt for tuning af Ford Mustang, men også for sin selvkonstruerede centermotorbil S7 og et højt profileret racerteam.
Med racerudgaven af S7 har Saleen hentet sejre i både 12-timersløbet på Sebring og ikke mindst en sejr i GT1-klassen i 24-timersløbet på Le Mans. S7 Twin Turbo blev produceret fra 2005 til 2009 og er udstyret med en syvliters V8-biturbo fra Ford, som med en Competition Package leverer ikke mindre end 1.000 hk. 0-100 kilometer i timen klares på under tre sekunder, og takket være det lave, aerodynamiske karrosseri skulle topfarten være 399 kilometer i timen.
Eksemplaret på billederne har været en del af en større samling det meste af sit liv, og hvor et lignende eksemplar tidligere er blevet solgt for to mio. danske kr., har en stigende interesse for det ellers så ukendte amerikanske mærke fået priserne til at ryge i vejret.